Nogle flere risikofaktorer

Foruden tidligere nævnte risikofaktorer ved man at der er et par andre faktorer som kan have indflydelse på at udvikle metabolisk syndrom.

Alder. Forekomsten af metabolisk syndrom stiger med alderen. Mens færre end 10 % af personer i 20-årsalderen har metabolisk syndrom, stiger hyppigheden op til 40 % i 60-årsalderen.

Desværre er udviklingen, at stadig flere børn, unge og yngre mennesker får metabolisk syndrom på grund af uhensigtsmæssig livsførelse – det vil sige højt indtag af kalorier og for lidt fysisk aktivitet.

Diabetes i familien. Der er øget risiko for at udvikle metabolisk syndrom, hvis der findes andre i familien med type 2 diabetes, eller hvis du er kvinde og havde diabetes under graviditeten.

Andre sygdomme: Urinsyregigt og polycystisk ovarie syndrom (en hormonel forstyrrelse hvor kvindekroppen producerer øget mængde mandlige hormoner) er også forbundet med øget risiko for at få metabolisk syndrom.

Som udgangspunkt er der ingen egentlig behandling af metabolisk syndrom. Men en forebyggende behandlingen af det metaboliske syndrom er at hindre, at man udvikler type 2 diabetes, åreforkalkningssygdomme som hjertesygdom og slagtilfælde. 

Man kan typisk selv hindre dette i den tidlige fase ved at fokusere på nedsat energiindtag og kostomlægning, motion og varig vægttab.

En læge kan støtte dig med dette, gennem regelmæssig kontrol af din vægt, blodsukker, kolesterol og blodtryk – for at se om livsstilsændringerne giver resultat.

I en del fremskred tilfælde bliver det nødvendigt også at tage medicin for at bedre kontrollen med enkelte af risikofaktorerne. Den mest brugte medicin er mod forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og medicin til at stabilisere blodsukkeret.

Medicinsk behandling – sammen med en fornuftig kost og regelmæssig motion – giver et bedre og længere liv. Det kan endog i mange tilfælde fører til at tegn på metabolisk syndrom normalisere sig og den initierede medicinskebehandling bliver overflødig. 

Således er rettidig omhug over for det Metabolisk syndrom, at gøre tiltag til at tilstanden kan normalisere sig og gerne ved tidlig indsats. 

I modsat fald og hvis det når at udvikle sig til “point of no return”, – symptomgivende diabetes, åreforkalkning eller TCI – transitorisk cerebral iskæmi, (TCI ligner til forveksling et slagtilfælde (apopleksi), den eneste forskel er tidsmæssig varigheden af symptomerne).

Årsagerne til, at TCi opstår er den samme som ved apopleksi. Man kan måske få lidt hovedpine, måske lidt lammelse i ansigtet eller i den ene side af kroppen, lidt føleforstyrrelser, synstab eller problemer med at tale.
Disse symptomer forsvinder inden for 24 timer ved TCI, – Det gør symptomerne imidlertid ikke ved apopleksi…. Men derfor kan TCI være denne sidste ADVARSEL!, og er absolut sidste udkald før invaliditet, rollator eller manifest lammelser. – Men måske er du ikke engang “så heldig” at det “kun” blev til et TCI-tilfælde, – ja og så kan det være varigt invaliditet, rollator og manifest lammelser, – alt det der…..

– Tidlig død kan naturligvis  også forkomne, men det er i denne sammenhæng lige meget, – det mærker man sjælen så meget til….