Der er skrevet meget om stress-p\u00e5virkning andre steder, men n\u00e5r jeg her skriver \u201cLidt om stress response\u201d er det i relation til sitets tema, – \u201cmanual til varigt v\u00e6gttab\u201d. Det fordi at v\u00e6gt \u00f8gning kan h\u00e6nge sammen med overspisning som fors\u00f8g p\u00e5 at d\u00e6mpe stress-p\u00e5virkning i kroppen. Det kan h\u00e6nge s\u00e5dan sammen at kroppen vil sende dig signaler til at spise for at mod-stimulere den p\u00e5virkning som det moderne samfund uds\u00e6tter dit ur-menneske-nervesystem for.<\/p>\n\n\n\n
For stress, bekymringer, spekulationer og tankemylder er i s\u00e6rlig grad noget. som kan p\u00e5virke et underbevidst dragen efter \u201cat proppe noget i munden\u201d, som b\u00e5de p\u00e5virker spise-rytme og ern\u00e6rings-indtaget. – Og det kan ofte ogs\u00e5 g\u00e5 ud over natte s\u00f8vnen. – \u201cJa, og s\u00e5 st\u00e5 man lige pludselig og kikket ind i k\u00f8leskabet….\u201d<\/p>\n\n\n\n
Situationen kan ogs\u00e5 opst\u00e5 i forbindelse med skiftende arbejdstider, natarbejde eller bare en periode med lidt ekstra travlt p\u00e5 arbejdet, – ja…. i mange job er det efterh\u00e5nden mere normalt end specielt med press og ekstra krav. <\/p>\n\n\n\n
Men problematikken kan naturligvis ogs\u00e5 v\u00e6re kendt og tilstede, hvis man mangler noget at tage sig til eller ikke har noget job. Hvis det givet anledning til bekymring. <\/p>\n\n\n\n
Det kan v\u00e6re p\u00e5 grund af en ubelejlig ekstra eller uventet regning, en irriterende chef, kollega, svigermor eller problemer i parforholdet. Hvad som helst…<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r, ja…. den der har driften efter \u201cnoget at spise\u201d kender det godt. …. begynder at s\u00f8ge lidt \u201cf\u00f8de\u201d. Ur-instinktet efter at \u201cfinde f\u00f8de\u201d…. \u201cfor at overleve\u201d bliver v\u00e6kket….<\/p>\n\n\n\n
Hos ur-mennesket i f\u00f8r stenalderen var det meget fornuftig at s\u00f8ge noget spiseligt i rimelig tid. Der var knappe med spiselige ressourcer og m\u00e5ske skulle man s\u00f8ge l\u00e6nge…. <\/p>\n\n\n\n
Men, n\u00e5r \u201cur-instinktet\u201d bliver v\u00e6kket i det moderne menneske uden tilsvarende ressourcer knaphed. Vare det ikke l\u00e6nge for \u201cat finde et byttedyr at nedl\u00e6gge\u201d. – man….\u201dFinder noget\u201d…. forholdsvis rutinem\u00e6ssigt.
<\/p>\n\n\n\n
Ja, ofte ikke det mest fornuftig set ud fra et \u00f8nske om \u201cat holde lidt igen\u201d, \u201cikke at l\u00e6gge flere kilo p\u00e5 badev\u00e6gten\u201d, beslutningen om \u201c at nu skal det ALTS\u00c5 v\u00e6re slut med…\u201d osv. eller hvad \u201cden indre dialog\u201d har g\u00e5et p\u00e5….<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 bliver man \u201c\u00e6rgelig\u201d eller \u201cked af det\u201d….. ogs\u00e5 k\u00f8re det igen. S\u00e5 kommer \u201cden indre kritikker\u201d p\u00e5 banen…. Med selv-ransagelse og selv-irettes\u00e6ttelse og, og, og…. s\u00e5 svare du og den indre dialog : \u201cnu er det alts\u00e5 slut!\u201d….. – men s\u00e5 st\u00e5r du der pludselig igen og kikker ind i k\u00f8leskabet\/ k\u00f8kkenskabet. Du er p\u00e5 vej efter noget \u201ctake away\u201d snak eller h\u00e5nden er igen p\u00e5 vej til munden med \u201cen god bid\u201d….<\/p>\n\n\n\n
– du kender det…. M\u00e5ske….<\/p>\n\n\n\n
Men nu skal du h\u00f8rer…. <\/p>\n\n\n\n
Det kan forklares ud fra din organismes fysiologi. Ikke s\u00e5dan, at jeg kan love dig, man kan f\u00e5 det til at forsvinde. Men m\u00e5ske s\u00e5ledes at du kan blive bedre til at h\u00e5ndtere det. Du kan m\u00e5ske give det lidt modstand og en bevidst h\u00e5ndtering. <\/p>\n\n\n\n
En h\u00e5ndtering hvor du styrer tingene mere bevist i en retning…. Det handler her meget om \u201cmanualen\u201d til vores krop, som vi aldrig fik med i k\u00f8bet.<\/p>\n\n\n\n
Det er helt basalt vores nervesystem som overtager styringen. Det er den del af nervesystemet som er \u201cautonomt\u201d, – selvregulerende. Det autonome-nervesystem. – Nervesystemet…..Hvad ved du om nervesystemet? – F\u00f8rst skal vi lige have \u201cstemt violinen\u201d.<\/p>\n\n\n\n
M\u00e5ske ved du alt om nervesystemet og s\u00e5 kan du bare springe dette over eller ogs\u00e5 f\u00e5 du her en lille opdatering.<\/p>\n\n\n\n
Nu n\u00e6rmer vi os noget der kan betyde noget for at fors\u00e5 stress problematikken i en ern\u00e6ringsm\u00e6ssig tilgang. – Det er her det bliver rigtig sp\u00e6ndende. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 er der tilstr\u00e6kkelig baggrunds-update om nervesystemet til at der her kan komme noget videre forklaring:<\/p>\n\n\n\n
Vi mennesker er jo i den situation at vores krop er konstrueret og hjernen er programmeret til at leve i f\u00f8r stenalderen med en tilv\u00e6relse som j\u00e6ger og samler. – En tilv\u00e6relse som m\u00e5ske bedst kan illustreres med en l\u00f8ve p\u00e5 savannen eller tilsvarende j\u00e6ger-dyr. :<\/p>\n\n\n\n
Altsammer er det parasympatisk-nervesystem styret og stimuleret. Og n\u00e5r det parasympatisk-nervesystem bliver aktiveret, har det ogs\u00e5 den funktion at det h\u00e6mmer, \u201cl\u00e6gger l\u00e5g p\u00e5\u201d eller d\u00e6mper det sympatisk-nervesystem\u2019s aktivitet. -i det hele taget har det para-sympatisk-nervesystem d\u00e6mpende og en \u201clettere beroligende funktion\u201d….<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 er det det sympatiske-nervesystem som skal v\u00e6gges og aktiveres. Let lunten afsted \u00f8ges hjerte-frekvens og -puls. – Det er let opvarmning. <\/p>\n\n\n\n
Det er s\u00e5dan du skal forst\u00e5 det ur-menneske-liv, som du som udgangspunkt, er programmeret til at leve. <\/p>\n\n\n\n
Evolution g\u00e5r sin gang, men den teknologiske udviklingshastighed har overhalet mennesketet\u2019s evolution. <\/p>\n\n\n\n
Det er her ur-menneskets stress-respons bliver udfordret i den moderne \u00f8konomiske og teknologiske styrtede verden. S\u00e5ledes er verden som den er i dag, ikke som den verden vi mennesker er skabt til. <\/p>\n\n\n\n
Verden kan vi som enkelt individ ikke g\u00f8re s\u00e5 meget ved. – Men vi har egen vilje og valg. – Kan tr\u00e6ffe beslutninger som kan g\u00e6lde for os selv og hvordan vi reagerer p\u00e5 vores omgivelser og kroppens respons. Men kun hvis vi er bevidst om vores krops funktioner og behov. En organisme som uden indgriben bare k\u00f8rer p\u00e5 \u201cautomatpilot\u201d. <\/p>\n\n\n\n
Ur-menneske programmeringen i den moderne verden er udfordret.
<\/p>\n\n\n\n
Kroppen pr\u00f8ver i f\u00f8rste omgang at \u201cr\u00e5be os op\u201d og fors\u00f8ger der efter at mod-regulere for at f\u00e5 lidt beroligelse ind i systemet. En mod-regulering der har, for ur-mennesket i den industrialiserede verden, den store bivirkning at det ogs\u00e5 \u201cp\u00e5virker os p\u00e5 badev\u00e6gten\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Det der sker med menneske i den moderne tilv\u00e6relse i forhold til ur-menneske er at:<\/p>\n\n\n\n
Men ur-menneske-kroppen vil noget andet. <\/p>\n\n\n\n
Det antal beslutninger og valg et ur-menneske p\u00e5 et \u00e5r skulle tr\u00e6ffe, ud over deres \u201crutine liv\u201d styrtet af traditioner, overleveringer og tro, er meget begr\u00e6nset. Det kommer det moderne menneske til over overstige alene ved et enkelt bes\u00f8g i et supermarked.\u00a0<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 er scenen sat…..<\/p>\n\n\n\n
I det moderne menneskes tilv\u00e6relse er det det sympatiske-nervesystem som konstant aktiveres. Hele tiden \u201cp\u00e5 jagt\u201d eller \u201cp\u00e5 flugt\u201d. Med let \u00f8get hjerte-frekvens og -puls. – Opm\u00e6rksomheden og sanserne er hele tiden sk\u00e6rpet omkring udfordringer i vores omgivelser. P\u00e5 de fare og \u201cgode tilbud\u201d som hele tiden v\u00e6lter ind over os. <\/p>\n\n\n\n
Der hjemme musik, apparater der t\u00e6ndes, slukkes og siger \u201cbip\u201d. Fjernsynet er hurtige lys og lyd glimt, som skal bearbejdes, samtidigt med at et utal af meddeler, som str\u00f8mmer i mod os skal sutters i kategorier \u201cvigtige\u201d, \u201cmindre vigtige\u201d og \u201cuden betydning\u201d. Og samtidig begynder en analyse i kategorier \u201chandle nu\u201d, \u201cvent og se an\u201d og \u201cglem det\u201d……. – selv i vores \u201ctrykke hule\u201d lurer farerne. – Ja, s\u00e5 kommer smart-Phone oven i.<\/p>\n\n\n\n
Forst\u00e5 at der er konstant uro p\u00e5 linjen og i hjernen. Det autonome-nervesystem er og bliver stimuleret eller udfordret. Din krop m\u00e6rker signaler om tiltagende uballance og vil skabe balance\/homostase ved at mod-regulere. <\/p>\n\n\n\n
En modregulering kan ske ved at sende signaler til din hjerne om at komme i para-sympatisk-mode. I f\u00f8rste omgang med at sende tr\u00e6theds signaler, som du m\u00e5ske tolker som \u201cLavtblodsukker\u201d… som du bel\u00f8nner med \u201csukker-bidder\u201d. Det hj\u00e6lper s\u00e5 ikke p\u00e5 grund morbus og kroppen vil ha\u2019 mere og s\u00e5 begynder hele ford\u00f8jelseskanalen at \u201cskrige\u201d efter noget at arbejde med, for der ved f\u00e5r vi massiv para-sympatisk-p\u00e5virkning og d\u00e6mpning sympatisk. Det er umiddelbart rigtig godt for kroppen og beroligelse af det sympatiske-nervesystem. <\/p>\n\n\n\n
Men det er som slags overspringshandling…lige som en struds som gemmer hoved, s\u00e5 faren forsvinder, – fra \u00f8jenene…<\/p>\n\n\n\n
Det er her det moderne samfunds menneskelige udfordringer begynder. <\/p>\n\n\n\n
Det er kroppens stress responce, et overflodssamfund med talrige industriforarbejdede f\u00f8demidler, din refleks handling om at v\u00e6lge det n\u00e6rmeste og, s\u00e5dan n\u00e6rmest ukritisk, at proppe det i munden… Alt dette render sammen. Og, ja – s\u00e5 den \u201cmanglende manual\u201d til kroppens funktioner, – f\u00e5 det hele til at \u201ckortslutte\u201d med en massiv v\u00e6gt \u00f8gning til f\u00f8lge. <\/p>\n\n\n\n
Under normale ur-menneske forhold ville det hele fungere up\u00e5klageligt. Under jagten vil hormonet adrenalin sikre optimale jagt betingelser. Tr\u00e6kker jagten ud vil langtids-stress-hormon, – cortison, s\u00f8rgefor at tempoet d\u00e6mpet en lille smule og n\u00f8dvendig energi-ressourcer bliver mobilisere fra kroppens lagre. <\/p>\n\n\n\n
Men n\u00e5r vi som ur-menneske i det moderne samfund er kronisk i \u201ckamp-flugt\u201d udfordret, er vores langtids-stress-hormon konstant aktiveret og skulle s\u00e5ledes mod-regulere lavt blodsukker. Det g\u00f8r den ogs\u00e5 initialt i et stress forl\u00f8b og folk taber sig. Men n\u00e5r stress niveauet forts\u00e6tter bliver den mekanisme overtaget af spise trang. Nu begynder koppen s\u00e5 sm\u00e5t at \u201cskriger\u201d efter noget til mavetarm-kanalen for at dulme p\u00e5 det sympatiske nervesystemet og vi samtidig f\u00f8ler en beroligelse i kroppen ved at spise. Ja s\u00e5 spiser vi n\u00e6rmest per autopilot…. ofte helt ukritisk og afh\u00e6ngig af hvad f\u00f8devare industrien med fristende reklame-tilbud har f\u00e5et dig til at sl\u00e6be hjem. – og du ser konsekvensen p\u00e5 badev\u00e6gten.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5ledes ved vi:<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r vi indtager f\u00f8de, udspiles maves\u00e6kken, og der sendes via mekanoreceptorer et vagusmedieret signal til centralnervesystemet om fyldthed af maven. I den forbindelse kan energit\u00e6theden af maden p\u00e5virke vores f\u00f8lelse af m\u00e6thed, da mad med en h\u00f8jere energit\u00e6thed vil fylde mindre i maven,- det var det med \u201ctomme kalorier\u201d og \u201cglyk\u00e6misk indeks\u201d. Fra maves\u00e6kken kommer ogs\u00e5 det eneste appetitfremmende hormon, – ghrelin. Koncentrationen af ghrelin i blodet er stigende op til et m\u00e5ltid og falder efter indtagelse af et m\u00e5ltid, og ghrelin menes bl.a. p\u00e5 denne baggrund at v\u00e6re et s\u00e5kaldt m\u00e5ltidsinitierende hormon. <\/p>\n\n\n\n
Foruden udspilingen af maves\u00e6kken og koncentrationerne af ghrelin ved man, at maves\u00e6kst\u00f8mningshastigheden er af betydning for vores sultfornemmelse. S\u00e5ledes vil en langsommere maves\u00e6kst\u00f8mningshastighed bevirke en \u00f8get m\u00e6thedsfornemmelse sammenlignet med en hurtigere t\u00f8mning af maves\u00e6kken. Dette har betydning i relation til f.eks. flydende f\u00f8deemner, s\u00e5som l\u00e6skedrikke, der menes at m\u00e6tte mindre end en tilsvarende energim\u00e6ngde fra et fast m\u00e5ltid.
<\/p>\n\n\n\n
Noget andet du har mulighed for er at \u201csnyde\u201d den \u201cfalske\u201d spisetrang, er ved selv at tage initiativ til at g\u00f8re alternative aktiviteter der er Parasympatisk-nervesystem stimulerende, ligesom n\u00e5r kroppen fors\u00f8ger at f\u00e5 dig til at spise snack og sm\u00e5-spise uafbrudt. – lidt motion som at g\u00e5 ture eller lunte l\u00f8b, afslapning og meditation, s\u00f8vn og hvile, tilbered et godt og solidt m\u00e5ltid mad som l\u00f8dig f\u00f8de indtagelse og som fremmer lang tids ford\u00f8jelse, udskillelse af affaldsstoffer samt sexuel stimulation. <\/p>\n\n\n\n
Ellers alt sammen noget som kan d\u00e6mpe et over loadede stress responce p\u00e5 det sympatiske-nervesystem. – men det skal man m\u00e5ske \u00f8ve sig lidt med.<\/p>\n\n\n\n
Vi er alt for meget besk\u00e6ftiget med noget som forg\u00e5r oppe i hoved og alt for lidt orienteret om det der forg\u00e5r nede i kroppen. Men kroppen kan v\u00e6re dit \u201cTempel\u201d, det sted du kan s\u00f8ger hen for at f\u00e5 n\u00f8dvendig ro og hvile.<\/p>\n\n\n\n
Det jeg skrivere her for at d\u00e6mpe stress, er m\u00e5ske ikke nyt for nogen. Det vigtige er at du nu er klar over og forst\u00e5r, at du kan g\u00f8re visse ting som alternativ til at \u201cspise og proppe i hoved\u201d, for ogs\u00e5 p\u00e5 den m\u00e5de at give kroppen mindre stimulation af det sympatiske-nervesystem og underst\u00f8tte et varigt v\u00e6gttab. <\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r spise-instinktet melder og det para-sympatiske-nervesystem \u201ckalder\u201d p\u00e5 dine \u201cspise \/ overlevelses-drifter\u201d, – alts\u00e5 uden umiddelbart tilknytning dine hovedm\u00e5ltider, kan du fors\u00f8ge at hj\u00e6lpe det para-sympatiske-nervesystem lidt p\u00e5 vej med at d\u00e6mpe stress-respons ved ( – ja og helt uden at nogle andre kan se eller skal vide om det), at fokusere p\u00e5 dit underliv og b\u00e6kkenets muskulatur. – G\u00e6lder b\u00e5de for kvinder og m\u00e6nd….<\/p>\n\n\n\n
Alts\u00e5: <\/p>\n\n\n\n
Det er nemt og enkelt, kan gentages i det uendelige. Det kan foretages over alt og i alt hemmelighed for alle andre end dig selv. Og v\u00e6sentligst i denne sammenh\u00e6ng, – det kan underst\u00f8tte et varigt v\u00e6gttab. <\/p>\n\n\n\n
En s\u00e5dan serie med fokus ned i kroppen og knibe-b\u00e6kkenbunds-\u00f8velser, kan have samme effekt p\u00e5 nervesystemet som de tygge-bev\u00e6gelser, som man ville fortage ved indtagelse af en smule et eller andet \u201ctom kalorie\u201d snack. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan tr\u00e6ning af b\u00e6kkenets muskulatur s\u00e6tter sig ikke p\u00e5 hofterne og kan have ikke uv\u00e6sentlig andre fordele…. En st\u00e6rk b\u00e6kken muskulatur st\u00f8tter bl.a. rygs\u00f8jlen, kan forbygge smerter og andre ryg gener. <\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
Jeg kan som n\u00e6vnt ikke love at det hj\u00e6lpe dig, men pr\u00f8v det, – det kan v\u00e6re dig en mulighed.<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Der er skrevet meget om stress-p\u00e5virkning andre steder, men n\u00e5r jeg her skriver \u201cLidt om stress response\u201d er det i relation til sitets tema, – \u201cmanual til varigt v\u00e6gttab\u201d. Det fordi at v\u00e6gt \u00f8gning kan h\u00e6nge sammen med overspisning som fors\u00f8g p\u00e5 at d\u00e6mpe stress-p\u00e5virkning i kroppen. Det kan h\u00e6nge s\u00e5dan sammen at kroppen vil … <\/p>\n