Lidt verdens historie

Nu starter jeg lige med afsnittets konklusion og afslutning… bare som motivation til læser, til lige at skimme hele teksten igennem, få en forståelse af den historiske baggrund og en årsag til  at det enkelte mennesker fylder mere og mere, men øvrigt har svært ved at forstå at vægten øges på trods af de oplever at gøre præcist som alle “kost-kloge” anbefaler.

Afsnittets Konklusion: Lad kun ris, majs, hvede og kartofler, og ditto produkter, være en delikatesse når du er til “fest”. Lad dine forfædres hverdags kost, der redede dem fra hungersnød og sultedøden, høre fortiden til… det bør ikke være din basiskost. Du behøver det slet ikke, hvis ønsket er et varigt vægt tab.”

Og Afsnittets Afslutning: Selv om vi ofte har fået af vide at årsagen til overvægt og fedme er fedt i vores kost….. kan historien her fortælle dig, at det er et for stort indtag af stivelse i forhold til vores energiforbrug, der er vores problem / udfordring. Det er energi overskuddet fra stivelse der væsentligst blandt alt det andet bedrede, omdannes og lagres i kroppen som fedt i kroppens fedtdepoter….

Og, – Så er der “historie-time”…

Igennem historien kan vi finde talrige eksempler på tidspunkter, hvor mangel tilstande har ramt befolkningen i verdensdele, lande eller egne. Mangel på salt og mineraler i bjerg områder, vitamin mangel blandt søfolk osv. 

Men mangel på energigivende næringsstoffer har også gennem historien været meget udbredt verden over, med sult og hungersnød til følge.

Her i det følgende skal vi forholde os til 19. og 20. århundrede. 

Omkring år1800 levede 85% af verdens befolkning under forhold, som WHO i dag definere som, ekstrem fattigdom ( “Ekstrem fattigdom” defineres af WHO ved –  “ekstrem fattige er mennesker der lever for mindre end 2$ per dag”).

Over hele verden var der simpelhen ikke mad i tilstrækkelig omfang. Flere gange om året måtte befolkningerne rundt om i verden gå i seng uden have fået tilstrækkelig at spise til livets opretholdelse med hårdt fysisk arbejde, – hvis de i det hele taget havde fået noget. – Børn arbejde for at få mad. 
Der til kom måske krig, fejlslagen høst eller tørke, bolig af stærkt varieret standart.

Og sådan var det…. største delen af verdens befolkning levede i ekstrem fattigdom ind til 1966, hvor det i statistikken nu var under 50% af verdens befolkning der levede i ekstrem fattigdom. Ja, ind til da var det mere reglen end undtagelsen at folk levede som ekstrem fattige. 

De seneste 20 år er ekstrem fattigdom formindsket mere end noget tidspunkt tidligere i verdens historien. I 1997 levede 29% i ekstrem fattigdom, men i dag er det, i følge WHO, mindre end 10 % af verdensbefolkning der lever i ekstrem fattigdom. 

Største delen af verdens befolkning var i 19. og 20. århunderede meget fattige, ligesom sult og hungersnød var udbredt.

I perioden fik vi verden over langsomt bedre dyrkningsmetoder, landbruget blev mekaniseret, effektiviseret og produktion af korn, ris, majs og kartofler, – stivelses holdige fødemidler, blev lige så stille og stærkt øget. 

Der kom flere billig energivende næringsstoffer som gradvis voksende velstand og købekraft/penge gav råd til. Der var hvede, ris, – mel, brød og kartofler på bordet til hverdag i mange hjem, således at man også kunne levere hård fysisk arbejde i marken, i skoven, i minen og i den opblomstrende industri. 

En sjælden overvægtig person var stofskifte-syg eller en af de mere velstillede borgere. De i dag meget udbredte såkaldte “velfærds-sygdomme” (forhøjet blodtryk, diabetes og hjerte/kar sygdom, -metabolisk-syndrom) var tidligere at betragte som “direktør-sygdomme”.

Den gennemsnitlig velstand i verden er øget over tiden og ikke mindst de sidste 20 år. Vores kost er øget i mængde, er også blevet mere varieret og fødevare udbudet stærkt voksende, i takt med gennemsnits befolkningens købekraft er øget. 

Men hvede og brød, ris, majs og kartofler er stadig en ikke uvæsentlig del af vores normal kost og anbefales af “kost-kloge” som basiskost i kost-pyramiden.

Samtidigt har arbejdet i mange henseende ændret karakter, er blevet mere og mere mekaniseret, mindre tungt fysisk krævende og mere stillesiddende arbejde præger arbejdsmarked.

Behovet for energi tilførsel gennem føden er reduceret, men mange mennesker spiser stadigt energigivende næringsstoffer som basis-kost, i samme mængde som tidligere fattigfolk gjorde. Man spiser som om vi stadigt var beskæftiget med hård fysisk arbejde i mark, skov eller miner. 

Tilbuddet af fristelser som kan “proppes i hoved” kender ingen grænser og farvestrålende reklamer lokker væsentligst med alle de fødeemner som vi i grunden ikke behøver.

Det er i den kontekst jeg ser den verdens omspændt fedme epidemi. – Som måske også forklare hvorfor du netop sidder og læser disse sider…. 

Det er her jeg mener vi som mennesker der gerne “selv vil styre bussen” skal kikke hen…. vågne lidt op og indse, at den “fatigmands-kost” som har redet vores forfædre fra hungersnød og sultedøden, nu er årsag til en fedme-epidemi som breder sig lige så stille. Der hvor øget velstand er bliver givet trues befolkningen, ikke med mangel sygdoms som tidligere, men med overvægt. Der efter kommer alle velfærds-sygdomme, –  i værste fald stroke og handicap eller fortidig død. 

Så spis, spis ikke for meget “stivelses-holdige-fødemidler”, spis væsentlig vital-kost, – frisk frugt og grøntsager…..

Det er tid til at vælge mere kvalitet i kost og fødemidler. Vælge kvalitative næringsstoffer og netop fra vælg af, – sukker, men specielt stivelses-holdige energigivende  næringsstoffer. 

Lad kun ris, majs, hvede og kartofler være en delikatesse når du er til “fest”, men lad dine forfædrenes hverdags kost høre fortiden til… – du behøver det ikke, hvis ønsket er et varigt vægt tab. 

Selv om vi ofte har fået af vide at årsagen til fedme er fedt…. kan historien her fortælle dig at det måske mere er et for stort indtag af energivende næringsstoffer, der i forhold til vores energi forbrug er vores udfordring. Det er energi overskuddet fra specielt formeget og store mængder  indtaget stivelse, der omdannes og lagres i kroppen som fedt i blodkarrene og i kroppens fedtdepoter….