Med alderen vil alle mennesker udvikle stivere arterier (puls\u00e5rer). Arteriosklerose betyder h\u00e5rde arterier og d\u00e6kker over alle \u00e6ndringer, der g\u00f8r arterierne stivere. Den langt overvejende grund til arteriosklerose er s\u00e5kaldt aterosklerose, – \u00e5reforkalkning. <\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/11\/image-2.jpeg\")
Allerede i teenage\u00e5rene kan der udvikles s\u00e5kaldte fedtstriber, som er aflejringer af kolesterol og fedt p\u00e5 indersiden af de store arterier. Hvis dette udvikler sig, kan striberne flyde sammen til st\u00f8rre omr\u00e5der og danne et s\u00e5kaldt aterom (deraf navnet aterosklerose, som betyder h\u00e5rdt aterom). Ateromet best\u00e5r af fedt og bet\u00e6ndelsesceller, der kan have en tynd forkalket skal. Der er derfor opst\u00e5et betegnelser som \u00e5reforfedtning eller \u00e5reforsn\u00e6vring i stedet for det lidt misvisende \u00e5reforkalkning.<\/p>\n\n\n\n
Den uj\u00e6vne overflade p\u00e5 ateromet g\u00f8r, at blodpladerne i blodet nemmere s\u00e6tter sig fast og klumper sammen her (en trombe, ogs\u00e5 kaldet en blodprop). Det f\u00f8rer til endnu en forsn\u00e6vring af arterien. Klumpen af blodplader kan enten vokse sig s\u00e5 stor, at den af klemmer for ilt tilf\u00f8rslen til det v\u00e6v, som puls\u00e5ren forsyner med blod, men den kan ogs\u00e5 rive sig l\u00f8s og danne en s\u00e5kaldt emboli, – en \u201cblodklump\u201d. Denne f\u00f8res med blodet og kan s\u00e6tte sig fast i andre lidt mindre arterier f.eks. i hjerne, nyrerne eller ben.<\/p>\n\n\n\n
Udbredt aterosklerose beskadiger arteriev\u00e6ggene, s\u00e5 de mister deres elasticitet. Det g\u00f8r, at blodtrykket stiger lidt, hjertet skal pumpe mod en h\u00f8jere modstand, og hjertet bliver belastet. Blodtrykket stiger yderligere af samme grund.<\/p>\n\n\n\n
\u00c5reforkalkning rammer alle\u2026.. – N\u00e6sten alle vil med tiden udvikle tegn p\u00e5 aterosklerose i deres blodkar, men det er langtfra alle, der vil m\u00e6rke noget til det. Forandringerne ses overvejende i aorta og i hjertets, hjernens, nyrenes og benenes arterier, men kan forekomme i alle store og mellemstore arterier.<\/p>\n\n\n\n
Der er adskillige faktorer, der er forbundet med \u00f8get risiko for udvikling af aterosklerose:<\/p>\n\n\n\n
- \n
- Rygning. Ses meget ofte i sammenh\u00e6ng med sygdommen, og i alle aldre neds\u00e6ttes ens risiko markant ved rygestop<\/li>\n\n\n\n
- Mandligt k\u00f8n. M\u00e6nd udvikler aterosklerotiske f\u00f8lgesygdomme ca. 10 \u00e5r tidligere end kvinder<\/li>\n\n\n\n
- Arvelige forhold. Der er \u00f8get risiko, hvis \u00e5reforkalkning forekommer i familien<\/li>\n\n\n\n
- Manglende motion. Selv \u00bd-1 times daglig gang er forebyggende for \u00e5reforkalkning. – G\u00e5 bare + 15 minutter rask gang daglig\u2026\u2026 s\u00e5 g\u00f8r du noget godt!<\/li>\n\n\n\n
- For h\u00f8jet kropsv\u00e6gt og Fedme<\/li>\n\n\n\n
- \u00d8get kolesterol i blodet. Is\u00e6r s\u00e5kaldt LDL-kolesterol er skadeligt<\/li>\n\n\n\n
- Diabetes, – type 1 og type 2<\/li>\n\n\n\n
- Forh\u00f8jet blodtryk<\/li>\n\n\n\n
- Stress i l\u00e6ngere periode <\/li>\n\n\n\n
- Indtagelse af sukker\/kulhydrater i st\u00f8rre m\u00e6ngde\u2026\u2026 her under stivelse. <\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
Symptomer p\u00e5 \u00e5reforkalkning:
\u00c5reforkalkning giver f\u00f8rst symptomer, n\u00e5r ca. 2\/3 af karrets tv\u00e6rsnit er aflukket, eller hvis en emboli l\u00f8sriver sig og for\u00e5rsager skade i andet v\u00e6v. Symptomerne er forskellige afh\u00e6ngigt af, hvor i kroppen de viser sig.<\/p>\n\n\n\nBenene:
Ved trombedannelse i lysken eller l\u00e5renes arterier opst\u00e5r der gradvist smerter fra benene. Smerterne viser sig ved gang, n\u00e5r musklerne har brug for mere ilt. Da ilt kravet ikke kan opfyldes pga. en forsn\u00e6vret arterie, opst\u00e5r der smerterne, og man er n\u00f8dt til at stoppe op og vente, til der kommer blod til benene igen. Symptomet har p\u00e5 dansk derfor f\u00e5et navnet \u201cvindueskigger syndrom\u201d (p\u00e5 latin hedder symptomet \u201cclaudicatio intermittens\u201d).<\/p>\n\n\n\nI alvorligere tilf\u00e6lde kan det give smerter om natten, og mange er n\u00f8dsaget til at sidde op og sove, s\u00e5 der kommer mere blod til benene. De v\u00e5gner ofte med meget h\u00e6vede ben.<\/p>\n\n\n\n
Der kan opst\u00e5 vedvarende smerter i t\u00e6erne, og hvis man f\u00e5r s\u00e5r p\u00e5 benene, kan disse v\u00e6re meget lang tid om at hele, og de kan blive s\u00e5 dybe, at de g\u00e5r ind til musklerne. <\/p>\n\n\n\n
I v\u00e6rste tilf\u00e6lde kan der g\u00e5 “t\u00f8r koldbrand” i benet, og man er n\u00f8dsaget til at amputere.<\/p>\n\n\n\n
En emboli kan l\u00f8srive sig fra en trombe i f.eks aorta eller hjertet og s\u00e6tte sig fast i en puls\u00e5re i benet. Dette kan give pludselige smerter i benet, og hvis embolien er tilpas stor, skal der akut operation til for at redde benet.<\/p>\n\n\n\n
Hjernen:
Hvis en trombe eller en emboli afklemmer et kar i hjernen, f\u00e5r man et slagtilf\u00e6lde (en apopleksi ). Grundet \u00e5reforkalkning kan arteriev\u00e6ggen blive skr\u00f8belig og ved samtidigt forh\u00f8jet blodtryk kan v\u00e6ggen bule ud i et s\u00e5kaldt aneurisme<\/a>. Brister dette, opst\u00e5r der en hjernebl\u00f8dning, der ogs\u00e5 giver apopleksi<\/a>.<\/p>\n\n\n\nDet er ikke sj\u00e6ldent, at sm\u00e5 embolier opl\u00f8ses igen, efter at de har sat sig fast i en puls\u00e5re i hjernen. Symptomerne p\u00e5 apopleksi g\u00e5r da over igen, og man snakker om transitorisk<\/a> cerebral isk\u00e6mi (TCI)<\/a>.<\/p>\n\n\n\n
Hjertet:
Det er sj\u00e6ldent, at der opst\u00e5r embolier i hjertets kranspuls\u00e5rer, men aterosklerose i disse er en meget hyppig sygdom. Trombedannelse kan vise sig ved hjertekrampe, anginapectoris eller blodprop i hjertet. Det kan give hjertesvigt,- hjertepumpesvigt i forskellige grader af hjerteinsufficiens til egentlig hjertestop .<\/p>\n\n\n\nSom det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende, vil en l\u00f8srevet emboli, der pludselig tilstopper en arterie, give st\u00f8rre symptomer end en trombe, der langsomt vokser og over tid blokerer arterien. Dette skyldes, at de fleste organer har blodforsyning fra en stor puls\u00e5re, men samtidig ogs\u00e5 en lille blodforsyning fra en eller flere sm\u00e5 puls\u00e5re (s\u00e5kaldte kollateraler). Hvis den store arterie langsomt stopper til, f\u00e5r de kollaterale arterier tid til at udvide sig, og de kan til en vis gr\u00e6nse hj\u00e6lpe til med blodforsyningen.<\/p>\n\n\n\n
Ved en emboli sker tillukningen for hurtigt til, at de mindre arterier kan bidrage med nok blod, og organet har stor risiko for at g\u00e5 til grunde, hvis ikke der hurtigt bliver opereret.<\/p>\n\n\n\n
Hjertets muskulatur har ikke s\u00e5 mange kollateraler som andre organer, og en blodprop her er derfor ofte mere alvorlig.<\/p>\n\n\n\n
Nyrene:
Embolier i nyrearterien kan give akut nyresvigt og den er n\u00e6sten altid ensidigt. \u00c5reforkalkning med trombedannelse kan lede til nyre-insufficiens.<\/p>\n\n\n\nK\u00f8nsorganerne:
\u00c5reforsn\u00e6vring i arterierne til penis kan give rejsningsproblemer, erektil dysfunktion.<\/p>\n\n\n\nForholdsregler og diagnose:
I alle aldre, og is\u00e6r hvis man oplever begyndende symptomer p\u00e5 \u00e5reforkalkning, er det vigtigt, s\u00e5 vidt muligt, at undg\u00e5 de ovenfor n\u00e6vnte udl\u00f8sende faktorer.<\/p>\n\n\n\nEr man ikke arveligt belastet, er der en meget lille risiko for at f\u00e5 sygdomsgivende \u00e5reforkalkning, hvis man er normalv\u00e6gtig, dyrker lidt motion, undg\u00e5r stress og ikke ryger.<\/p>\n\n\n\n
Er man overv\u00e6gtig, fed,\u00a0 har famili\u00e6r hyperkolesterol\u00e6mi eller diabetes i familien, skal man v\u00e6re s\u00e6rlig opm\u00e6rksom p\u00e5 begyndende symptomer og s\u00f8ge l\u00e6ge.<\/p>\n\n\n\n
Diagnosen claudicatio intermittens (vindueskiggersyndrom ) stiller l\u00e6gen ud fra den typiske sygehistorie. \u00c5reforkalkning i andre organer viser sig ofte ved en sygdomstypisk historie.<\/p>\n\n\n\n
Man skal til hver en tid f\u00f8lge den behandling og de retningslinjer, som ens l\u00e6ge foreskriver.<\/p>\n\n\n\n
Behandling af \u00e5reforkalkning:
Ingen behandling kan kurere aterosklerose, men der findes behandling, der kan bremse processen.<\/p>\n\n\n\nBehandlingen retter sig specifikt mod de enkelte symptomer og generelt mod neds\u00e6ttelse af forh\u00f8jet blodtryk og forh\u00f8jet kolesteroltal. Der vil samtidig iv\u00e6rks\u00e6ttes behandling med let blodfortyndende medicin som f.eks. hjertemagnyl.<\/p>\n\n\n\n
Der findes mange “angrebspunker” til behandling af forh\u00f8jet blodtryk.
Ofte vil man starte med et eller to stoffer i mindre doser. Hvis virkningen udebliver, till\u00e6gges \u00e9t nyt pr\u00e6parat ad gangen til den \u00f8nskede virkning fremkommer.<\/p>\n\n\n\nForh\u00f8jet kolesterol behandles med kolesterols\u00e6nkende medicin, kaldet statiner. Disse er uden v\u00e6sentlige bivirkninger, men meget effektivt.<\/p>\n\n\n\n
Forl\u00f8b og komplikationer:
Mange lever et normalt liv med aterosklerose, men hvis der ikke sker en livsstils\u00e6ndring (rygestop, motion, kostoml\u00e6gning), vil sygdommen kunne udvikle sig hastigt.
Et moderat alkoholindtag (1-2 genstande daglig og ikke mere) har vist sig at have en positiv effekt p\u00e5 aterosklerose, da det bl.a. s\u00e6nker kolesteroltallet.<\/p>\n\n\n\nBlodtryks\u00e6nkende-, kolesterols\u00e6nkende- og blodfortyndende-medicin bedrer prognosen betydeligt, hvorfor det er vigtigt at f\u00f8lge l\u00e6gens anvisninger mht. medicin. Men den eneste m\u00e5de at \u201ct\u00e6rer\u201d p\u00e5 forfedtningen i blodkarrene er ved moderat motion og kostoml\u00e6gning. <\/p>\n\n\n\n
Symptomgivende aterosklerose udvikles ofte i en sen alder, og prognosen er alvorlig, dels pga. den h\u00f8je alder, dels pga. \u00f8get risiko for is\u00e6r hjerte- og hjerneblodpropper.<\/p>\n\n\n\n
Claudicatio kan v\u00e6re sv\u00e6rt invaliderende og i v\u00e6rste fald ende med amputation. – \u201cdet gider man vel n\u00f8dvendigvis heller ikke at stille op til, hvis man kan undg\u00e5 det\u2026.\u201d<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Arteriosklerose og Aterosklerose = \u00c5reforkalkning er aflejringer af kolesterol og fedt p\u00e5 indersiden af blod\u00e5rer, hvorved blodplader har let ved at s\u00e6tte sig fast og der kan opst\u00e5 blodpropper. Disse kan evt. l\u00f8srive sig og lave prop i andre blod\u00e5rer. \u00c5reforkalkning rammer os alle, men kun f\u00e5r har symptomer. \u00d8get risiko for \u00e5reforkalkning er forbundet … <\/p>\n