<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/09\/image-9.png\")
<\/figure>\n\n\n\nSukker er ikke kun det s\u00f8de\u2026.<\/p>\n\n\n\n
Kulhydrater er sakkerider eller sukkerstof, som er en stor gruppe af organiske forbindelser, der overvejende indeholder ilt, brint og kulstof.<\/p>\n\n\n\n
- \u00a0Monosakkarider og disakkarider er s\u00f8de og omfatter de almindelige sukkertyper, s\u00e5som monosakkariderne glukose, fruktose, galaktose og disakkeriderne laktose, sukrose, og maltose.\u00a0<\/li>
- Stivelse, kostfibre og glykogen er polysakkarider, v\u00e6sentlig velkendte fra landjordens planter. Tang indeholder ogs\u00e5 polysakkarider. \u00a0<\/li><\/ul>\n\n\n\n
Disakkarider<\/strong> er sammensat af to monosakkarider (heraf di-sakkarider). Polysakkarider<\/strong> er meget store molekyler (polymerer) som f. eks. stivelse eller glykogen, som er dannet ved sammens\u00e6tning af mange monosakkarider (poly-sakkarider).
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/09\/image-8.png\")
<\/figure>\n\n\n\nKULHYDRATER findes i forskellige former og inddeles oftest efter deres st\u00f8rrelse i monosakkarider, disakkarider og polysakkarider. De forskellige kulhydrater kan endvidere inddeles i ford\u00f8jelige og uford\u00f8jelige, hvilket referer til, om kulhydraterne kan optages i kroppen eller om de passerer helt eller delvis uspaltede. De uford\u00f8jelige kulhydrater kaldes ogs\u00e5 kostfibre.<\/p>\n\n\n\n
Monosakkarider:<\/p>\n\n\n\n
De ern\u00e6ringsm\u00e6ssige vigtigste monosakkarider er glukose, fruktose og galaktose. <\/p>\n\n\n\n
Glukose og fruktose findes i deres rene form i honning og frugter, medens galaktose findes i m\u00e6lk. Imidlertid kan forskellige industrifremstillede glukose og fruktose varianter findes tils\u00e6t i vores industri-bearbejde eller -fremstillede f\u00f8devare. <\/p>\n\n\n\n
Monosakkariderne er ford\u00f8jelige kulhydrater.<\/p>\n\n\n\n
Disakkarider:<\/p>\n\n\n\n
De ern\u00e6ringsm\u00e6ssige vigtigste disakkarider er laktose og sakkarose.<\/p>\n\n\n\n
Sakkarose er det, vi kender som almindeligt hvidt sukker og som er tilsat i diverse slik og s\u00f8de sager. Laktose er m\u00e6lkesukker og findes derfor kun i m\u00e6lkeprodukter.<\/p>\n\n\n\n
Disakkarider kan spaltes til monosakkarider og er s\u00e5ledes ligeledes ford\u00f8jelige kulhydrater. Sakkarose det hvide industri-sukker spaltes til et glukose- og et fruktose-molekyle<\/p>\n\n\n\n
Polysakkarider:<\/p>\n\n\n\n
De ern\u00e6ringsm\u00e6ssige vigtigste polysakkarider er stivelse, cellulose, hemicellulose, pektin og stoffet lignin, som ikke per definition er et kulhydrat, men som indg\u00e5r i gruppen kostfibre. Stivelse er udelukkende opbygget af glukose, men resten af polysakkariderne h\u00f8rer til gruppen af kostfibre. Stivelse findes i kartofler og kornprodukter. Stivelse spaltes til glukose.<\/p>\n\n\n\n
Cellulose, hemicellulose og pektin findes alle i planters cellev\u00e6gge. S\u00e6rligt i skaldele af korn og findes derfor i produkter som havregryn, hvedeklid, samt i diverse frugter og gr\u00f8ntsager.<\/p>\n\n\n\n
St\u00f8rstedelen af de kulhydrater, mennesket f\u00e5r igennem kosten, b\u00f8r i f\u00f8lge de \u201cgense anbefalinger\u201d v\u00e6re polysakkerider.<\/p>\n\n\n\n
Vi kan lige her repetere kost-anbefaleningerne\u2026<\/p>\n\n\n\n
Anbefalinger:<\/p>\n\n\n\n
- Det anbefales i dag, \u201csom god latin\u201d fra ern\u00e6ringseksperter, sundhedsmyndigheder, de fedt forskr\u00e6kkede di\u00e6tister, landbrug- og f\u00f8devareindustri lobbyen, at:
- 45-60% af det samlede energiindtag b\u00f8r komme fra kulhydrater. Heraf b\u00f8r h\u00f8jst 10% stamme fra mono- og disakkariderne, som er de hurtigt ford\u00f8jelige kulhydrater. ( – det vender vi tilbage til\u2026.)<\/li>
- Indtaget af kostfibre b\u00f8r endvidere v\u00e6re p\u00e5 mindst 25-35g\/dag eller 3g\/MJ. <\/li><\/ul><\/li><\/ul>\n\n\n\n
S\u00e5 langt s\u00e5 godt\u2026.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 l\u00e6nge at du holder dig til vitalkost, som frisk frugt og r\u00e5 gr\u00f8nsager er der ingen problemer\u2026..<\/p>\n\n\n\n
Men bev\u00e6ger vi os over til varmebehandle stivelses produkter eller industri bearbejdede kulhydrat, f\u00e6rdigretter eller halvfabrikater begynder problemerne, med m\u00e6ngde af energigivenden\u00e6ringsstoffer eller sammens\u00e6tningen af kulhydrater, at v\u00e6lte frem.
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/09\/image-7.png\")
<\/figure>\n\n\n\nImidlertid g\u00e5r det helt galt, drejer det sig om sukkertils\u00e6tning i vores sukker-stad, slik, kage, juice, s\u00f8d-sodavand eller cola. Her \u201cfalder k\u00e6den af\u201d eller \u201cdet kommer grus i maskineriet\u201d, set i et ern\u00e6rings- og sundhedsm\u00e6ssigt perspektiv eller hvis du blot har udfordringer med at holde din kropsv\u00e6gt der hvor du gerne vil have den.
Det er det vi kikker n\u00e6rmere p\u00e5 i denne artikel. <\/p>\n\n\n\nKulhydrater er vigtige, endda s\u00e5 vigtige at vi mennesker fra naturen, eller vor skaber side, hver is\u00e6r er udstyret med vores eget glukose-sukker\/kulhydrat-raffinaderi, – leverens \u201cglykoneogenese\u201d. Og der foruden med den mulighed at lagre sukker\/kulhydrat i form af polysakkeridet \u201cglykogen\u201d, – ca. 400g i muskler og ca. 100g i leveren. – S\u00e5 er vi godt garderet til at st\u00e5 imod mangel p\u00e5 glukose-kulhydrat til muskler og hjerne det f\u00f8rste stykke tid\u2026.<\/p>\n\n\n\n
Det er netop s\u00e5 vigtigt, da hjernen beh\u00f8ver kulhydrat for at kunne fungere, og da kulhydrater er musklernes fortrukne energikilde. S\u00e6rligt ved fysisk aktivitet er det essentielt at der er kulhydrater til r\u00e5dighed, s\u00e5 musklerne har br\u00e6ndstof til r\u00e5dighed til arbejdet. Men det er ikke noget vi almindeligvis beh\u00f8ves at spekulere p\u00e5 i dagligliv og trivsel. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5ledes kan organisme, som n\u00e6vnt, under s\u00e6rlige omst\u00e6ndigheder selv tilvejebringe yderligere glukose-kulhydrat fra i f\u00f8rste omgang fedtv\u00e6v og siden hen fra muskler og indre organer ved at omdanne protein og fedt herfra til glukose. <\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 den m\u00e5de har civilisationer og menneskesl\u00e6gten overleve trods n\u00e6rmest umulige livsvilk\u00e5r i is\u00f8rken og andre steder med ressource knaphed sult og hungersn\u00f8d. – Men bem\u00e6rk ogs\u00e5 i denne sammenh\u00e6ng at overlevelse ogs\u00e5 har v\u00e6ret mulig v\u00e6sentligst ved et kostindtag best\u00e5ende af k\u00f8d og sp\u00e6k, uden s\u00e6rlig omfattende tilbud af kulhydrat ud over m\u00e5ske lidt frugt og b\u00e6r i en begr\u00e6nse periode af \u00e5ret. <\/p>\n\n\n\n
Det har under ingen omst\u00e6ndigheder v\u00e6ret uden komplikationer, men i denne sammenh\u00e6ng fremh\u00e6ver jeg disse omst\u00e6ndighed for at synligg\u00f8re den menneskelig organisme ern\u00e6rings-fysiologi og evne til at mobilisere energi i ekstreme situationer. <\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 den anden side kan man sige at hvis bare der er frugt og gr\u00f8nsager, n\u00f8der og b\u00e6r eller et st\u00f8rre byttedyr p\u00e5 bopladsen, s\u00e5 er den menneskelig fysiologi sikret menneske sl\u00e6gten et langt stykke af vejen. Denne samme ern\u00e6ringsfysiologi udfordre os i nutiden og s\u00e6rlig i dag, hvor forsyningerne af f\u00f8devare almindeligvis kommer regelm\u00e6ssigt og i rigelige m\u00e6ngder. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 tager vi en dyb ind\u00e5nding og g\u00e5r \u201cet spadestik dybere\u201d. <\/p>\n\n\n\n
Vi kikker i denne sammenh\u00e6ng her og stadigv\u00e6k udelukkende p\u00e5 kulhydraterne\u2026.<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/09\/image-5.png\")
<\/figure>\n\n\n\n1. Her i f\u00f8rste omgang for at forst\u00e5 hvordan vores organisme vil funger under forhold uden levendsmiddelindustriens produkter og overflod, men med rimelig stabile forsyninger af vital-ern\u00e6ringsprodukter. <\/p>\n\n\n\n
Alts\u00e5 du spiser noget frugt. Lad os sige et \u00e6ble\u2026.<\/p>\n\n\n\n
Du tager en bid af \u00e6blet og tygger det, hvorefter det findeles mekanisk med t\u00e6nderne og blandes med spydets ptyalin, hvor ved en kemisk proces starter som gennem mave og tolvfingertarmen yderlig p\u00e5virker \u00e6blets indholdsstoffer, s\u00e5ledes at vi nu har vand, salt, nogle vitaminer, glukose- og fruktose-kulhydrat samt lidt fiber og vandopl\u00f8selig Cellulose, hemicellulose og pektin fra \u00e6blets skal og cellev\u00e6gge. S\u00e6rligt i skaldele findes disse, s\u00e5 kaldet \u201cuford\u00f8jelige-kulhydrat\u201d, der imidlertid indg\u00e5 og forarbejdes af tarmens bakterier, hvor yderlig glukose bliver frisat, men praktisk nok sent i ford\u00f8jelsensprocessen og n\u00e5r vores f\u00f8rste blodsukker stigning er klinget og energibehov m\u00e5ske er mindre i under s\u00f8vn og hvile. Det er disse kostfibre der er s\u00e5 gode til at holde blodsukkeret under bedre kontrol, som findes i produkter som naturris, havregryn, hvedeklid, samt i diverse frugter og gr\u00f8ntsager.<\/p>\n\n\n\n
Meget hensigtsm\u00e6ssigt bliver energien og glukose-kulhydrat stillet organisme til r\u00e5dighed i tre faser, – i princippet og teoretisk set. F\u00f8rst og umiddelbart glukose, siden fruktose efter en bearbejdning i leveren og senest yderlig kulhydrat efter tarmbakteriernes virke. Alt sammen foreg\u00e5r i et naturligt tempo uden belastning eller v\u00e6sentlig stress p\u00e5virkning af vores organisme. <\/p>\n\n\n\n
2. Hvis nu det var et lidt st\u00f8rre m\u00e5ltid og der var lidt overskud af glukose eller fruktose kan det meget praktisk gemmes til senere brug, ved at det overskydende glukose eller fruktose i leveren omdannes til sukker-depot glykogen eller til glycerol og frie fedtsyre som lageres som fedt.<\/p>\n\n\n\n
Hvis der s\u00e5 bliver behov for glukose senere p\u00e5 dagen eller om natten, – grundet blodsukker fald, vil glukose kunne mobiliseres. Ved pludselig \u00f8get aktivitet og glukose behov, vil glukagon fra bugspyt kirtlen fris\u00e6tte lever glykogen og danne glukose eller ved lidt mindre pludselig og langsommere blodsukker fald mobilisere Insulin-Grow-Factor-1(IGF1) der fris\u00e6tte lidt v\u00e6ksthormon fra hypofysen, der foranleder at fris\u00e6tte depotfedt, der gennem glykoneogenese omdannes til glukose i leveren, som holder blodsukkeret i ballance eller homostase. <\/p>\n\n\n\n
Det er i hele processen kun glukose kulhydratet som registreres med blodsukkerudsving og som reguleres h\u00f8jt med insulin, lavt af glukagon+glykogen eller IGF1+v\u00e6ksthormon+fedt+glykoneogenese. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5ledes, at forst\u00e5 af denne forklaring, \u201cundg\u00e5 vi med blandet m\u00e5ltid, uden stivelse-kulhydrat og sukker-s\u00f8de drikke, men med protein, fedt, frisk frugt og gr\u00f8ntsager h\u00f8je blodsukker og kraftig insulin responce.
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/09\/image-4.png\")
<\/figure>\n\n\n\n3. Er det nu ikke frisk frugt og gr\u00f8nsager der er p\u00e5 menuen, men m\u00e5ske stivelse som hvidt hvede br\u00f8d med marmelade eller kage med sukkerglasur, juice og en speciel kaffe variant med sukkersirup. Ja, m\u00e5ske for b\u00f8rn et sukkerholdigt morgen madsprodukt som cornflakes eller frosties. – S\u00e5 \u00e6ndre samme situation sig nu pludselig drastisk.<\/p>\n\n\n\n
I forhold til \u201c\u00e6ble-historien\u201d bliver tempoet i processen skruet gevaldigt op p\u00e5 grund af det sukkerchok som det pludselig h\u00f8je blodsukker, hvor kroppen kommer under stress, for at med insulin at f\u00e5 nedbragt og normaliseret blodsukker niveauet. <\/p>\n\n\n\n
( Er der imidlertid tale om en person med type 2 diabetes vil blodsukker niveauet vedblive med at v\u00e6re let forh\u00f8jet. Er det en person med ubehandlet type 1 diabetes vil blodsukkeret forblive h\u00f8jt indtil insulinbehandlingen iv\u00e6rks\u00e6ttes med relevante insulin doser, men det er en anden og sygdomsm\u00e6ssig sag. som jeg i denne sammenh\u00e6ng vil lade ligge. Her kun n\u00e6vnt til l\u00e6sers orientering. )<\/p>\n\n\n\n
Her er det igen kun glukose-sukker som \u201cblodsukkeret\u201d registeret medens fruktose ryger under \u201cradaren\u201d og cirkulere rundt i kroppen til leveren til de videre biokemiske processer. <\/p>\n\n\n\n
Imidlertid har leveren, i denne glukose overflods tilstand, ikke adgang til fruktose nedbrydningens \u201cnyttige ben\u201d, glykoneogenese – dannelse af glukose og glykogen. Den er helt blokket og overbelastet med glukose-oms\u00e6tning, hvor overskuds glukose sendes til lager i fedtv\u00e6v. <\/p>\n\n\n\n
I stedet sendes fruktose-nedbrydningsproduktet af andre veje og danner triglycerid, kolesterol og fedt, affaldsprodukt laktat, som du m\u00e5ske ogs\u00e5 kender som m\u00e6lkesyre. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5ledes ender alt overskydende kostindtag af kulhydrat, sakkarose, glukose og fruktose, som fedt reserver rundt om p\u00e5 vores kroppe. <\/p>\n\n\n\n
Det er jo s\u00e5 og naturligvis ikke et enkelte morgenm\u00e5ltid som her teoretisk beskrevet, som er problemet. Men at det i \u201creal life\u201d efterf\u00f8lges af yderlig kulhydratrige\/sukkerholdige snacks\/mellemm\u00e5ltider, slik, kage og kartofler eller anden stivelsesprodukter ved n\u00e6ste m\u00e5ltid, ved siden af alle andre kalorierige drikke og energigivende n\u00e6ringsstoffer.
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/09\/image-3.png\")
<\/figure>\n\n\n\nDet er m\u00e6ngden af de samlede kulhydrat\/sukker som energigivende n\u00e6ringsstof, som udg\u00f8r \u201cm\u00f8llestenen\u201d i kampen mod et varigt v\u00e6gttab. <\/p>\n\n\n\n
N\u00e5, men det er ikke slut her\u2026.<\/p>\n\n\n\n
4. Nu f\u00e5r du m\u00e5ske lige en 1\/2 l cola eller 2 oven p\u00e5 alt det andet, lidt s\u00f8d sodavand, cafelatte eller anden sukkers\u00f8dt kaffeprodukt, varm kakao, en snak fra \u201cMac D\u201d eller lignende og s\u00e5 lidt t\u00f8rrede frugt, – for det er sundt. NEJ!!!!<\/p>\n\n\n\n
Forst\u00e5 lige dette rigtigt\u2026..Sidste beskrevende scenarie er den der helt ukritisk bare \u201cgr\u00e6sser\u201d og spiser hvad der nu kommer forbi. <\/p>\n\n\n\n
Det er den person som er havnet i den ulykkelige situation, hvor kroppens normale bremse og m\u00e6thedsf\u00f8lelse er \u00f8delagt af industri-sukker indtagelse\u2026. Nu er det ikke \u201cbare\u201d lidt fruktose, men meget kulhydrat, fruktose og High Fruktose Corn Sirup (HFCS, – majs sirup) som flittigt, ligesom anden sirup, i f\u00f8devare industrien bruges, netop fordi det er meget billigere end alm. sukker og s\u00f8der mere. <\/p>\n\n\n\n
Det er i disse m\u00e6ngder af kulhydrat ved siden af almindelig og \u00f8vrigt kostindtag, der n\u00e6rmest ligesom med for meget alkohol indtagelse bliver gift for organismen og giver samme skader. – dog uden den \u201csjove\u201d alkohol virkning.
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/09\/image-2.png\")
<\/figure>\n\n\n\nSom n\u00e6vnt foreg\u00e5r fruktose oms\u00e6tningen i leveren og indg\u00e5r i mindre m\u00e6ngder fint i glykoneogenese, danner glukose og glykogen, lidt glycerol og fedtsyre. Alt sammen helt fint i et menneskeliv med begr\u00e6nsede ressourcer og \u201cet overlevelses mode\u201d, som det var situationen for st\u00f8rste delen af verdens befolkning for bare 100 \u00e5r siden. <\/p>\n\n\n\n
Tiderne har heldigvis \u00e6ndret sig. Den tidligere s\u00e5 udbredte fattigdom, ressource mangel og f\u00f8devaremangel, er nu afl\u00f8st af lidt st\u00f8rre \u00f8konomisk overskud, overflod af varerne p\u00e5 supermarkeds hylder, – hvor det der m\u00e5ske mangler i dag kommer med nye forsyninger og nye tilbud i morgen. <\/p>\n\n\n\n
Det er her i denne nye verdensorden at det i den grad kr\u00e6ver forst\u00e5else og viden p\u00e5 anvendelsesniveau for at kunne navigere i denne sk\u00e6rg\u00e5rd af faldgrupper. Fordi at i situationen hvor vi mennesker i praksis er \u201csukker-kulhydrat-glukose overloadet\u201d bliver selv et ellers godt stykke frugt pludselig liges\u00e5 uhensigtsm\u00e6ssig kostindtag som andet slik. <\/p>\n\n\n\n
Det er her du skal huske at spise din protein\u2026og ikke v\u00e6re fedtforskr\u00e6kkelse. \u201cBack to natura\u201d<\/p>\n\n\n\n
Jeg siger:<\/p>\n\n\n\n
\u201cSpis, spis ikke for meget. Spis v\u00e6sentlig vitalt, frisk frugt og gr\u00f8ntsager\u201d. Og vil her tilf\u00f8je: frav\u00e6lg i st\u00f8rst mulig grad kulhydrat, som sukker-, stivelse- og s\u00f8de sukker drikke, fra i dit kost indtag. <\/p>\n\n\n\n
Selvbedraget eller Balladen med at dit t\u00f8j der h\u00e6nger og bliver for sm\u00e5t i kl\u00e6deskabet og spejlbilledet der har \u00e6ndret din facon og krops bygning, h\u00e6nger ikke sammen med en smule kulhydrat eller en enkelt dessert, i form af nedbrydningsprodukterne – glukose og fruktose. <\/p>\n\n\n\n
– Det er den samlede m\u00e6ngden\u2026.. af indtaget energigivende n\u00e6ringsstoffer.<\/p>\n\n\n\n
– Det er de overskuelige m\u00e6ngder af f\u00f8deemner og kulhydrat vi alle vegne bliver tilbudt og fristet af, men ogs\u00e5 fejlagtigt er blevet vildledt til at indtage.<\/p>\n\n\n\n
Nu st\u00e5r du m\u00e5ske selv med \u201caben\u201d og s\u00e5 bliver du n\u00f8d til at forst\u00e5 at du selv skal handle, \u201cselv styrer bussen\u201d, stille og rolig \u201cdreje din bus\u201d v\u00e6k fra fedme epidemiens afgrund\u2026. Undg\u00e5 de store kulhydratholdige f\u00f8demidler, s\u00e5 vel industri tilvirket og\/eller varme behandlede stivelse\u2026 ellers g\u00e5r det ganske galt for dig ligesom det vil g\u00e5 den vej for s\u00e5 mange andre som uvidende er p\u00e5 vej ud i \u201cFedmeepidemiens afgrund\u201d<\/p>\n\n\n\n
Nu skal du h\u00f8rer og forst\u00e5 alvoren her\u2026.<\/p>\n\n\n\n
5. Den megen kulhydrat, (- nedbrudt til fruktose og glukose) ved siden af alt \u00f8vrige energigivende n\u00e6ringsstoffer fra vores m\u00e5ltider, som vores moderne kostindtag indeholder, nedbrydes i leveren. Det er n\u00e6sten identisk med alkohol nedbrydning, og medf\u00f8rer stort set de samme skader som store m\u00e6ngder alkohol over l\u00e6ngere tid\u2026..\u00a0<\/p>\n\n\n\n
Denne nedbrydning af store m\u00e6ngder kulhydrater foranleder mange forandringer i vores organisme som ben\u00e6vnt under samlebetegnelsen \u201cmetabolisk syndrom\u201d. <\/p>\n\n\n\n
Det omfatter: fedtlever, lever degeneration, skrumpe lever, insulin resistens, hjertekar sygdomme, blodprop, diabetes, fedme, forh\u00f8jet blodtryk og gigt (urinsyre produktion), oxidativt stress og skadelige frie radikaler og hvad deraf f\u00f8lger fx. Cancer. <\/p>\n\n\n\n
Nogle gange kan du selv se fruktose tilstedev\u00e6relse i din mad, da netop fruktose er ansvarlig for den brune farve (cola-farven) n\u00e5r du opvarmer sukkeret (aminomeret sukker), ved at br\u00f8d bliver brunt, sukker brunede kartofler eller k\u00f8det bliver brunt ved stegning.
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/09\/image-1.png\")
<\/figure>\n\n\n\nFruktosen indg\u00e5r i kemisk forbindelse med aminosyrer og det er netop det samme der kan foreg\u00e5r i din krop og blod\u00e5rer, n\u00e5r fruktose danner forbindelser med aminosyrer\u2026..<\/p>\n\n\n\n
Den meget store m\u00e6ngde glukose og fruktose omdannes til triglycerider (fedt) i leveren, der skyller ud fra leveren ud i blodkarrene via VLDL – molekyler (very low density lipoprotein) for i blodet at omdannes til LDL-molekyler som transporterer fedtet, triglyceriderne, til lagring rundt i kroppen.<\/p>\n\n\n\n
LDL-molekylet, bliver af mange fejlagtigt betegnet som LDL-kolesterol, eller det “lede” kolesterol, men LDL (low density lipoprotein) er et carrier-molekyle og er blot en transport\u00f8r med mange funktioner. En af dem er at transportere det n\u00f8dvendige kolesterol rundt i blodbanen, en anden at transportere beta-caroten (A-vit forstadie), en tredje er at transportere Q10 rundt og en fjerde at transportere triglycerider rundt, som i dette tilf\u00e6lde beskrevet.<\/p>\n\n\n\n
Vi kan nemt give kolesterol hele skylden for LDL-stigning, og behandle med kolesterol s\u00e6nkende medicin. Men uden varig kostoml\u00e6gning er det kun en stakket frist, som med tiden blot bliver v\u00e6rre og v\u00e6rre, kun videre ad det metabolisk syndroms stenede vej, – ad helvede til, – til et helvede p\u00e5 jord\u2026.eller til himlen, d\u00f8d for tidligt.\u00a0<\/p>\n\n\n\n
Tro nu ikke at fordi en behandling med kolesterols\u00e6nkende medicin kan s\u00e6nke dit LDL-kolesterol, at du er helbredt og faren er drevet over. – Jo, ok faren er i f\u00f8rste omgang udsat\u2026<\/p>\n\n\n\n
Kolesterol-s\u00e6nkende medicin virker bedst i h\u00f8je doser og p\u00e5 dem med de h\u00f8jeste kolesterol v\u00e6rdier. Men fjerner ikke \u00e5rsagen uden kostoml\u00e6gning, fra netop – \u201cet alt for stort energiindtag og s\u00e6rligt et mega stort kulhydrat indtag\u201d, foranledet af industri forarbejdning, industri tils\u00e6tning eller industri fremstillet produkter baseret p\u00e5 billig sukker-kulhydrat og glukose- og fruktose- sirup.\u00a0<\/p>\n\n\n\n
Forklaringen er at VLDL medf\u00f8rer dannelse af frie radikaler som igen giver anledning til en universel bet\u00e6ndelseslignende tilstand i kroppen, – herunder indvendigt i blodkarrene ( blod\u00e5reforkalkning = hjertekar sygdom) og kan starte cancer mm.<\/p>\n\n\n\n
Det er IKKE kolesterol i sig selv der f\u00f8rer til \u00e5reforkalkning (Arteriosklerose og Aterosklerose), hjerte-kar sygdom og blodprop. Det er\u00a0 den bet\u00e6ndelsesligende tilstand (Inflammation) i blodkarrene for\u00e5rsaget af bl.a. alt for rigeligt kostindtag af kulhydrat, frugtsukker, glukose og m\u00e6ngder af det skadelige omega-6 (fler-um\u00e6ttet fedt), – mens m\u00e6ttet fedt, kolesterol og omega-3 modvirker bet\u00e6ndelse.<\/p>\n\n\n\n
Dannelsen af VLDL og dermed evnen til at transportere fedt ud af leveren, er afh\u00e6ngig af cholin (B-vit compleks) og metionin, – en essentiel aminosyre. <\/p>\n\n\n\n
En mangel p\u00e5 disse komponenter forv\u00e6rrer fedtleveren, da fedtet ikke kan komme ud, men ophobes i leveren istedet. Desuden store m\u00e6ngder omega-6 olier (solsikke mm.) synes at fremme fedtlever, mens m\u00e6ttet fedt sammen med cholin og metionin og frav\u00e6r af omega-6, synes at forebygge og m\u00e5ske helbrede leveren (choline and fatty lever<\/a>).<\/p>\n\n\n\n
Cholin findes i \u00e6g, lever, rejer, tun, laks, oksek\u00f8d og kan dannes i kroppen ud fra aminosyren metionin. Metionin findes i k\u00f8d, fisk og mejeriprodukter og lidt i gr\u00f8ntsager.<\/p>\n\n\n\n
Frugtsukker-sirup og alkohol medf\u00f8rer s\u00e5kaldt metabolisk syndrom. En af forandringerne er Fedtlever, – senere skrumpe lever.<\/p>\n\n\n\n
Det er over de senere \u00e5r blevet mere og mere udbredt med denne non-alkoholiske lever p\u00e5virkning som er tilsvarende og nu ogs\u00e5 at finde hos meget kraftige b\u00f8rn og unge mennesker. Meget f\u00e5 er opm\u00e6rksomme p\u00e5 denne skadelige udvikling omkring det store kulhydrat\/sukker, glukose-sirup og fruktose-sirup indtaget\u2026, vi h\u00f8rer yderst sj\u00e6ldent om dette eller advarsler i den retning.\u00a0<\/p>\n\n\n\n
Det var den store finale og enden p\u00e5 min beretning\u2026<\/p>\n\n\n\n
Nu har du en vis indsigt i disse forhold til at kunne beskytte dig selv mod kulhydrat udl\u00f8ste skader p\u00e5 din krop og har viden til at opn\u00e5 varigt v\u00e6gttab.
En viden og forst\u00e5else der har gjort dig i stand til aktivt at tage skridt i den rigtige retning og handle hensigtsm\u00e6ssigt.\u00a0<\/p>\n\n\n\n– S\u00e5 mit \u00f8nske er her for dig som l\u00e6ser: \u201c G\u00f8r i det mindste noget der kan gavne dig, hj\u00e6lp dig selv og lad s\u00e5 tiden arbejde!\u201d<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
\u201cThe end is near\u2026\u201d Og, hvor skal vi hen du? Vi skal p\u00e5 en tur p\u00e5 et \u201ckulhydrat-sukker\/sukkerstof-kontinuum\u201d str\u00e6kkende fra lidt friskfrugt eller gr\u00f8ntsager til et total sukker-kulhydrat over-load, – med alt det ind imellem. Men i over-load situationen er sukker\/kulhydrat\/sukkerstof indtag, s\u00e5 meget for meget, at selv det mest sunde \u00e6ble vil forv\u00e6rre situationen … <\/p>\n
- Det anbefales i dag, \u201csom god latin\u201d fra ern\u00e6ringseksperter, sundhedsmyndigheder, de fedt forskr\u00e6kkede di\u00e6tister, landbrug- og f\u00f8devareindustri lobbyen, at: