Kulhydrat nedbrydning og omsætning.

Der findes altså fordøjelige kulhydrater (stivelse og sukkerarter) og ufordøjelige kulhydrater (kostfibre) i maden.  

Alle kulhydrater bearbejdes, findeles af tænderne og blandes af tunge og tyggebevægelser med spyttes og så begynder den egentlige fordøjelse. De fordøjelige kulhydrater spaltes til mindre kulhydrat-molekyler af spyttes ptyalin, hvorfor et grundigt tyggearbejde er fremmende for en god stofomsætning og fordøjelse. Gerne må man tygge en mundfuld mad 15 til 20 gange.

Med synkebevægelsen forsvinder “fødebollen” i svælget og gennem spiserøret til mavesækken. Kulhydraterne som poly- og nogle di-sakkerider fordøjes yderlig i maven og tyndtarmen under påvirkning af alfa-amylase fra bugspytkirtlen. Her efter kan de optages over tarmslimhinden til leveren og der fra transporteres de som blodsukker/glukose rundt i blodet. Andre kulhydrater, af disakkarider, spaltes først og yderlig i leveren under en aktiv-, energikrævende-proces, før de som glukose er tilgængelig i blodbanen. 

Musklerne er de organer, der har den største betydning for reguleringen af blodsukkeret, fordi musklerne primært bruger kulhydrat som energikilde. Der kan derfor også oplagres en smule kulhydrat i musklerne som depot, ( ca. 400g som glykogen). Yderlig findes der kulhydrat depot i leveren, som ekstra lidt større reservelager ved pludselig opstået behov, (ca. 100g glykogen).  

Glukose til blodsukker er så vigtig en energikilde i kroppen, således at hvis ikke der er nok tilgængelig glukose fra tarmen eller glykogen depoterne, kan organismen selv nydanne glukose fra fedtdepoter eller protein ved glukoneogenese.

På den måde får kroppen også mellem måltiderne, under søvn, faste eller sult og hungersnød, lidt energi til det arbejde der udføres i kroppens celler, bl.a. i muskler og hjerne.   

Vi behøver derfor ikke at bekymre os om blodsukkeret. – det gør kroppen helt automatisk, sålænge der bare er lidt på depoter af fedt og protein.