{"id":525,"date":"2021-01-01T16:30:02","date_gmt":"2021-01-01T16:30:02","guid":{"rendered":"http:\/\/jansagency.dk\/?page_id=525"},"modified":"2022-04-08T02:07:06","modified_gmt":"2022-04-08T02:07:06","slug":"lidt-megetom-appetitregulering","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jansagency.dk\/?page_id=525","title":{"rendered":"Lidt, meget\u2026, om appetitregulering\u2026"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Appetitregulering er et komplekst system, som det vil fremg\u00e5 af omst\u00e5ende artikel.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Imidlertid har du en trumf p\u00e5 h\u00e5nden\u2026.den menneskelige beviste vilje og m\u00e5l rettede handling givet dig mulighed for at gribe m\u00e5lrette ind i systemet.\u00a0<br><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men hvis du modsat v\u00e6lger ikke g\u00f8r noget, vil du v\u00e6re underlagt den \u201ckropslige-programmering\u201d som var ur-mennesket n\u00f8dvendig i f\u00f8r stenalderen. Et \u201cmave-mad-ur\u201d som skulle kalde til handling i god tid, n\u00e5 man ikke bare kunne g\u00e5 ud og kikke i k\u00f8leskabet\u2026<br><br>\u2013 Er det dig \u201cder skal styre bussen\u201d, kr\u00e6ver det en anden form for handling fra dig.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Her i teksten neden for, skal du s\u00e6rligt v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 dette afsnit i teksten: \u2013 \u201cPerifere signaler i appetitreguleringen\u201d<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\"><li>N\u00e5r vi indtager f\u00f8de, udspiles maves\u00e6kken, og der sendes signal til centralnervesystemet om fyldning af maven(10). I den forbindelse kan energit\u00e6theden af maden p\u00e5virke vores f\u00f8lelse af m\u00e6thed, da mad med en h\u00f8jere energit\u00e6thed vil fylde mindre i maven.<\/li><li>Foruden udspilingen af maves\u00e6kken, ved man, at maves\u00e6kst\u00f8mningshastigheden er af betydning for vores sultfornemmelse. \u2013 S\u00e5ledes vil en langsommere maves\u00e6kst\u00f8mningshastighed bevirke en \u00f8get m\u00e6thedsfornemmelse sammenlignet med en hurtigere t\u00f8mning af maves\u00e6kken.&nbsp;<\/li><\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Dette har betydning i relation til f.eks. flydende f\u00f8deemner, s\u00e5som energi- og l\u00e6ske-drikke, samt s\u00e5kaldte \u201ctomme kalorier\u201d, at de m\u00e6tte mindre end en tilsvarende energim\u00e6ngde fra et fast m\u00e5ltid(12).<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og bem\u00e6rk !\u2026. S\u00e5, dette er vigtig i dit bevidste valg, i forhold til dine valg for at opn\u00e5 varig v\u00e6gttab.:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\"><li>B\u00e5de fibre, protein og fedt kan ogs\u00e5 neds\u00e6tte maves\u00e6kst\u00f8mningshastigheden og s\u00e5ledes bevirke en langsommere optagelse af det indtagne m\u00e5ltid.<\/li><\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Netop alt det f\u00f8de ur-mennesket kunne finde p\u00e5 deres jagt efter noget at spise\u2026<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Her er overhoved ingen anbefalinger om stivelse, pizza og pasta eller andre fastfood\/f\u00e6rdig-ret-produkter.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5r det moderne menneske g\u00e5r p\u00e5 \u201cjagt\u201d i det lokale supermarked kr\u00e6ver det bevidste valg for ikke at komme hjem med f\u00f8demidler med h\u00f8j energit\u00e6thed\u2026\u2026, \u2013 mange kalorier per 100 gram\u2026<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det var lige min indledning, men forst\u00e5\u2026. Appetitregulering er et komplekst system, men den menneskelig vilje og handleevne, er ogs\u00e5 dig en mulighed\u2026.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201cAppetitregulering: et komplekst system\u201d<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\"><li>Af Birgitte Sloth, adjunkt, Institut for Human Ern\u00e6ring, Det Biovidenskabelige Fakultet for F\u00f8devarer, Veterin\u00e6rmedicin og Naturressourcer, og Jens Juul Holst, professor, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Biomedicinsk Institut, K\u00f8benhavns Universit<\/li><\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er velkendt, at overv\u00e6gt er resultatet af en ubalance mellem energiindtaget og energiforbruget, og vi ved, at et overskydende energiindtag p\u00e5 bare 100 kcal\/dag er nok til at inducere en v\u00e6gt\u00f8gning(1).&nbsp;<br><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u00c5rsagerne til ubalance mellem energiindtag og -forbrug og til den manglende succes i fors\u00f8gene p\u00e5 at vende den uheldige udvikling med stigende fedmepr\u00e6valens er mange, og fedme kan derfor ikke tilskrives en enkelt fejlslagen faktor, men b\u00f8r opfattes som en multifaktorielt udviklet tilstand.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Samfundets udvikling hen mod en livsstil med mindre fysisk aktivitet som f\u00f8lge af mere stillesiddende arbejde og mere fritid, set i forhold til tidligere tiders langvarige manuelle arbejde, anses generelt for at v\u00e6re en vigtig faktor i fedmeudviklingen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den lavere fysiske aktivitet kr\u00e6ver et lavere energiindtag for at opretholde v\u00e6gtstabilitet, men med den \u00f8gede og nemmere tilgang til mad, herunder en r\u00e6kke energit\u00e6tte, velsmagende f\u00f8devarer, s\u00e5som fastfood, snackprodukter og l\u00e6skedrikke, er det sv\u00e6rt at reducere energiindtaget, ogs\u00e5 fordi vores appetitregulering i h\u00f8jere grad er gearet til at sikre bevaring af vores kropsv\u00e6gt og i mindre grad til at beskytte mod overv\u00e6gt i et samfund med overflod af mad.&nbsp;<br><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Foruden de ovenfor n\u00e6vnte milj\u00f8m\u00e6ssige faktorer er genetisk pr\u00e6disponering formentlig ogs\u00e5 en del af forklaringen p\u00e5 den \u00f8gede fedmepr\u00e6valens, eftersom den evolution\u00e6re udvikling med al sandsynlighed har favoriseret evnen til at modst\u00e5 hungersn\u00f8d og sult2. S\u00e5ledes vil en s\u00e6nkning i energiindtaget og medf\u00f8lgende v\u00e6gttab resultere i en r\u00e6kke fysiologiske responser, der ved at \u00f8ge appetitten og neds\u00e6tte energioms\u00e6tningen s\u00f8ger at genoprette den oprindelige kropsv\u00e6gt(2).&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hvorvidt en person med en genetisk pr\u00e6disponering for fedme udvikler overv\u00e6gt, er dog i h\u00f8j grad afh\u00e6ngigt af faktorer i det omgivende milj\u00f8, s\u00e5som ern\u00e6ringsm\u00e6ssig kvalitet af maden og muligheder for og behovet for fysisk udfoldelse(3-5).&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Appetitregulering:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Appetitregulering er en term, der bruges til at beskrive reguleringen af energiindtaget i forhold til energiforbruget. Appetitregulering b\u00f8r betragtes som et redundant system forst\u00e5et s\u00e5ledes, at det er et system best\u00e5ende af en r\u00e6kke overlappende undersystemer, der ikke alle beh\u00f8ver at v\u00e6re til stede eller optimalt fungerende for at sikre, at det overordnede system kan fungere(6).&nbsp;<br>Den fysiologiske del af appetitreguleringen best\u00e5r af en r\u00e6kke centre i centralnervesystemet, der via neurologiske signalveje og en r\u00e6kke blodb\u00e5rne signalstoffer kommunikerer med periferien og vice versa(6,7). Dette betyder, at selvom kognitive, sociale og kulturelle faktorer til dels kontrollerer, hvorn\u00e5r, hvad og hvor meget vi spiser, s\u00e5 er en stor del af vores appetitregulering kontrolleret af komplekse fysiologiske systemer.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Sagt med andre ord er vores energiindtag styret af et samspil mellem interne (genetiske, fysiologiske og neurokemiske) og eksterne (milj\u00f8m\u00e6ssige og psykosociale) faktorer8.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det komplekse appetitregulerende system har ofte v\u00e6ret illustreret ved hj\u00e6lp af m\u00e6thedskaskaden, der i sin tid blev introduceret af John Blundell fra Leeds University(7).&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">M\u00e6thedskaskaden beskriver fire forskellige, men overlappende kategorier af mekanismer, som er involveret i dels den akutte m\u00e6thed, som opst\u00e5r under et m\u00e5ltid (p\u00e5 engelsk: satiation), samt m\u00e6thedsf\u00f8lelsen mellem to m\u00e5ltider (p\u00e5 engelsk: satiety)&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-gallery columns-1 is-cropped wp-block-gallery-1 is-layout-flex wp-block-gallery-is-layout-flex\"><ul class=\"blocks-gallery-grid\"><li class=\"blocks-gallery-item\"><figure><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"837\" src=\"https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/E1E2F8E7-390F-46A7-B19F-F594E53090B5-1024x837.jpeg\" alt=\"\" data-id=\"1068\" data-full-url=\"https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/E1E2F8E7-390F-46A7-B19F-F594E53090B5.jpeg\" data-link=\"https:\/\/jansagency.dk\/?attachment_id=1068\" class=\"wp-image-1068\" srcset=\"https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/E1E2F8E7-390F-46A7-B19F-F594E53090B5-1024x837.jpeg 1024w, https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/E1E2F8E7-390F-46A7-B19F-F594E53090B5-300x245.jpeg 300w, https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/E1E2F8E7-390F-46A7-B19F-F594E53090B5-768x628.jpeg 768w, https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/E1E2F8E7-390F-46A7-B19F-F594E53090B5-1536x1255.jpeg 1536w, https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/E1E2F8E7-390F-46A7-B19F-F594E53090B5.jpeg 1932w\" sizes=\"auto, (max-width: 767px) 89vw, (max-width: 1000px) 54vw, (max-width: 1071px) 543px, 580px\" \/><\/figure><\/li><\/ul><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><a href=\"https:\/\/perspektiv.nu\/files\/billeder\/0801_aptitreg_fig1_dk.jpg\">Figur 1 \u00bb<\/a>&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De fire kategorier af mekanismer er sensoriske, kognitive, postingestive og postabsorptive. Den sensoriske fase inkluderer stimuli medieret via de sensoriske fibre i kranienerverne og relaterer til palatabiliteten af det indtagne m\u00e5ltid, hvilket vil sige lugt, smag, temperatur og tekstur(8). Den kognitive fase i m\u00e6thedskaskaden inkluderer erfaringer fra vores habituelle f\u00f8deindtag og den grad af m\u00e6thed, vi normalt oplever i forbindelse med indtag af en given f\u00f8devare, s\u00e5vel som sociale normer, personlige holdninger og psykologiske faktorer relateret til f\u00f8deindtaget8. I den postingestive fase er mave-tarm-kanalen ansvarlig for afsendelsen af en r\u00e6kke m\u00e6thedssignaler udl\u00f8st via b\u00e5de kemiske og mekaniske receptorer og medieret dels af sensoriske nerver og dels af en r\u00e6kke appetitregulerende hormoner frigivet fra mave-tarm-kanal og bugspytkirtel, der enten via cirkulationen kommer i direkte kontakt med appetitregulerende centre i hjernen, eller som via vagusnerven kan p\u00e5virke de selvsamme centre. Den sidste kategori af mekanismer i m\u00e6thedskaskaden, de postabsorptive mekanismer, menes at inkludere niveauet af optagede n\u00e6ringsstoffer (s\u00e5som blodglukosekoncentrationen) og signaler opst\u00e5et som f\u00f8lge af forskelle i energioms\u00e6tning, substratoxidation. Som i den postingestive fase indg\u00e5r ogs\u00e5 forskellige neurohormonelle faktorer(7,9).&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Perifere signaler i appetitreguleringen<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5r vi indtager f\u00f8de, udspiles maves\u00e6kken, og der sendes via mekanoreceptorer et vagusmedieret signal til centralnervesystemet om fyldthed af maven(10). I den forbindelse kan energit\u00e6theden af maden p\u00e5virke vores f\u00f8lelse af m\u00e6thed, da mad med en h\u00f8jere energit\u00e6thed vil fylde mindre i maven. Fra maves\u00e6kken kommer ogs\u00e5 det eneste appetitfremmende hormon, nemlig ghrelin. Koncentrationen af ghrelin i blodet er stigende op til et m\u00e5ltid og falder efter indtagelse af et m\u00e5ltid, og ghrelin menes bl.a. p\u00e5 denne baggrund at v\u00e6re et s\u00e5kaldt m\u00e5ltidsinitierende hormon. Man har i flere studier vist, at ghrelinindgivelse kan \u00f8ge energiindtaget hos f.eks. cancerpatienter(11).<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Foruden udspilingen af maves\u00e6kken og koncentrationerne af ghrelin ved man, at maves\u00e6kst\u00f8mningshastigheden er af betydning for vores sultfornemmelse. S\u00e5ledes vil en langsommere maves\u00e6kst\u00f8mningshastighed bevirke en \u00f8get m\u00e6thedsfornemmelse sammenlignet med en hurtigere t\u00f8mning af maves\u00e6kken. Dette har betydning i relation til f.eks. flydende f\u00f8deemner, s\u00e5som l\u00e6skedrikke, der menes at m\u00e6tte mindre end en tilsvarende energim\u00e6ngde fra et fast m\u00e5ltid(12). B\u00e5de fibre, protein og fedt kan ogs\u00e5 neds\u00e6tte maves\u00e6kst\u00f8mningshastigheden og s\u00e5ledes bevirke en langsommere optagelse af det indtagne m\u00e5ltid.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Siden 1990\u2019erne, hvor forskerne opdagede hormonet leptin, der udskilles i fedtv\u00e6vet, og at mus uden leptin udviklede en markant overv\u00e6gt grundet \u00f8get sult og energiindtag, har forskningen fokuseret meget p\u00e5 perifere appetitregulerende hormoner(13,14).&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De forskellige appetitregulerende hormoner opdeles generelt i to brede kategorier:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">1) De s\u00e5kaldte adipositas-signaler, der menes at levere signaler til centralnervesystemet omkring kroppens fedtlagre, og&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">2) m\u00e6thedssignalerne, der bliver frigivet som respons til et m\u00e5ltid og menes at v\u00e6re involveret i korttidsreguleringen af energiindtaget(15,16).&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De nuv\u00e6rende kendte adipositassignaler inkluderer insulin og leptin, hvis udskillelse \u00f8ges i takt med graden af overv\u00e6gt, og som begge menes at v\u00e6re langtidsvirkende signaler til reduktion af energiindtaget. Blandt de korttidsregulerende appetitregulerende hormoner findes foruden det n\u00e6vnte appetitstimulerende ghrelin en r\u00e6kke korttidsregulerende m\u00e6thedssignaler udskilt fra tarmen og bugspytkirtlen.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Allerede n\u00e5r maden n\u00e5r til tolvfingertarmen, udskilles hormonet cholecystokinin (CCK), der via vagusnerven signalerer m\u00e6thed til de appetitregulerende centre i hjernen. L\u00e6ngere nede i tarmen udskiller de s\u00e5kaldte L-celler m\u00e6thedshormonerne peptid YY (PYY), glukagonlignende peptid-I (GLP-1) og oxyntomodulin (OXM), der alle tre virker via vagusnerverne eller direkte p\u00e5 receptorer i hjernen. Fra bugspytkirtlen udskilles som respons p\u00e5 et m\u00e5ltid b\u00e5de insulin, pankreatisk polypeptid (PP) og amylin, der alle kan indvirke p\u00e5 appetitten(17).&nbsp;<br><\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-gallery columns-1 is-cropped wp-block-gallery-2 is-layout-flex wp-block-gallery-is-layout-flex\"><ul class=\"blocks-gallery-grid\"><li class=\"blocks-gallery-item\"><figure><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"772\" height=\"1024\" src=\"https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/54E1998A-56BD-4D48-8B5C-1A4D5520AFCA-772x1024.jpeg\" alt=\"\" data-id=\"1070\" data-full-url=\"https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/54E1998A-56BD-4D48-8B5C-1A4D5520AFCA.jpeg\" data-link=\"https:\/\/jansagency.dk\/?attachment_id=1070\" class=\"wp-image-1070\" srcset=\"https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/54E1998A-56BD-4D48-8B5C-1A4D5520AFCA-772x1024.jpeg 772w, https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/54E1998A-56BD-4D48-8B5C-1A4D5520AFCA-226x300.jpeg 226w, https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/54E1998A-56BD-4D48-8B5C-1A4D5520AFCA-768x1019.jpeg 768w, https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/54E1998A-56BD-4D48-8B5C-1A4D5520AFCA-1158x1536.jpeg 1158w, https:\/\/jansagency.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/54E1998A-56BD-4D48-8B5C-1A4D5520AFCA.jpeg 1281w\" sizes=\"auto, (max-width: 767px) 89vw, (max-width: 1000px) 54vw, (max-width: 1071px) 543px, 580px\" \/><\/figure><\/li><\/ul><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><a href=\"https:\/\/perspektiv.nu\/files\/billeder\/0801_aptitreg_fig2_dk.jpg\">Figur 2 \u00bb<\/a>&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Indgivelse af de ovenfor n\u00e6vnte m\u00e6thedshormoner har i en r\u00e6kke fors\u00f8g vist sig at kunne \u00f8ge m\u00e6theden og neds\u00e6tte energiindtaget ved et m\u00e5ltid serveret efter indgivelse. Det er p\u00e5 den baggrund, vi betegner dem m\u00e6thedshormoner, og de er i h\u00f8j grad interessante i fedmebek\u00e6mpelse, da en \u00f8get koncentration af disse m\u00e6thedshormoner i blodet kan v\u00e6re med til at s\u00e6nke energiindtaget. Der arbejdes derfor med disse hormoner som kandidater for farmakologisk fedmebehandling, men der er ogs\u00e5 en stor interesse for udforskning af de faktorer, der styrer den naturlige udskillelse af disse m\u00e6thedssignaler.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Man ved s\u00e5ledes, at faktorer, s\u00e5som energiindholdet, makron\u00e6ringsstofsammens\u00e6tningen og fiberindholdet i et m\u00e5ltid, kan have betydning for den udskilte m\u00e6ngde af disse hormoner, og det er ikke ut\u00e6nkeligt, at forskellige bioaktive komponenter i kosten ligeledes kan p\u00e5virke disses udskillelse. Ved at udvikle f\u00f8devarer og m\u00e5ltider med den rette sammens\u00e6tning vil man i h\u00f8jere grad kunne p\u00e5virke de endogene m\u00e6thedssignaler og derved undg\u00e5 overspisning.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den centrale appetitregulering<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De ovenfor beskrevne perifere signaler virker for manges vedkommende p\u00e5 appetitregulerende centre i hypothalamus, hvorunder nukleus arkuatus anses for at v\u00e6re et centralt center i den fysiologiske appetitregulering. Foruden nucleus arcuatus (ARC) modtager hjernestammens nucleus tractus solitarius (NTS) samt area postrema (AP) input fra vagale afferenter samt en r\u00e6kke cirkulerende faktorer, og disse centre samspiller med hypothalamus(15,18). Hypothalamus er ligeledes i samspil med nukleus accumbens, hvorved appetitreguleringen kommer til at interagere med hjernens bel\u00f8nningscenter. Her vides aktivering af de s\u00e5kaldte cannabinoid-receptorer (receptorer for cannabis, men ogs\u00e5 endocannabinoider, cannabis-lignende stoffer, som produceres i kroppen) at p\u00e5virke appetitten(19).&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Opdagelsen af det appetith\u00e6mmende hormon leptin og p\u00e5visningen af receptorer for leptin i arcuatuskernen har betydet et gennembrud for udforskningen af de mekanismer, der indg\u00e5r i den centrale appetitregulering. F.eks. ved man, at visse mutationer i gener, der koder for nogle af de medvirkende receptorer, er ansvarlige for ikke helt f\u00e5 tilf\u00e6lde af tidlig udviklet fedme. Det \u00f8gede kendskab til de signalstoffer, der medvirker, har derfor skabt forventninger om, at det vil v\u00e6re muligt at fremstille l\u00e6gemidler, der via p\u00e5virkning af disse mekanismer kan regulere f\u00f8deindtagelsen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Referencer<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">1.Hill JO, Wyatt HR, Reed GW, Peters JC. Obesity and the environment: where do we go from here? Science 2003;299:853-5.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">2.Neel JV. The \u201cthrifty genotype\u201d in 1998. Nutr Rev 1999;57:S2-S9.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">3.Bouchard C, Savard R, Despres JP, Tremblay A, Leblanc C. Body composition in adopted and biological siblings. Hum Biol 1985;57:61-75.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">4.Bouchard C, Tremblay A. Genetic influences on the response of body fat and fat distribution to positive and negative energy balances in human identical twins. J Nutr 1997;127:943S-7S.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">5.De Castro JM. Heritability of hunger relationships with food intake in free-living humans. Physiol Behav 1999;67:249-58.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">6.Blundell J, Stubbs J. Diet composition and the control of food intake in humans. In: Bray GA, Bouchard C, eds. Handbook of obesity. New York, Basel: Marcel Dekker Inc. 2004:427-60.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">7.Blundell JE, Halford JC. Regulation of nutrient supply: the brain and appetite control. Proc Nutr Soc 1994;53:407-18.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">8.Smith GP. The direct and indirect controls of meal size. Neuroscience &amp; Biobehavioral Reviews 1996;20:41-6.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">9.Blundell JE. Appetite disturbance and the problems of overweight. Drugs 1990;39 Suppl 3:1-19.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">10.Geliebter A. Gastric distension and gastric capacity in relation to food intake in humans. Physiol Behav 1988;44:665-8.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">11.Higgins SC, Gueorguiev M, Korbonits M. Ghrelin, the peripheral hunger hormone. Ann Med 2007;39:116-36.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">12.Tieken SM, Leidy HJ, Stull AJ, Mattes RD, Schuster RA, Campbell WW. Effects of solid versus liquid meal-replacement products of similar energy content on hunger, satiety, and appetite-regulating hormones in older adults. Horm Metab Res 2007;39:389-94.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">13.Lee GH, Proenca R, Montez JM et al. Abnormal splicing of the leptin receptor in diabetic mice. Nature 1996;379:632-5.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">14.Zhang Y, Proenca R, Maffei M, Barone M, Leopold L, Friedman JM. Positional cloning of the mouse obese gene and its human homologue. Nature 1994;372:425-32.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">15.Schwartz MW, Woods SC. Central nervous system control of food intake. Nature 2000;404:661.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">16.Woods SC. Signals that influence food intake and body weight. Physiology &amp; Behavior 2005;86:709-16.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">17.Chaudhri O, Small C, Bloom S. Gastrointestinal hormones regulating appetite. Philos Trans R Soc Lond B Biol Sci 2006;361:1187-209.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">18.Wren AM, Bloom SR. Gut hormones and appetite control. Gastroenterology 2007;132:2116-30.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">19.Arias HF. Cannabinoids in eating disorders and obesity. Mol Neurobiol 2007;36:113-28.<br><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Appetitregulering er et komplekst system, som det vil fremg\u00e5 af omst\u00e5ende artikel. Imidlertid har du en trumf p\u00e5 h\u00e5nden\u2026.den menneskelige beviste vilje og m\u00e5l rettede handling givet dig mulighed for at gribe m\u00e5lrette ind i systemet.\u00a0 Men hvis du modsat v\u00e6lger ikke g\u00f8r noget, vil du v\u00e6re underlagt den \u201ckropslige-programmering\u201d som var ur-mennesket n\u00f8dvendig i &hellip; <\/p>\n<p class=\"link-more\"><a href=\"https:\/\/jansagency.dk\/?page_id=525\" class=\"more-link\">Continue reading<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;Lidt, meget\u2026, om appetitregulering\u2026&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-525","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jansagency.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/525","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jansagency.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/jansagency.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jansagency.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jansagency.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=525"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/jansagency.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/525\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1502,"href":"https:\/\/jansagency.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/525\/revisions\/1502"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jansagency.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=525"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}