{"id":1343,"date":"2021-11-17T18:56:46","date_gmt":"2021-11-17T18:56:46","guid":{"rendered":"https:\/\/jansagency.dk\/?page_id=1343"},"modified":"2021-11-18T13:25:46","modified_gmt":"2021-11-18T13:25:46","slug":"spis-som-et-ur-menneske","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jansagency.dk\/?page_id=1343","title":{"rendered":"Spis som et ur-menneske"},"content":{"rendered":"\n

Spis som j\u00e6gere og samlere i det moderne overflodssamfund. Det er noget n\u00e6r det n\u00e6rmeste menneskets naturlige ern\u00e6ring vi kan komme og vil kunne give dig god ern\u00e6ringsm\u00e6ssig balance og varigt v\u00e6gttab. <\/em><\/p>\n\n\n\n

– Br\u00f8d og andre stivelses-kulhydrat er p\u00e5 ingen m\u00e5de livsn\u00f8dvendigt i et overflodssamfund.<\/em><\/p>\n\n\n\n

De senere \u00e5rs forskning vedr\u00f8rende \u201cStenalderkost\u201d tyder p\u00e5 at glyk\u00e6miskindeks og syre-base balance er n\u00f8gleord til forst\u00e5else af menneskets naturlige ern\u00e6ring.<\/p>\n\n\n\n

\u201cGlyk\u00e6miskindeks\u201d er et n\u00f8gleord til forst\u00e5else af menneskets naturlige ern\u00e6ring. <\/strong>
I millioner af \u00e5r har mennesket spist mad med et lavt glyk\u00e6miskindeks, f\u00f8devare der ikke udl\u00f8ser n\u00e6vnev\u00e6rdig blodsukkerstigning og insulinresponce. <\/p>\n\n\n\n

Ern\u00e6ringsforskere har i mange \u00e5r fors\u00f8gt at finde frem til den rigtige brug af begreb \u201cglyk\u00e6miskindeks\u201d. En lang r\u00e6kke f\u00f8devarer udl\u00f8ser ikke blodsukkerstigning og insulin responce.
Det er f\u00f8devare som b\u00f8nner, k\u00f8d, fjerkr\u00e6, fisk, \u00e6g og mange gr\u00f8nsager som asparges, avocado, auberginer, bladselleri, bladgr\u00f8nsager, broccoli, blomk\u00e5l, champignon, hvidl\u00f8g, l\u00f8g, peberfrugt, porre, k\u00e5l, rosenk\u00e5l, squash, tomat, hasseln\u00f8dder og valn\u00f8dder. – Det kan vi roligt spise, f\u00e5 en m\u00e6thedsf\u00f8lelse og f\u00f8le os veltilpas. <\/p>\n\n\n\n

\u201cSyre-base balance\u201d er det andet n\u00f8gleord til forst\u00e5else af menneskets naturlige ern\u00e6ring<\/strong>.
Ved nedbrydning af svovlholdige aminosyrer i kroppen dannes svovlsyre. Ved nedbrydning af frugt og gr\u00f8nt dannes bikarbonat, der neutraliserer svovlsyre. Svovlsyren b\u00f8r neutraliseres for at undg\u00e5 at der hentes calcium fra knoglerne. Fuldkornsbr\u00f8d og brune ris er syredannende p\u00e5 grund af et forholds h\u00f8jt proteinindhold. Hvis vi i \u00e5revis fors\u00f8mmer at spise frugt og gr\u00f8nt \u00f8ges risikoen for udvikling af osteoporose (knoglesk\u00f8rhed). <\/p>\n\n\n\n

Behovet for plantef\u00f8de kan forklares ved at vi blandt andet nedstammer fra afrikanske menneskelignende aber, der levede af plantef\u00f8de. <\/p>\n\n\n\n

Mennesket er ikke alt\u00e6dende.<\/strong>
Menneskets store succes sammenlignet med andre dyrearter skyldes sandsynligvis evne til at overleve ved at spise hvad naturen kunne tilbyde, der hvor nu mennesket levede eller flyttede os hen som nomader og det s\u00e5ledes p\u00e5 grund af vores nedarvet mulighed at spise f\u00f8deemner fra b\u00e5de havet, pante- og dyre-riget. <\/p>\n\n\n\n

Civilisationen har udviklet sig hurtigere end menneskekroppen kan f\u00f8lge med til. S\u00e5ledes er det ogs\u00e5 blevet en popul\u00e6r opfattelse, \u201cat mennesket er alt\u00e6dende\u201d. – Men det er vi ikke\u2026.<\/p>\n\n\n\n

En omformulering af et centralt sp\u00f8rgsm\u00e5l kunne se s\u00e5dan ud:<\/p>\n\n\n\n

 \u201cHvis katte tager mus, k\u00f8er \u00e6der gr\u00e6s og l\u00f8ver \u00e6der store gr\u00e6s\u00e6dende dyr. De st\u00f8rre fisk og havdyr spiser de mindre\u2026\u2026 – Hvorledes skal s\u00e5 menneskets naturlige ern\u00e6ring sammens\u00e6ttes?\u201d<\/p>\n\n\n\n

Det er vigtigt at forst\u00e5 at mennesket ikke p\u00e5 l\u00e6ngere sigt t\u00e5ler at v\u00e6re \u201cet alt\u00e6dende dyr\u201d, n\u00e5r der pludselig i historisk perspektiv er rigelig at ern\u00e6re sig af og man st\u00e5r over for de enorme m\u00e6ngder af forskellige f\u00f8devarer, man tilbydes i det moderne \u201cciviliseret\u201d overflodssamfund. <\/p>\n\n\n\n

Menneskekroppen t\u00e5ler ikke hvad som helst.  En lang r\u00e6kke f\u00f8devarer kan vi ikke spise ubegr\u00e6nset uden det \u00f8del\u00e6gger vores normal stofskifte og vores nedarvede mulighed for at gemme energi reserver til tider med tr\u00e6nge k\u00e5r, – vintertiden, fejlslagen h\u00f8st eller hungersn\u00f8d, er udfordret. Livsvilk\u00e5r der nu udebliver og ikke kommer regelm\u00e6ssigt i vores moderne tid. <\/p>\n\n\n\n

Ja, s\u00e5 bliver vi i stedet lidt mere runde her og der\u2026.. – t\u00f8jet h\u00e6nger og bliver for sm\u00e5t i kl\u00e6deskabet eller hvad man ellers kan finde p\u00e5 at undskylde sig med. Det komplicerer vores hverdag og l\u00e6gger kilo for kilo p\u00e5 badev\u00e6gten.<\/p>\n\n\n\n

Det burde ikke l\u00e6ngere v\u00e6re en g\u00e5de hvilke f\u00f8demidler det drejer sig om. Men det er det i praksis, fordi vi har glemt hvilken ern\u00e6ring vores gener er skabt til at h\u00e5ndtere og hvilken teknologisk  udvikling som vores f\u00f8devare historie der er g\u00e5et forud vores tid eller hvordan vi er kommet frem til den mad eller \u201cnormalkost\u201d som de fleste mennesker spiser i dag. – Den industri- og industriforarbejdet-kost som vi af reklamer ledes til at fylde indk\u00f8bskurven og os selv med, men ogs\u00e5 i alle forhold driver \u00e5rsagen til den verdens omsp\u00e6ndende fedme epidemi. <\/p>\n\n\n\n

Udgangspunktet for et varige v\u00e6gttab eller samfundets kampen mod fedmeepidemien m\u00e5 n\u00f8dvendigvis v\u00e6re menneskets naturlige ern\u00e6ring, – vitalkost. <\/p>\n\n\n\n

En kat f\u00e5r diabetes n\u00e5r den bliver fodret med mange kulhydrater. Mennesket risikerer ogs\u00e5 at f\u00e5 problemer med stofoms\u00e6tning i kroppen eller f\u00e5r diabetes ved at indtage for mange kulhydrater som  br\u00f8d, pizza, pasta, kartofler og sodavand med sukker\u2026.. <\/p>\n\n\n\n

Men vores arvem\u00e6ssige grundlag for at udvikle diabetes viser sig at v\u00e6re afh\u00e6ngig af vores forf\u00e6dres oprindelse og afstamning. <\/p>\n\n\n\n

Medens hyppigheden for at udvikle type2 diabetes blandt den europ\u00e6iske befolkning ligger omkring 4 %, er hyppigheden tilsvarende 12% blandt tyrkere og deres efterkommere i Tyskland. Medens tilsvarende tal 24% blandt pakistaner og deres efterkommere i England, bosat i og omkring London. <\/p>\n\n\n\n

Vores ern\u00e6ringsm\u00e6ssige historie<\/strong>.
Det er n\u00f8dvendigt at forst\u00e5 hvorledes det moderne menneske, \u201chomo sapiens\u201d, er udviklet. Vores ern\u00e6ringsm\u00e6ssige historie fort\u00e6ller at plantef\u00f8de og senere ogs\u00e5 k\u00f8d var en foruds\u00e6tning for menneskets overlevelse og udvikling gennem flere millioner \u00e5r. <\/p>\n\n\n\n

I Europa drev de indvandrede mennesker intensiv jagt p\u00e5 store gr\u00e6s\u00e6dende dyr i tiden mellem 40.000 og 10.000 \u00e5r siden. <\/p>\n\n\n\n

Det var koldt og kulden skabte afh\u00e6ngighed af k\u00f8d. De fleste nord-europ\u00e6ere nedstammer fra rensdyrj\u00e6gere, der ved j\u00e6gerstenalderens begyndelse indvandrede sydfra ved sidste istids oph\u00f8r for 15.000 \u00e5r siden. Det kaldes \u201cJ\u00e6gerstenalderen\u201d eller \u201c\u00e6ldre stenalder\u201d. <\/p>\n\n\n\n

Det blev varmere og i de f\u00f8lgende \u00e5rtusinder blev der jaget vildsvin, kronhjort, r\u00e5dyr og urokse. \u00d8get jagttryk reducerede bestanden af urokser. Senere s\u00f8gte folk ud til s\u00f8er, floder og kysterne for at  supplerede det dalende jagtudbytte med f\u00f8de fra vandet i s\u00f8er, floder og havet. <\/p>\n\n\n\n

J\u00e6gerstenalderen sluttede for 6000 \u00e5r siden, da bonde og agerbrugsrevolutionen kom. Tiden der fulgte kaldes \u201cbondestenalderen\u201d eller \u201cyngre stenalder\u201d. Man blev mere fastboende og oph\u00f8rte med nomadelivet som j\u00e6ger og samlere. <\/p>\n\n\n\n

Vi har i store tr\u00e6k samme genetik og nedstammer fra disse mennesker, der levede som j\u00e6gere, fiskere og samlere. Antropologiske unders\u00f8gelser af disse menneskers t\u00e6nder og isotopunders\u00f8gelser af deres knogler, viser at gr\u00e6s\u00e6dende dyr udgjorde en stor del af deres ern\u00e6ring. Vores mave- tarmkanal viser stor strukturel lighed med k\u00f8d\u00e6dende dyrs.                                                                                                                                                                                                                                                          <\/p>\n\n\n\n

Udbredte kostr\u00e5d er den fejltagelse, er med til at vedligeholde fedmeepidemien.<\/strong>
Det er en udbredt misforst\u00e5else at br\u00f8d, pasta kartofler og ris er \u201cbasiskost og \u201clivsn\u00f8dvendige\u201d f\u00f8demidler. Denne misforst\u00e5else fremmes af de mange kostcirkler og kostpyramider, der bruges overalt i verden af sundhedsmyndigheder og \u201ckostkloge\u201d til at bel\u00e6re befolkningen om hvad der er \u201csund ern\u00e6ring\u201d. <\/p>\n\n\n\n

De gamle kostpyramider og kostcirkler indeholder store m\u00e6ngder br\u00f8d, pasta, ris og kartofler som basiskost, men den basis er ikke l\u00e6ngere livsn\u00f8dvendige i et overflodssamfund. <\/p>\n\n\n\n

Det er en ulogisk sammenblanding af livsn\u00f8dvendige og ikke-livsn\u00f8dvendige f\u00f8demidler i disse kostsymboler, der er opst\u00e5et af sukker- og f\u00f8demiddel-industriens interesser og interesserkonflikt med ern\u00e6ringsforsker og af den tidligere ern\u00e6ringsm\u00e6ssige katastrofe, der begyndte for kun 6000 \u00e5r siden med tidlige stenalder-bos\u00e6tning, bondekulturen og agerbrugets indf\u00f8relse. <\/p>\n\n\n\n

Med de anbefalede store m\u00e6ngder af stivelse i \u201cbasiskost\u201d, i form af br\u00f8d, pasta , kartofler, og ris er vildledende, fordi de blander gr\u00f8nneblad-gr\u00f8nsager, gr\u00f8ntsager og stivelsesholdige landbrugsprodukter sammen, uden klart at viser \u201chvad der er overlevelseskost i krise og krigstid\u201d, \u201chvad der er og b\u00f8r v\u00e6re menneskets naturlige- og dagligdag-ern\u00e6ring, i det 21. \u00e5rhundrede\u201d. <\/p>\n\n\n\n

Mejeriprodukter, kornprodukter, b\u00f8nner, salt, forarbejdede fedtholdige f\u00f8demidler og forfinede kulhydrater som sukker, glukose-, fruktose-sirup og alkohol er ikke menneskets naturlige ern\u00e6ring. Der er ikke brug for disse kostemner i et overflodssamfund. – Det er grus i maskineriet og giver \u00f8get fedt p\u00e5 sidebenene. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Spis som j\u00e6gere og samlere i det moderne overflodssamfund. Det er noget n\u00e6r det n\u00e6rmeste menneskets naturlige ern\u00e6ring vi kan komme og vil kunne give dig god ern\u00e6ringsm\u00e6ssig balance og varigt v\u00e6gttab.  – Br\u00f8d og andre stivelses-kulhydrat er p\u00e5 ingen m\u00e5de livsn\u00f8dvendigt i et overflodssamfund. De senere \u00e5rs forskning vedr\u00f8rende \u201cStenalderkost\u201d tyder p\u00e5 at glyk\u00e6miskindeks og … <\/p>\n

Continue reading “Spis som et ur-menneske”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1343","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jansagency.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1343","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jansagency.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/jansagency.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jansagency.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jansagency.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1343"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/jansagency.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1343\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1356,"href":"https:\/\/jansagency.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1343\/revisions\/1356"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jansagency.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1343"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}