![\"\"](\"https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/09\/image-2.jpeg\")
– mennesker i retning af at foretage et forudbestemt valg, dog uden at de fratages det frie valg. Metoden kan anvendes til f.eks. at lede en selv hen mod en livsstil som underst\u00f8tter mindre energi\/kalorie indtag, \u00f8get energi-oms\u00e6tning og dermed underst\u00f8ttende et varigt v\u00e6gttab.<\/p>\n\n\n\n
Ved at mindske st\u00f8rrelsen p\u00e5 tallerkener, give meget plads til gr\u00f8ntsager i indk\u00f8bskurven, g\u00f8re det besv\u00e6rligt at n\u00e5 sliksk\u00e5len eller v\u00e6re p\u00e5kl\u00e6dt til at dyrke motion p\u00e5 vej hjem fra arbejde, er det muligt at f\u00e5 dig selv til at indtage en v\u00e6gttabsrigtig livsstil imod varigt v\u00e6gttab uden at du skal f\u00f8le det som ubehag.<\/p>\n\n\n\n
Da gamle vanem\u00f8nstre kan v\u00e6re med til at fastholde dig i en uhensigtsm\u00e6ssig livsstil, kan du gennem \u201dnudging t\u00e6nkning\u201d aktivt p\u00e5virke dine vaner i forhold til f.eks. m\u00e6ngden af mad og \u201csukkerstads\u201d, der bliver indtaget. Gennem nudging kan du derfor skabe nogle rammer, som g\u00f8r de v\u00e6gttabsrigtige tilvalg nemmere og de uhensigtsm\u00e6ssige valg mere besv\u00e6rlige.<\/p>\n\n\n\n
Ok! – Andelen af overv\u00e6gtige i DK har v\u00e6ret stigende i de seneste 40-50 \u00e5r. Den Nationale Sundhedsprofil viser nu, at over 50 pct. af den voksne befolkning er overv\u00e6gtige (BMI>25), og 1 ud af 5 dansker er sv\u00e6rt overv\u00e6gtig (BMI>30).<\/p>\n\n\n\n
– Hvordan er det der hvor du bor? <\/p>\n\n\n\n
– Hvordan synes du selv det g\u00e5r\u2026 for dig?<\/p>\n\n\n\n
Har du selv en holdning til problemstillingen og dit eget liv, – specielt\u2026<\/p>\n\n\n\n
Risikoen for udvikling af f\u00f8lgesygdomme er stor; bl.a. diabetes, hjerte-kar-sygdomme, hypertension, kr\u00e6ft og belastningslidelser og en lang r\u00e6kke af fysiske, psykosociale og \u00f8konomiske konsekvenser forbundet med overv\u00e6gt. – Har jeg imidlertid ikke her t\u00e6nkt at referere yderlig til det her. <\/p>\n\n\n\n
Tilsvarende skal du , nu alligevel forst\u00e5 at der er ingen \u201cQuick fix l\u00f8sninger\u201d\u2026.. S\u00e5ledes at forst\u00e5, at der ved en gennemgang af en r\u00e6kke internationale videnskabelige studie, reviews og metaanalyser, fortaget af danske regioner – alts\u00e5 fra offentlig side, for at finde en evidensbaseret model for hurtig og varigt v\u00e6gttab, ikke gav noget resultat. <\/p>\n\n\n\n
Vi mennesker er mennesker og udfordres af nedarvet overlevelses-strategi, kroppens funktion, gener og gamle vanem\u00f8nstre, som g\u00f8r det sv\u00e6rt at fastholde livsstils\u00e6ndringerne p\u00e5 den lange bane. Vi falder oftes tilbage i gamle vaner og tager atter p\u00e5, hvis ikke vi selv, vilje sikkert, g\u00e5r bevist ind i kampen. <\/p>\n\n\n\n
Begrebet \u201dnudging\u201d kan s\u00e6tte en ny vinkel p\u00e5 den hensigtsm\u00e6ssige livsstils-intervention. Du kan l\u00e6rer at se nodging under dine indk\u00f8bsture, nudge dig selv og indrette omgivelserne, s\u00e5 de nye valg, gode vane bliver til den nemme l\u00f8sning. Hermed vil det blive lettere at holde fast i v\u00e6gttab, din bevidst valg og den \u00f8nskede \u00e6ndrede livsstil.<\/p>\n\n\n\n
Nodging beskriver de store drivkr\u00e6fter for at f\u00e5 mennesker til at handle eller \u00e6ndre adf\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n
Nudging er en veldokumenteret metode, der kan p\u00e5virke mennesker til at foretage forudbestemte handlinger. Nodging er i mange \u00e5r blevet brugt i reklamer og detailhandel til at p\u00e5virke os forbruger til at foretage valg hen mod \u00f8get indk\u00f8b af husholdning- og f\u00f8de-varer, for der igennem at opn\u00e5 mere oms\u00e6tning og mere forbrug, men uden at vi umiddelbart opdager det eller vi fratages det frie valg. <\/p>\n\n\n\n
I livsstils intervention kan nudging bruges til at skabe adf\u00e6rdsdesign ved indk\u00f8b og i dit hjem, som g\u00f8r det nemmere at f\u00e5 livsstils\u00e6ndringer til at lykkes. Det handler om at g\u00f8re de rigtige valg og l\u00f8sning til den nemme l\u00f8sning; s\u00e5ledes kan du \u201cnodging\u2019e\u201d dig selv uden om \u201copstillede indk\u00f8bs f\u00e6lder\u201d og til at tr\u00e6ffe det mest hensigtsm\u00e6ssige valg. <\/p>\n\n\n\n
Der er s\u00e5ledes i disse anbefalinger ingen egentlige forbud, og du kan som udgangspunkt spise almindelig mad. I nodging vejledes der via valg af tallerkenst\u00f8rrelse, placering af slik og sukkerstads, samt hvordan indk\u00f8bsvognen fyldes. Nodging kan st\u00f8tte dig der hen hvor din intervention b\u00f8r v\u00e6re:<\/p>\n\n\n\n
- at mindske dine portionsst\u00f8rrelser og snacking<\/li>
- at reducere indtaget af s\u00f8d-sodavand, slik og sukkerstads <\/li>
- at \u00f8ge m\u00e6ngden af gr\u00f8ntsager<\/li>
- at motivere til lidt let motion.<\/li><\/ul>\n\n\n\n
Ved at bruge nudging kan nogle af de gode r\u00e5d om \u00e6ndret livsstil oms\u00e6ttes til praksis for dig og dine k\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
Nudging til mindre portionsst\u00f8rrelser<\/strong><\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/09\/image-7.jpeg\")
Nodging\u2026.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n I den st\u00f8rste del af verden har vi ikke l\u00e6ngere god kontakt med vores m\u00e6thedsf\u00f8lelse, ved at indtage forst\u00f8rret m\u00e6ngder sukker-kulhydrater og stivelse. Vi har f\u00e5et nem adgang til mad, men har mistet orienteringen med, hvor meget energi-indtag og mad vi egentlig har behov for. <\/p>\n\n\n\n
Vi spiser, n\u00e5r der er noget der kan spises, n\u00e5r der er mad og n\u00e5r der er selskab, men ogs\u00e5 n\u00e5r vi er allene eller keder os.<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8devare-industrien og reklame budskaber har bidraget til at det, med gode m\u00e6ngde tilbud og store pakninger, og har gjort at vi har mistet orienteringen og fornemmelsen for portionsst\u00f8rrelser.<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/09\/image-8.jpeg\")
Normal st\u00f8rrelse ?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n - Hvor stor er en normal portion? Vi pr\u00f8ver at pejle os frem ud fra emballage- og tallerken-st\u00f8rrelse, i fors\u00f8g p\u00e5 at spise den samme m\u00e6ngde mad, som vi gjorde i g\u00e5r.<\/li><\/ul>\n\n\n\n
Tallerkenst\u00f8rrelsen og dermed portionsst\u00f8rrelse spiller derfor en stor rolle i, hvor meget vi spiser. <\/p>\n\n\n\n
I fors\u00f8g har man udskiftet store tallerkener i en kantine med sm\u00e5 tallerkener.
Deltagerne spiste 20 pct. mindre mad uden at opleve \u00e6ndring i deres m\u00e6thedsf\u00f8lelse. Fors\u00f8gets deltagere gik blindt efter tallerkenens signal om, hvor stor en m\u00e6ngde mad de burde spise.<\/p>\n\n\n\nDenne viden er nem at oms\u00e6tte i praksis hjemmet. Spiser vi p\u00e5 en stor tallerken, vil vi automatisk spise en st\u00f8rre portion, end hvis vi spiser p\u00e5 en lille tallerken.\u00a0<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/09\/image-3.jpeg\")
Talerken st\u00f8rrelse modellen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n En stor tallerken sender et signal om, at det er normalt at spise en stor portion. \u00d8ser vi en mindre m\u00e6ngde mad op p\u00e5 den store tallerken, syner det af alt for lidt mad og vi vil have en fornemmelse af, at vi kun f\u00e5r en halv portion og vil formodentlig ikke f\u00f8le os m\u00e6t. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 den store tallerken nudging\u2019er os alts\u00e5 til st\u00f8rre portioner og dermed st\u00f8rre kalorieindtag. Ved at spise p\u00e5 den mindre tallerken kan vi reducere vores m\u00e5ltid st\u00f8rrelse med omkring 1\/5 del. – ikke s\u00e5 ringe endda\u2026 – det er 20%.<\/p>\n\n\n\n
Faktisk sender b\u00e5de fade, skeer og serveringssk\u00e5le signaler om, hvor meget mad der er tilg\u00e6ngelig. Jo st\u00f8rre sk\u00e5l, jo st\u00f8rre udbud. – Vi opfatter det s\u00e5dan, at det er legalt at tage mere mad fra en stor sk\u00e5l end fra en lille sk\u00e5l. N\u00e5r vi s\u00e5ledes v\u00e6lger vores service, v\u00e6lger vi hermed ogs\u00e5, hvor meget mad vi \u00f8ser op p\u00e5 vores tallerken.\u00a0<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/09\/image-4.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\nN\u00e5r vi i livsstils intervention vil v\u00e6lge, at \u00f8ge indtag af gr\u00f8ntsager og spise efter en \u201cv\u00e6gtabs-tallerkenmodel\u201d i hjemmet, s\u00e5 kan man s\u00e5ledes v\u00e6lge at servere gr\u00f8ntsagerne i en stor sk\u00e5l og s\u00e6tte en stor ske i salaten. – Jo st\u00f8rre ske, jo mere gr\u00f8nt \u00f8ses der op p\u00e5 tallerkenen. Skal der spares p\u00e5 stivelsen, s\u00e5 s\u00e6ttes en lille ske i pasta, ris og kartofler eller sovsen, – hvis det er den du vil v\u00e6re efter. Skeens st\u00f8rrelse regulerer s\u00e5ledes, hvor meget der \u00f8ses op af de forskellige madvarer. – Simpelt, men effektivt. <\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/09\/image-5.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\nP\u00e5virkningen starter faktisk allerede i supermarkedet, n\u00e5r vi k\u00f8ber ind.
M\u00e6ngden af mad og hvad du k\u00f8ber, har indvirkning p\u00e5 hvad og hvor meget mad der spiser i hjemmet. <\/p>\n\n\n\nHer kommer store supermarked og hypermarkeder dig i m\u00f8de med ekstra store indk\u00f8bsvogn, s\u00e5ledes at du nodges til at k\u00f8be noget ekstra fordi en enkelt eller to varer i den k\u00e6mpe store indk\u00f8bsvogn ser fjollet ud og animere dig til at komme yderliger i vognen af fristende tilbud, \u2026.til at im\u00f8dekomme deres opskruede budgetter til deres \u00f8gede oms\u00e6tning og indtjening.. – s\u00e5 kender du ogs\u00e5 dette nodging-salgs-trix. <\/p>\n\n\n\n
Hvis du f.eks. k\u00f8ber fem ruller kiks, – p\u00e5 \u201ctilbud\u201d, s\u00e5 aktiveres en mekanisme, der \u00f8ger indtaget af kiks. <\/p>\n\n\n\n
Det handler om, at vi mennesker helst skal have en normal tilstand og den m\u00e6ngde, vi plejer. Hvis der er rigtig mange kiks i k\u00f8kkenskabet, s\u00e5 nudges vi til at spise hyppigere og til at spise en st\u00f8rre m\u00e6ngde kiks med henblik p\u00e5 at opn\u00e5 status quo i skabet. S\u00e5 overflod af et bestemt produkt \u00f8ger vores og familiens indtaget. Er der meget slik og sukkerstads i skabet g\u00e5r det p\u00e5 samme m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n
I\u00f8vrigt har vi et ur-instinkt som fort\u00e6ller os at vi skal spise n\u00e5r der er noget at spise – eller mad p\u00e5 bopladsen: \u201cVi ved aldrig hvorn\u00e5r der bliver bragt nyt byttedyr til bopladsen n\u00e6ste gang\u201d. <\/p>\n\n\n\n
- Men s\u00e5danne mangel tilstande findes ikke i moderne tider\u2026.<\/li>
- Du kan ringe en pizza eller g\u00e5 i kiosken. Supermarked \u00e5bner kl. 8.00\u2026. eller har \u00e5bent 24-7\u2026.. <\/li>
- Ingen hungersn\u00f8d lige om hj\u00f8rnet\u2026.<\/li><\/ul>\n\n\n\n
En anden faktor er \u201cemballagest\u00f8rrelse\u201d. <\/p>\n\n\n\n
I et fors\u00f8g blev det vist, at emballager i dobbelt st\u00f8rrelse medf\u00f8rer et \u00f8get oms\u00e6tning og \u00f8get indtag p\u00e5 18-25 pct., n\u00e5r vi taler om madvarer. Handler det om s\u00f8de sager, \u00f8ges indtaget med 30-45 pct.. Der er udf\u00f8rt fors\u00f8g p\u00e5 47 forskellige husholdningsprodukter med samme resultat; store emballager \u00f8ger salg og forbruget af varen. <\/p>\n\n\n\n
De store emballager sender et signal om, at det er legalt og normalt at tage en st\u00f8rre portion. – det g\u00e6lder imidlertid ikke for toiletpapir\u2026. S\u00e5dan som jeg har orienteret mig. <\/p>\n\n\n\n
Vi har helt mistet fornemmelsen for portionsst\u00f8rrelser og vildledes af de k\u00e6mpestore pakninger. Derfor b\u00f8r vi begr\u00e6nse stork\u00f8b, men k\u00f8be mindre og kun k\u00f8be den m\u00e6ngde, vi har brug for. Uanset nok s\u00e5 gode tilbud, – bortset fra toiletpapir\u2026.. – vi kan altid k\u00f8be igen. Alts\u00e5 de gode reklametilbud animerer og nodgi\u2019er os til at k\u00f8be og spise mere.<\/p>\n\n\n\n
Nudging af indtag af gr\u00f8ntsager<\/strong><\/p>\n\n\n\n
Vi m\u00e5 antage, at vi i det v\u00e6sentligeste spiser al den mad, vi k\u00f8ber. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 gr\u00f8ntsager. En god rutine er derfor, at vi b\u00f8r starter vores indk\u00f8b i gr\u00f8ntafdelingen. F\u00f8rst p\u00e5 indk\u00f8bsturen er der mest overskud, og vi foretager de bedste valg (6). Hermed er der st\u00f8rst sandsynlighed for, at vi f\u00e5r k\u00f8bt godt med gr\u00f8nt. <\/p>\n\n\n\n
Det nodging-trix udnyttes imidlertid ogs\u00e5 af supermarkedersk\u00e6derne, dog med den hensigt at n\u00e5r det sunde fornuftige valg og indk\u00f8b er foretaget, er forbrugerens samvittighed for sunde indk\u00f8b tilfredsstillet i en s\u00e5dan grad, at kunden nu har overst\u00e5et det alvorlige og n\u00f8dvendige, hvor efter barrikaderne falder. Kunden slapper af og hygger sig. S\u00e5ledes at man bliver mere tilb\u00f8jelig til at blive fristet af gode tilbud og impulsk\u00f8b. De sunde og vigtige varer finder vi ofte f\u00f8rst i butikken, men m\u00e6lken l\u00e6ngst v\u00e6k, s\u00e5ledes at butikken er sikker p\u00e5 at du kommer hele vejen forbi alle \u201cfristelserne\u201d, ( – fordi salg- og marketing-folkene ogs\u00e5 har v\u00e6ret p\u00e5 nodging-kursus). De ved nu, at vi alle forbruger oftest har m\u00e6lkeprodukter p\u00e5 indk\u00f8bslisten og vi vil g\u00e5 langt for at f\u00e5 vores m\u00e6lkeprodukter i kurven\u2026.
– Det er vigtigt viden for forbrugeren, men ogs\u00e5 for anvender af nodging-strategi i salg\/marketing og ved supermarked indretning.
S\u00e5ledes er butiksejerne sikker p\u00e5 at vi kommer hele vejen rundt i butikken og samtidig er sandsynligheden for mere indk\u00f8b st\u00f8rre, lige netop der, n\u00e5r relativ tr\u00e6thed og konsentrationstab rammer os forbrugere, – og skal forbi alt det der ikke st\u00e5r p\u00e5 indk\u00f8bslisten, sidst p\u00e5 vores indk\u00f8bstur .<\/p>\n\n\n\nForskere fra New Mexico State University opdagede en anden metode til at \u00f8ge salget af frugt og gr\u00f8nt. De indrettede indk\u00f8bsvognen p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at forbrugeren skulle placere frugt og gr\u00f8nt foran en r\u00f8d linje placeret midt i vognen. Resten af varerne skulle st\u00e5 bag den r\u00f8de linje, bagerst i vognen. Gr\u00f8ntsagerne havde hermed f\u00e5et reserveret et omr\u00e5de i vognen. Denne lille detalje \u00f8gede fokus p\u00e5 indk\u00f8b af frugt og gr\u00f8nt, og salget steg med 102 pct. <\/p>\n\n\n\n
Nu findes der sj\u00e6ldent s\u00e6rlige indk\u00f8bskurve eller vogne i supermarked, der er opdelt p\u00e5 denne m\u00e5de, men derfor kan man godt anvende id\u00e9en alligevel. Vognen kan opdeles med et indk\u00f8bs-taske\/-pose lagt i midten, en kuglepen eller t\u00f8rkl\u00e6de. Uanset om linjen er synlig eller usynlig, s\u00e5 vil det \u00f8ge vores fokus p\u00e5 indk\u00f8b af frugt og gr\u00f8nt, hvis vi er opm\u00e6rksom p\u00e5, at mere end halvdelen af vognen skal fyldes op med frugt og gr\u00f8ntsager, – bortset fra meget stivelses holdige jordliggende knolde, som kartofler. – hvis anbefalingerne fra dette sit skal f\u00f8lges.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r gr\u00f8ntsagerne kommer hjem i husholdningen, er det vigtigt hvor de placeres. De madvarer, der st\u00e5r synligt p\u00e5 k\u00f8kkenbordet, spisebordet, stuebordet og arbejdsbordet, er med stor sandsynlighed de f\u00f8devarer, der spises mest af. Det b\u00f8r derfor v\u00e6re frugt og gr\u00f8nt. <\/p>\n\n\n\n
Mad, der st\u00e5r fremme p\u00e5 bordet, kommer i maven hurtigere, end vi n\u00e5r at registrere det. Det spises p\u00e5 automatpilot. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5ledes tilsvarende d\u00e5ser med n\u00f8dder, \u00e6sker med kiks, morgenmadsprodukter, myslibarer eller sk\u00e5le med slik og t\u00f8rret frugt frister over evne. De ting skal gemmes af vejen og erstattes af frugt eller gr\u00f8ntsager, som vi gerne skal spise mere af. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 hvis vi skal skabe rammer for \u00f8get indtag af frugt og gr\u00f8nt, skal vi s\u00e6tte gr\u00f8nt i \u00f8jenh\u00f8jde i k\u00f8leskabet samt inden for en armsl\u00e6ngde p\u00e5 det sted, hvor vi sidder mest.<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/09\/image-6.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\nNudging til mindre slikportioner<\/strong><\/p>\n\n\n\n
Nudging er ikke et forbud mod slik og kage. Det handler om at indrette omgivelserne, s\u00e5 de uhensigtsm\u00e6ssig valg er det besv\u00e6rlige valg. Hermed kan vi nemmere tage styringen over de s\u00f8de sager. <\/p>\n\n\n\n
Er vi bevist om hvad der er godt for et varigt v\u00e6gttab, s\u00e5 v\u00e6lger vi ogs\u00e5 selv, hvad der skal spises, hvor meget der skal spises og hvor ofte. <\/p>\n\n\n\n
Det vigtigste er, at vi selv tager kontrollen og ikke styres af en marketingfolk og sukkertrangen. <\/p>\n\n\n\n
M\u00e5let er imidlertid:, <\/p>\n\n\n\n
- at s\u00f8de sager spises med s\u00e6rlig opm\u00e6rksomhed. <\/li>
- at hver en bid nydes og smages. <\/li><\/ul>\n\n\n\n
Lidt, men godt.<\/p>\n\n\n\n
Det uhensigtsm\u00e6ssige valg skal g\u00f8res d\u00f8d besv\u00e6rligt. Det handler bl.a. om afstand. Hvor langt vil man g\u00e5 for nogle kiks eller kager. Vejen til de s\u00f8de sager skal v\u00e6re s\u00e5 lang og besv\u00e6rlig, at det ikke er ulejligheden v\u00e6rd. For er vejen mellem impuls og handling for kort, spises der hurtigt for meget.<\/p>\n\n\n\n
I et fors\u00f8g ville man unders\u00f8ge, om sliksk\u00e5lens placering havde betydning for indtaget af slik. Og, ja! – Placeringen har stor betydning. <\/p>\n\n\n\n
Fors\u00f8get viste, at deltagerne spiste meget mere slik, hvis sk\u00e5len stod inden for en armsl\u00e6ngde, end hvis den stod l\u00e6ngere v\u00e6k. I praksis blev sliksk\u00e5len sat henholdsvis p\u00e5 skrivebordet, hvor deltageren sad, og p\u00e5 et arkivskab i to meters afstand fra deltageren. Der s\u00e5s et klart st\u00f8rre slikindtag, n\u00e5r sk\u00e5len stod t\u00e6t p\u00e5, og slikspisningen foregik p\u00e5 automatpilot.<\/p>\n\n\n\n
Den omvendte strategi kan bruges, n\u00e5r der skal spises mindre sukkerstads. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 i stedet for at forbyde dig selv at spise slik og kager, s\u00e5 kan du forholde dig til m\u00e6ngden du k\u00f8ber med hjem og hvor slik og kager skal placeres. <\/p>\n\n\n\n
For nogle mennesker st\u00e5r det fint inde bagerst i det \u00f8verste k\u00f8kkenskab, mens andre mennesker m\u00e5 opbevare det ude i et skur, og andre slet ikke skal have det i huset. <\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r du s\u00e5 v\u00e6lger at spise noget af alt det sukkerstads, s\u00e5 skal det h\u00e6ldes op i en lille sk\u00e5l, som kan tages ind p\u00e5 bordet. Hermed v\u00e6lges portionen med omtanke. Resten af slikket pakkes godt ind og gemmes langt v\u00e6k igen.<\/p>\n\n\n\n
En anden unders\u00f8gelse fort\u00e6ller os, at vi spiser mere af blandet slik end ensartet slik. Det vil sige, at vi spiser langt mere blandet slik end ren lakrids. Den viden kan vi bruge til at begr\u00e6nse, hvor meget vi impulsivt spiser. <\/p>\n\n\n\n
Vores sanser bliver overm\u00e6tte, hvis de hele tiden uds\u00e6ttes for samme smag. Den f\u00f8rste bid giver altid den bedste smagsoplevelse, og appetitten kan bremses af mangel p\u00e5 variation. <\/p>\n\n\n\n
En god anbefaling vil v\u00e6re at k\u00f8be en lille pose lakrids eller en \u00e6ske pastiller. Her er smagen, farven og konsistensen den samme for hver bid. S\u00e5ledes bliver hurtigere m\u00e6t p\u00e5 smag og vil spise mindre.<\/p>\n\n\n\n
Posens st\u00f8rrelse har ogs\u00e5 betydning. Store poser med slik f\u00f8rer til \u00f8get indtag af slik, ligesom vi s\u00e5 med emballagest\u00f8rrelse i supermarkedet. En pose symboliserer en portion, og en stor pose vil legalisere et st\u00f8rre indtag af slik. Sm\u00e5 poser vil omvendt begr\u00e6nse, hvor meget der spises. Vi vil blive bevidst om, hver gang vi \u00e5bner en pose. Vil vi registrerer, at vi nu tager hul p\u00e5 endnu en portion.<\/p>\n\n\n\n
I et fors\u00f8g fik to grupper slik med i biografen. Den ene gruppe fik hver en stor pose slik med 440 kcal. Den anden gruppe fik fire poser slik a 110 kcal. Efter filmen blev resultatet opgjort, og det viste sig, at gruppen med de store poser slik havde spist det hele. Gruppen med de fire sm\u00e5 poser havde blot spist \u00e9n til to poser, alts\u00e5 100-200 kcal. Den samme virkning kan opn\u00e5s med kage. N\u00e5r kagestykket halveres, reduceres kageindtaget med 25 pct.<\/p>\n\n\n\n
Fors\u00f8genes resultater her kan bruges i forhold til dine nodging dispositioner omkring slik og kager i hjemmet. <\/p>\n\n\n\n
Der er flere sm\u00e5 nudges, som kan bremse slikindtaget. Frem for at frar\u00e5de slik kan du overveje om, hvilke du b\u00f8r g\u00f8re dig. <\/p>\n\n\n\n
- Hellere k\u00f8be syv sm\u00e5 poser frem for \u00e9n stor pose. <\/li>
- M\u00e5ske slik, som er enkelt emballeret, da det igen symboliserer en portion. <\/li>
- Slikket skal helst v\u00e6re ensartet. <\/li>
- Vejen til slik og s\u00f8de sager skal v\u00e6re lang og besv\u00e6rlig.<\/li>
- Doser slik i en lille sk\u00e5l, som du tager med ind til bordet<\/li>
- Kage sk\u00e6res i sm\u00e5 stykker p\u00e5 en lille talerken. <\/li><\/ul>\n\n\n\n
Nudging til mere motion<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r gevinsten af motion ligger ude i fremtiden, kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at finde motivation. Specielt n\u00e5r det g\u00e6lder tr\u00e6ning. Motionen springes let over, fordi der ikke ses et resultat her og nu. Overvejelsen g\u00e5r p\u00e5, om det er v\u00e6rd at afst\u00e5 fra en hyggelig eftermiddag p\u00e5 sofaen for at opn\u00e5 en sundhedsm\u00e6ssig fordel engang ude i fremtiden\u2026.<\/p>\n\n\n\n
Hvis man skal nudge sig selv til at tr\u00e6ne, s\u00e5 er det vigtigt, at motionsformen v\u00e6lges med omhu. <\/p>\n\n\n\n
- Den skal give gevinst nu og her. <\/li>
- Den skal give en v\u00e6rdi, der kan fastholde motivationen. Gevinsten kunne v\u00e6re sjovt samv\u00e6r med andre, hyggelig \u201cwalk and talk\u201d med en god ven, leg i sv\u00f8mmehallen med ungerne osv. <\/li>
- En v\u00e6rdi, der kan m\u00e6rkes her og nu.<\/li><\/ul>\n\n\n\n
Mange oplever at de har rigtig sv\u00e6rt ved at finde tid til at motionere efter arbejdstid. Der er vasket\u00f8jsbunken, opvasken, b\u00f8rn, som skal hentes, – og st\u00f8vet i vindueskarmen. Altid er der andre ting, som kan prioriteres og kommer i f\u00f8rste r\u00e6kke. Tiden l\u00f8ber, og s\u00e5 bliver det for sent til motion\u2026. <\/p>\n\n\n\n
Du kender det sikkert ogs\u00e5. Alts\u00e5\u2026. N\u00e5 du ved frokost tid kommer i tanke om det eller opdager det\u2026 : \u201c\u00c5h, nej\u2026..nu har jeg igen glemt at l\u00f8betr\u00e6ne her til morgen\u201d\u2026.. N\u00e5, ikke! <\/p>\n\n\n\n
N\u00e5, l\u00f8sningen kunne v\u00e6re at tage sportst\u00f8jet p\u00e5 efter arbejde og k\u00f8re hjem i bilen if\u00f8rt sportst\u00f8j. – Det er nudging. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 parkerer ved en skov, en park eller lignende for at g\u00e5r\/l\u00f8ber en tur. F\u00f8rst efter motionen er fuldf\u00f8rt, s\u00e6ttes kurs mod hjemmet vasket\u00f8j og opvask. N\u00e5r du nu alligevel er p\u00e5 vejen, kan det v\u00e6re nemmere at stoppe og f\u00e5 tr\u00e6net frem for at skulle rejse sig fra sofaen og tage afsted. Det er ofte et godt valg at v\u00e6lge et tr\u00e6ningscenter, en sv\u00f8mmehal eller en l\u00f8berute n\u00e6r arbejdspladsen.<\/p>\n\n\n\n
Apropos tr\u00e6ningscentre bygger netop tr\u00e6ningscentres p\u00e5 nodging strategierne. Nodgings beskriver de store drivkr\u00e6fter for at f\u00e5 mennesker til at handle eller \u00e6ndre adf\u00e6rd. <\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/09\/image.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\nAt at g\u00f8re det nemt,<\/em> – nemt at parkere, nemt at komme ind med medlems-status, nemt her at tr\u00e6ne. <\/p>\n\n\n\n
Til fitness centerets \u00f8konomi og overskud betaler vi gladeligt hver m\u00e5ned, ogs\u00e5 selv om vi ikke kom i fitness center i de sidste par m\u00e5neder. Det er alle de medlemmer der betaler, men ikke kommer i centret som giver tr\u00e6ningscentre overskud. Vi betaler en slags \u201caflad\u201d, for at ikke at tabe muligheden, – <\/em>hvis \u00e5nden skulle komme over os. Er vi medlem i fitness centret har vi muligheden \u00e5ben og tilh\u00f8rer en gruppe, som vi legitimere os med. Osv\u2026.<\/p>\n\n\n\n
Nudging supplerer livsstils intervention<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n
Med nudging kan vi skabe nogle rammer, som g\u00f8r den gode og vel valgte bane nemmere og de uhensigtsm\u00e6ssig valg mere besv\u00e6rlige. <\/p>\n\n\n\n
Ved at supplere vores livsstils-intervention med nudging tilf\u00f8jer vi livsstils-\u00e6ndringen en ekstra vinkel. Vi s\u00e6tter fokus p\u00e5 den handling, som n\u00f8dvendigvis skal foreg\u00e5 og det arbejde som du selv skal l\u00e6gge i din livsstils\u00e6ndringen. <\/p>\n\n\n\n
Med nudging kommer vi t\u00e6ttere p\u00e5 vores hverdagssituation, fordi vi s\u00e6tter fokus p\u00e5 tallerkener, emballage og indhold i k\u00f8kkenskabene. Du f\u00e5r her igennem en reflektion til at arbejde mere praktisk orienteret med at implementere de god livsstils-r\u00e5d, s\u00e5ledes at du kan udf\u00f8re nodging i dit liv, dit hjem og for din familie. <\/p>\n\n\n\n
Mange mennesker synes, at nudging er en simpel og sjov tilgang til livsstils-intervention. Salg og markedting folkene har i \u00e5revis brugt nodging strategier til at opn\u00e5 mere oms\u00e6tning, ved at f\u00e5r dig til at handle hyppigere, mere og i st\u00f8rre m\u00e6ngder. Du f\u00f8ler gl\u00e6de n\u00e5 du handler, bringer de dejlige varer hjem og s\u00e5 skal de naturligvis ogs\u00e5 fort\u00e6res, – n\u00e5r de nu er der\u2026.
Et stadigt mereforbrug, som du nu ulykkeligvis b\u00e6rer rundt p\u00e5. – H\u00e6ngt p\u00e5 mave og hofter\u2026.<\/p>\n\n\n\nT\u00e6nk over det\u2026.. God forn\u00f8jelse!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Ern\u00e6ringsm\u00e6ssige gode vane kan blive til den nemme l\u00f8sning. Det hensigtsm\u00e6ssige valg kan bliver det nemme valg gennem en r\u00e6kke enkle tiltag fra valg af st\u00f8rrelse p\u00e5 tallerkenen til m\u00e5den at anbringe varer p\u00e5 i indk\u00f8bskurven. Nudging er en metode, som puffer\u2026. , – mennesker i retning af at foretage et forudbestemt valg, dog uden … <\/p>\n
- Hvor stor er en normal portion? Vi pr\u00f8ver at pejle os frem ud fra emballage- og tallerken-st\u00f8rrelse, i fors\u00f8g p\u00e5 at spise den samme m\u00e6ngde mad, som vi gjorde i g\u00e5r.<\/li><\/ul>\n\n\n\n