Hvis vi undg\u00e5r overfl\u00f8dig fedtstof og hvidt industriforarbejdet sukker og spiser en varieret m\u00e6ngde vital f\u00f8demidler, som gr\u00f8nsager er, giver vi vores organisme superbr\u00e6ndstof.\u00a0<\/p>\n\n\n\n
For 150 \u00e5r siden regnede man ikke med at gr\u00f8nsager var af nogen s\u00e6rlig betydning i vores daglige kost-indtag. Udvalget og m\u00e6ngden af gr\u00f8nsager var begr\u00e6nset og eftersp\u00f8rgslen, som daglig kosttilbeh\u00f8r, var ringe. I dag er udvalget af forskellige gr\u00f8nsager, b\u00e5de konventionel som \u00f8kologisk dyrket, af en helt anden st\u00f8rrelse i et almindelig supermarked.\u00a0<\/p>\n\n\n\n
Gr\u00f8nsager omfatter alle plante og plantedele, som kan bruges til menneske-f\u00f8de. Det betyder at der ikke er nogen afg\u00f8rende forskel mellem gr\u00f8nsager, frugter, n\u00f8dder og kornsorter. I daglig tale er gr\u00f8nsager en hver plante eller plantedel almindeligt brugt i kostsammens\u00e6tningen.\u00a0<\/p>\n\n\n\n
Der\ner naturligvis lidt overlapning med korn, n\u00f8dder og frugter. Majs er en\nkornsort som ofte anvendes som gr\u00f8ntsag, b\u00f8nner og \u00e6rter er fr\u00f8 af b\u00e6lgfrugter,\n– melon, agurk, paprika og tomater er frugter af planter. <\/p>\n\n\n\n
Gr\u00f8nsagernes\nn\u00e6ringsv\u00e6rdi er varierende, alt efter hvilken del af planten der anvendes.\nR\u00f8dder og fr\u00f8 er plantens oplagringssted og vil derfor indeholde langt mere\noplagret energi end \u00f8vrige dele. Blade, stinker og blomster indeholder de\nn\u00e6ringsstoffer der er n\u00f8dvendig for plantens v\u00e6kst. <\/p>\n\n\n\n
M\u00f8rkegr\u00f8nne\ner bedst….<\/p>\n\n\n\n
Generelt indeholder gr\u00f8nne bladgr\u00f8nsager s\u00e5 som spinat,\nrosenk\u00e5l, broccoli, s\u00f8lvbeder, gr\u00f8nk\u00e5l, spidsk\u00e5l og asparges store m\u00e6ngder\nvitaminer og mineraler. De er rige p\u00e5 jern, A-vitamin, C-vitamin, kalium og kalk. Jo gr\u00f8nnere blade\ndes st\u00f8rre a-vitaminindhold. Deres C-vitaminindhold t\u00e5ler sammenligning med\ncitrusfrugter.<\/p>\n\n\n\n
Rodfrugter\u2026<\/p>\n\n\n\n
Knolde og rodfrugter indeholder flere kulhydrater og mindre vand end blade, st\u00e6ngler og\nblomster. Derfor leverer de mere oplageret energi eller kalorier. En kop guler\u00f8dder eller r\u00f8dbede indeholder ca. 50 kcal., en middelstor\nkartofel 100 kcal.<\/p>\n\n\n\n
Guler\u00f8der indeholder karotin som kroppen omdanner til\na-vitamin. Kun en potion kraftig orangefarvet eller m\u00f8rkegr\u00f8nne gr\u00f8nsager\nomdagen er nok til at d\u00e6kke vores behov for A-vitamin. Det er heldigt, efter\nsom alle andre f\u00f8devaregrupper, untaget enkelte frugter, har lavt\nA-vitaminindhold eller helt mangler det.<\/p>\n\n\n\n
Den uregelm\u00e6ssig indtagelse af gr\u00f8nsager kan v\u00e6re en \u00e5rsag til at A-vitaminmangel er den n\u00e6st-hyppigste mangelsygdom i verden, kun overg\u00e5et af jernmangelsygdommen an\u00e6mi. Dette skyldes ikke s\u00e5 meget, at man har manglende mulighed for at skaffe sig gr\u00f8nsager, som uvidenhed og ensidige kostvaner. Med det udbud af friske og frosne gr\u00f8nsager der i dag er tilg\u00e6ngelig er der n\u00e6sten ingen gr\u00e6nser for at kunne tilrettel\u00e6gge en fornuftig alsidig kostsammens\u00e6tning.<\/p>\n\n\n\n
B\u00e6lgfrugter\u2026<\/p>\n\n\n\n
En anden gruppe gr\u00f8nsager, der i h\u00f8j grad har bidraget til\nmenneskets ern\u00e6ring gennem tidligere tider er b\u00e6lgfrugterne. Disse omfatter\n\u00e6rter, b\u00f8nner og linser. Sammen med kornsorterne h\u00f8rer de til de f\u00f8rste\nf\u00f8devare mennesket har kulturdyrket. Selv om kornet har f\u00e5et \u00e6ren for den\nseneste sundheds- , velf\u00e6rds- og\ncivilisations-fremgang, ville mennesket ikke have levet og udviklet sig uden\nb\u00e6lgfrugterne. Ikke alene har b\u00e6lgfrugter et h\u00f8jt proteinindhold, men deres\naminosyre indhold yder et glimrende supplement til kornsorternes. Spiser vi\nb\u00e6lgfrugter sammen med kornprodukter, vil vi f\u00e5 proteinerne i en mere\nfyldestg\u00f8rende form og sammens\u00e6tning, end ved en hvilken som helst plantekost\nalene.<\/p>\n\n\n\n
I mellem\u00f8sten skaffede befolkningen sig s\u00e5ledes\ntilstr\u00e6kkelig protein af h\u00f8j biologiskv\u00e6rdi gennem en kombination af hvede og\ngarbanzo-b\u00f8nner eller linser og ris. I Latinamerika udgjorde ris og b\u00f8nner\neller majs og b\u00f8nner en fast bestanddel af dagligdagskosten. I \u00f8sten var ris og\nsojab\u00f8nner civilisationens hoved ern\u00e6ringskilde.<\/p>\n\n\n\n
Spis bare l\u00f8s af gr\u00f8nsagerne. Lad gr\u00f8nsager, rodfrugter og b\u00e6lgfrugter fylde mere i din ern\u00e6ring p\u00e5 bekostning af hvidt industrisukker, hvidt hvedemel og hvedemelsprodukter samt kartofler som stivelseholdige f\u00f8demidler.\u00a0 \u2013 det kunne ogs\u00e5 v\u00e6re opskriften p\u00e5 varigt v\u00e6gttab\u2026..<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Hvis vi undg\u00e5r overfl\u00f8dig fedtstof og hvidt industriforarbejdet sukker og spiser en varieret m\u00e6ngde vital f\u00f8demidler, som gr\u00f8nsager er, giver vi vores organisme superbr\u00e6ndstof.\u00a0 For 150 \u00e5r siden regnede man ikke med at gr\u00f8nsager var af nogen s\u00e6rlig betydning i vores daglige kost-indtag. Udvalget og m\u00e6ngden af gr\u00f8nsager var begr\u00e6nset og eftersp\u00f8rgslen, som daglig kosttilbeh\u00f8r, … <\/p>\n