Der findes alts\u00e5 ford\u00f8jelige kulhydrater (stivelse og\nsukkerarter) og uford\u00f8jelige kulhydrater (kostfibre) i maden. <\/p>\n\n\n\n
Alle kulhydrater bearbejdes, findeles af t\u00e6nderne og blandes af tunge og tyggebev\u00e6gelser med spyttes og s\u00e5 begynder den egentlige ford\u00f8jelse. De ford\u00f8jelige kulhydrater spaltes til mindre kulhydrat-molekyler af spyttes ptyalin, hvorfor et grundigt tyggearbejde er fremmende for en god stofoms\u00e6tning og ford\u00f8jelse. Gerne m\u00e5 man tygge en mundfuld mad 15 til 20 gange. <\/p>\n\n\n\n
Med synkebev\u00e6gelsen forsvinder “f\u00f8debollen” i sv\u00e6lget og gennem spiser\u00f8ret til maves\u00e6kken. Kulhydraterne som poly- og nogle di-sakkerider ford\u00f8jes yderlig i maven og tyndtarmen under p\u00e5virkning af alfa-amylase fra bugspytkirtlen. Her efter kan de optages over tarmslimhinden til leveren og der fra transporteres de som blodsukker\/glukose rundt i blodet. Andre kulhydrater, af disakkarider, spaltes f\u00f8rst og yderlig i leveren under en aktiv-, energikr\u00e6vende-proces, f\u00f8r de som glukose er tilg\u00e6ngelig i blodbanen. <\/p>\n\n\n\n
Musklerne er de organer, der har den st\u00f8rste betydning for reguleringen af blodsukkeret, fordi musklerne prim\u00e6rt bruger kulhydrat som energikilde. Der kan derfor ogs\u00e5 oplagres en smule kulhydrat i musklerne som depot, ( ca. 400g som glykogen). Yderlig findes der kulhydrat depot i leveren, som ekstra lidt st\u00f8rre reservelager ved pludselig opst\u00e5et behov, (ca. 100g glykogen).\u00a0\u00a0<\/p>\n\n\n\n
Glukose til blodsukker er s\u00e5 vigtig en energikilde i kroppen, s\u00e5ledes at hvis ikke der er nok tilg\u00e6ngelig glukose fra tarmen eller glykogen depoterne, kan organismen selv nydanne glukose fra fedtdepoter eller protein ved glukoneogenese.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 den m\u00e5de f\u00e5r kroppen ogs\u00e5 mellem m\u00e5ltiderne, under\ns\u00f8vn, faste eller sult og hungersn\u00f8d, lidt energi til det arbejde der udf\u00f8res i\nkroppens celler, bl.a. i muskler og hjerne. <\/p>\n\n\n\n
Vi beh\u00f8ver derfor ikke at bekymre os om blodsukkeret.\n– det g\u00f8r kroppen helt automatisk, s\u00e5l\u00e6nge der bare er lidt p\u00e5 depoter af fedt\nog protein. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Der findes alts\u00e5 ford\u00f8jelige kulhydrater (stivelse og sukkerarter) og uford\u00f8jelige kulhydrater (kostfibre) i maden. Alle kulhydrater bearbejdes, findeles af t\u00e6nderne og blandes af tunge og tyggebev\u00e6gelser med spyttes og s\u00e5 begynder den egentlige ford\u00f8jelse. De ford\u00f8jelige kulhydrater spaltes til mindre kulhydrat-molekyler af spyttes ptyalin, hvorfor et grundigt tyggearbejde er fremmende for en god stofoms\u00e6tning og … <\/p>\n