Lidt om stenaldermennesket

Vi har mere til fælles med vores forfædre fra stenalderen, end vi forestiller os. – Det er sådan at vores genetiske sammensætning er mere eller mindre identisk med stenaldermenneskets. 

Vi er faktisk stenaldermennesker, der blot lever i post-moderne-tid, og derfor er vores ernæringsbehov også identiske med stenaldermenneskets.

Vores gener er programmeret til at leve i en verden, hvor al mad enten skal jages, fiskes eller indsamles i naturen. Ikke i supermarked! – en verden som ikke længere findes.

Naturen bestemte, hvad vores kroppe havde brug for tusinder af år siden, – før civilisationen udviklede sig, altså endda før mennesket begyndte at dyrke markerne og holde kvæg.

Derfor er der indbygget en slags computerprogram i vores gener med den optimale kostplan, som fra naturen fortæller, hvilke fødevarer der gør os sunde, slanke og ”fit for fight”. – det er nu spam’et af fødevare industrien.

Vi bliver nødt til at give vores kroppe den mad, som vi er skabt til at indtage.

Hvis din bil er designet til at køre på benzin, og du kommer urenset dieselolie på tanken, vil resultatet være katastrofalt for motoren. 

Det samme gælder for os. Vi er designet til at ”køre” bedst på energi fra vilde dyr, frugter, grøntsager, nødder og planter, hvilket var de fødevarer, alle mennesker jagede og samlede indtil for omkring 10.000 år siden.

I virkeligheden var de eneste kulhydrater, som vores forfædre spiste, vilde frugter og vildtvoksende grøntsager. 

Derfor var deres indtag af kulhydrater meget lavere og deres indtag af fibre langt højere i forhold til det moderne menneskes typiske kost.

Fundamentet i nutidens kost, som ofte består af forskellige industri forberedt og færdiglavede mad, morgenmadsprodukter, hvidt brød, masser af hvidt raffineret mel og sukker, færdiglavede madvarer fyldt med stivelse og tilsætningsstoffer. – Alt svarer til beskidt dieselolie for vores fine stofskiftemaskineri.

Disse madvarer tilstopper vores fysiologiske maskineri. De gør os tykke, reducerer vores energiniveau og resulterer i sidste ende i dårligt helbred og sygdomme.

Overgangen fra jægersamfund til landbrugssamfund skabte da også mange helbredsproblemer for vores forfædre på grund af mangel tilstande.

Oldtidsfund viser således, at menneskets helbred før landbrugets indførelse var helt i top. Folk var høje og slanke, og de havde veludviklede, stærke og kraftige knogler, gode tænder stort set helt uden huller, og der findes kun meget få spor efter sygdomme.

Efter indførelsen af landbruget og de deraf følgende ændringer i vores kost forværredes menneskets helbred langsomt, men sikkert. Menneskene døde tidligere, de blev ikke så høje, de var federe, de havde svagere knogler, led af flere tandsygdomme, og så var der langt flere tilfælde af fejlernæring og kroniske sygdomme.

Nu er det ikke i samme grad mangel tilstand som er udfordrende, men at “stenalder mennesket” nu får rigeligt med kulhydrater fra stivelse og andre sukkerarter…..