Blodsukker efter fødeindtag.

Vigtigt for dig at forstå hvordan blodsukkeret varierer efter et måltid/fødeindtag, afhængig af hvad du vælger at spise eller drikke. 

Blodsukkeret påvirkes ved et hvert normalt måltid. Men også hver gang du spiser eller drikker noget, – det meste…. Om det er stivelse fra  “almindelig mad” eller kulhydrat fra slik, kage, chips, sodavand, juice, tørret frugt, popcorn, er blodsukkeret forhøjet de næste 2 timer, før det er nede igen, – altså hos en normal person.

Ved præ-diabetes eller metabolisk syndrom er blodsukkeret måske forhøjet de næste 3-4 timer. Ved type 2 diabetes er blodsukkeret konstant forhøjet, men ekstra meget når du indtager disse sukker-kulhydrat holdige ting. 

Om det er hvid-industri-tilsat sukker eller stivelsesholdige fødemidler er kun et spørgsmål om hvor hurtigt og hvor højt blodsukkeret stiger. – se andet sted vedr. glykæmisk indeks… Spiser og drikker du konstant “sødesager” over dagen, har du konstant forhøjet blodsukker – og du ender med endnu et par ekstra kilo på sidebenene og siden sikker også med diabetes 2.

Blodsukker bevægelsen efter indtagelse af et måltid er vigtigt at forstå, – for at forstå hvorfor nogle fødemidler opbygger fedtdepoter hurtigere end andre fødevare valg. 

Ovenstående illustration viser en blodsukkerkurve efter 2 forskellige måltider, kan tydeligt illustrere vores problemstilling.

Det første måltid viser et af vor tids største problemer: overflod af kulhydrater og det høje blodsukker der følger og igen efterfølgende et yderlig lavt blodsukker niveau pga af insulin respons, som så medvirker til yderlig sukker-craving, sult, irritabilitet og ukoncentration.

Her er blodsukker blevet målt mange gange over 6 timer efter indtagelser af disse 2 typer måltider på forskellige dage. Blodsukker niveauet ved de to måltid-typer viser med alt tydelighed problemstillingen med det meget sukker/kulhydratrige kostindtag.

Det meget kulhydratrige måltidet giver et højt blodsukker i løbet af en time og et lavt blodsukker 3-4 timer efter indtagelse, som følge af stor insulin produktion, som arbejder på højtryk for at få blodsukkeret ned, hvorved sukkeret transporteres over cellevæg og ind i fedtvævet, (hvor det så ligger “godt og sikkert” til hvis der engang skulle komme hungersnød) men typisk er insulin produktionen så voldsom at blodsukkeret kommer noget under normal niveau. – det bevirker at det er her man føler sukker-craving, sult, irritabilitet og træthed, så man lige skal have lidt mere slik eller kage for at klare den. Børn kan tilsvarende opleves let irriteret, konfliktsøgende og vrøvlet.

Sammenlign med det kulhydrat fattige og mættende måltid, bøffen med bearnaise og bønner, opholder dette blandings måltid væsentlig længer i mave og tarm, hvor føden langsomt bliver forarbejdet og afgivet alle næringsstofferne til blodbanen. Derfor ser man også at  blodsukker ligger meget stabilt, stiger næsten ikke. 

Det der her er beskrevne er et forsøg med to forskellige måltidstyper og ikke “real live studie”, hvor der ikke blot vil være tale om et enkelt måltid. For i “real live”  vil et måltidet i de efterkommende seks timer, oftes blive suppleret med drikkevare lidt snack, slik og kage, – og måske lige en sukkersødt kaffe og så videre….

Her blev i forsøget er blodsukker målingerne fortaget i interval, men den forudgående Insulin produktion og tilsvarende svingninger i insulinniveauet er ikke med her. 

Nu vil jeg her lade læseren selv reflektere over hvordan insulin og blodsukker målinger kunne tænkes at ligge og svinge i en real-live situation, hvor der ikke spises i måltider, men hvor det ene føde-indtag efterfølges af det næste og der tilsvarende bliver suppleret med et skvulp Coca-Cola eller anden sød drikke i ny og næ.   

Nu kender vi jo begge temaet på denne webside, hvorfor jeg vel ikke behøves at orientere om….. at, både højt blodsukker og højt insulin niveauer er den direkte vej til nok “en lille smule” vægtøgning den dag…. eller hvad der ellers kan vente forude….