{"id":593,"date":"2021-01-22T09:00:17","date_gmt":"2021-01-22T09:00:17","guid":{"rendered":"http:\/\/jansagency.dk\/?page_id=593"},"modified":"2021-05-17T11:46:26","modified_gmt":"2021-05-17T11:46:26","slug":"om-stivelse","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jansagency.dk\/?page_id=593","title":{"rendered":"Noget mere om stivelse."},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Stivelse er komplekse kulhydrater, som naturlig forekommer i flere af vores f\u00f8devare og er i dag den&nbsp;mest almindelige form for kulhydrat.&nbsp;Det findes bl.a. i br\u00f8d, gryn, kartofler, rodfrugter, ris og pasta.&nbsp; Og s\u00e5ledes udg\u00f8r stivelses-holdige-produkter omkring halvdelen af kulhydraterne i en gennemsnitlig kost.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">En gang var stivelsesholdige korn, majs og rodfrugter ofte brugt r\u00e5 til dyrefoder i landbruget. Landbrugets husdyr har enzymer som g\u00f8r cellulose og stivelse ford\u00f8jeligt.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I midlertid er stivelse i mange sammenh\u00e6ng uford\u00f8jelige for mennesker, ude en form for tilberedning og varme p\u00e5virkning, &#8211; stegning, kogning, friturestegt eller bagning.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Som eksempel:&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\"><li>Guler\u00f8dder indeholder stivelse. Som r\u00e5 er kulhydrat indholdet og Glyk\u00e6misk indeks lavt, men efter kogning h\u00f8jre.&nbsp;<\/li><\/ul>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\"><li>P\u00e5 samme m\u00e5de er stivelse i kartofler uford\u00f8jelige f\u00f8r end de er varmep\u00e5virket. Kartofler har st\u00e6rkt varieret Glyk\u00e6misk indeks afh\u00e6ngig af tilberednings-form. &nbsp;<\/li><\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er s\u00e5ledes g\u00e6ldende for stivelsesholdige f\u00f8demidler, at de skal forarbejdes, varmep\u00e5virkes eller p\u00e5 anden m\u00e5de tilberedt, for indholdet af kulhydrat er fuldt disponibel, til at kunne nedbrydes i mave-tarmkanalen og optages i organismen.\u00a0<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Produktionen af Stivelse-holdige f\u00f8demidler blev langsomt \u00f8get gennem forrige \u00e5rhunderede.&nbsp;&#8211; Bedre dyrkningsmetoder, landbruget blev mekaniseret og effektiviseret.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Behovet for arbejdskraft i landbruget faldt. S\u00e5 befolkningen bev\u00e6gede sig mod byerne hvor den voksne industri nu havde \u00f8get behov for deres arbejdskraft. \u00a0<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Samtidig steg landbrugets produktion af korn, ris, majs og kartofler, \u2013 stivelses holdige f\u00f8demidler.&nbsp;&#8211; Naturligvis i takt med udbredelsen af&nbsp; landbrugets effektivisering rund omkring i verden, kom der gang i produktion af afgr\u00f8der p\u00e5 markerne.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Lige s\u00e5 stille voksede udbyttet og behovet for afs\u00e6tning blev st\u00e6rkt \u00f8get. Der var s\u00e5gar dissideret overproduktion i landbrugssektor i flere lande, &#8211; blandt andet i USA&#8230;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det fort\u00e6lles at den amerikanske landbrugs-lobby havde held til at p\u00e5virke industrien til \u00f8get interesse i at udnytte overskuds produktion i f\u00f8devareindustri.\u00a0 <br>Lobbyen lykkedes tilsvarende med at p\u00e5virke ern\u00e6ringseksperter og beslutningstagere\u00a0 til at \u00e6ndre ern\u00e6ringsanbefalinger for vores kost hen mod anbefaling af mere kulhydrat og mindre fedt i kosten. Fra 40-45% kulhydrat til 55-60%, dog max 10% fra sukker. Fedt fra 45% til 30-35% og protein u\u00e6ndret 10% &#8211; 15%<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201cLogikken\u201d i slut 1980\u2019erne var umiddelbar \u201cfedt giver fedme\u201d og \u201cvelstillede og velpolsterede direkt\u00f8rer har \u00f8get risiko for velf\u00e6rds sygdomme\u201d. \u201cSpis mindre fedt og flere kulhydrater\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Nu har disse anbefalinger v\u00e6ret \u201cgod latin\u201d i 25-30 \u00e5r og \u00f8get velstand har ogs\u00e5 gjort at det ikke kun er direkt\u00f8rer som har \u201cmave\u201d. Vi har gjort som anbefalet og \u201cVi har spist mindre fedt og mere kulhydrat, b\u00e5de stivelsesholdige- og sukkerholdige-f\u00f8demidler\u201d. Og se resultatet&#8230;. fedme-epidemi.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og for det ikke er nok, s\u00e5 kan der tils\u00e6ttes lidt ekstra stivelse uden det vil frem g\u00e5 af energiregnskabet p\u00e5 varedeklarationen&#8230; man kalder det bare noget andet og s\u00e5 er det et tils\u00e6tningsstof.&nbsp; <br>&#8211; Modificeret stivelse er et stof, der tils\u00e6ttes mad for at j\u00e6vne den. Det kan fx v\u00e6re for at skabe en fastere konsistens, som n\u00e5r man fjerner fedt fra m\u00e6lkeprodukter eller vil g\u00f8re sin sovs mindre flydende. <br>Modificeret stivelse er en naturlig stivelse, der er p\u00e5virket kemisk. Det er derfor, man regner denne stivelse som et tils\u00e6tningsstof, selvom det egentlig er stivelse fra fx hvedemel, kartofler eller majs.<br><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Stivelse er komplekse kulhydrater, som naturlig forekommer i flere af vores f\u00f8devare og er i dag den&nbsp;mest almindelige form for kulhydrat.&nbsp;Det findes bl.a. i br\u00f8d, gryn, kartofler, rodfrugter, ris og pasta.&nbsp; Og s\u00e5ledes udg\u00f8r stivelses-holdige-produkter omkring halvdelen af kulhydraterne i en gennemsnitlig kost. En gang var stivelsesholdige korn, majs og rodfrugter ofte brugt r\u00e5 til &hellip; <\/p>\n<p class=\"link-more\"><a href=\"https:\/\/jansagency.dk\/?page_id=593\" class=\"more-link\">Continue reading<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;Noget mere om stivelse.&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-593","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jansagency.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/593","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jansagency.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/jansagency.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jansagency.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jansagency.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=593"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/jansagency.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/593\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1033,"href":"https:\/\/jansagency.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/593\/revisions\/1033"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jansagency.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=593"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}