Der findes flere definitioner af det metaboliske syndrom, men samlet omfatter det metaboliske syndrom: insulinresistens, abdominal fedme, hypertension og hyperlipid\u00e6mi. International Diabetes Federation (1) definerer det metaboliske syndrom, som f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n
Abdominal fedme, dvs. taljem\u00e5l >94 cm for m\u00e6nd og >80 cm for kvinder, plus mindst 2 af f\u00f8lgende 4 risikofaktorer:<\/p>\n\n\n\n
I Danmark har ca. 30 % af midaldrende m\u00e6nd og halvt s\u00e5 mange midaldrende kvinder metabolisk syndrom. Det metaboliske syndrom forekommer sj\u00e6ldent hos normalv\u00e6gtige, men v\u00e6r opm\u00e6rksom p\u00e5 at der er mange elementer af arv og milj\u00f8 i det metabolisk syndrom og ses hyppigere hos pakistanske og tyrkiske indvandrere i Danmark end i baggrundsbefolkningen med samme BMI.<\/p>\n\n\n\n
Metabolisk syndrom er associeret med \u00f8get risiko for udvikling af hjertekarsygdom, erektil dysfunction og type 2-diabetes, men dog kan selv let v\u00e6gttab eller lettere fysisk aktivitet, neds\u00e6tter risikoen for at tilstanden udvikler sig og giver progression til diabetes.<\/p>\n\n\n\n
Store epidemiologiske studier viser, at v\u00e6gtreduktion og\/eller regelm\u00e6ssig fysisk aktivitet, bare 30 minutter daglig, neds\u00e6tter risikoen for udvikling af det metaboliske syndrom v\u00e6sentlig, men tilsvarende ogs\u00e5 at b\u00e5de lave niveauer af fysisk aktivitet samt mere stillesiddende adf\u00e6rd i weekender var associeret med udvikling af det metaboliske syndrom.<\/p>\n\n\n\n
At have metabolisk \u201csyndrom\u201d betyder, at du har \u201cflere samtidige\u201d forstyrrelser i metabolismen, – kroppens samlede oms\u00e6tning af n\u00e6ringsstoffer og hormoner. Den grundl\u00e6ggende fejl er overdreven kulhydrat indtag og at kroppen efterh\u00e5nden har udviklet nedsat glukosetolerance, – en slags pr\u00e6-diabetes med insulinresistens og siden videre \u00f8get insulinresistens…..<\/p>\n\n\n\n
Insulin er det hormon, der regulerer blodsukkeret i kroppen. Ved insulinresistens virker insulinet ikke som det skal, hvilket betyder, at blodsukkeret kan forblive let for h\u00f8jt. <\/p>\n\n\n\n
Foruden det sv\u00e6kkede insulin ses yderligere to eller flere af f\u00f8lgende tilstande ved metabolisk syndrom:<\/p>\n\n\n\n
Jo flere af disse tilstande du har, jo st\u00f8rre er risikoen for skade p\u00e5 din krop og truet sundhed.<\/p>\n\n\n\n
– En tommelfinger-regl omkring normale kolesterol v\u00e6rdier er: \u201c1-2-3-5\u201d. -triglyserider under 1, HDL over 2, LDL under 3 og total-kolesterol gerne under 5…. – ( h\u00f8je v\u00e6rdier af der \u201cgode\u201d kolesterol HDL kan g\u00f8re total-kolesterol over 5 acceptabel). <\/p>\n\n\n\n
Det er vist, at m\u00e6nd, som har to af disse risikofaktorer, har dobbelt s\u00e5 stor risiko for at f\u00e5 slagtilf\u00e6lde og tre gange h\u00f8jere risiko for at f\u00e5 hjertesygdom sammenlignet med dem, der ikke <\/strong>har nogen af disse m\u00e5lev\u00e6rdier\/tilstande.<\/p>\n\n\n\n M\u00e6nd med alle risikotilstandene har n\u00e6sten fire gange h\u00f8jere risiko for hjertesygdom eller slagtilf\u00e6lde og mere end 24 gange h\u00f8jere risiko for at f\u00e5 diabetes.<\/p>\n\n\n\n Oftest er der ikke symptomer, n\u00e5r syndromet er i sin “opstart”. Hvis du bare er r\u00f8get et par ekstra kilo p\u00e5 badev\u00e6gten, m\u00e5ske lidt hurtigere end du synes det har v\u00e6ret tidligere og du nu j\u00e6vnligt har lidt hovedpine, kan dette v\u00e6re udtryk for let forh\u00f8jet blodtryk, og s\u00e5 vil det v\u00e6re en god id\u00e9 at f\u00e5 det tjekket. – \u00d8get t\u00f8rst samtidigt kan v\u00e6re et tegn p\u00e5 begyndende sukkersyge.<\/p>\n\n\n\n En l\u00e6ge kan i\u00f8vrigt unders\u00f8ge dig, m\u00e5le dit taljeomfang og dit BMI, dit blodtryk, dit kolesteroltal og blodsukker. N\u00e5r disse informationer er samlet, vil l\u00e6gen kunne afg\u00f8re, om du har udviklet metabolisk syndrom og tage stilling til, om tingene er s\u00e5 langt fremskreden det er n\u00f8dvendigt med medicinsk behandling.<\/p>\n\n\n\n \u00c5rsagen til denne samling af risikofaktorer fremkommer, er m\u00e5ske bare en lille smule arvelig belastning og formeget indtag af energigivende n\u00e6ringsstoffer og s\u00e6rligt nogle af de forskellige kulhydrat. Her er det is\u00e6r hvidt industrisukker tilsat vores f\u00f8devare og rigeligt stivelsesholdige produkter i vores kost-indtag som udfordre. Der til kommer syndromets hoved\u00e5rsag nemlig, en kropstilstand med \u00e6ndrede sukkerstofskifte ( glukoseintollerance ) og en modstand mod insulinets virkning indtr\u00e6der (insulinresistens) – det ligner \u201cet sv\u00e6kket insulin\u201d. Dette udvikles imidlertid langsomt og ses sidenhen typisk ved sv\u00e6r overv\u00e6gt.<\/p>\n\n\n\n Insulinhormonet produceres og lagres i bugspytkirtlen og regulerer m\u00e6ngden af sukker i blodbanen. <\/p>\n\n\n\n Normalt nedbryder ford\u00f8jelsessystemet noget af den mad du spiser til sukker\/glukose til “blodsukker”. Kroppen bruger s\u00e5 insulin til at transportere glukosen fra blodbanen og ind i kroppens celler. Her bruges glukosen som energiforsyning, s\u00e5 cellerne og kroppen er i stand til at udf\u00f8re sine forskellige opgaver.<\/p>\n\n\n\n Hvis kroppen ikke reagerer normalt p\u00e5 insulin, har man insulinresistens. Det betyder, at oms\u00e6tningen af glukose i kroppen blive forstyrret. Kroppen reagerer p\u00e5 dette ved at udskille stadig mere insulin i et fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 glukosen ind i cellerne. Dette ekstra insulin hj\u00e6lper til at opretholde sukkerbalancen i blodet for en tid, samtidig med andre enzymer fjerner blod glukose ved \u00f8get fedtdeponering og der af en langsom men \u00f8get v\u00e6gt\u00f8gning.<\/p>\n\n\n\n Til sidst kan bugspytkirtlen dog ikke klare at \u00f8ge insulinproduktionen mere. Som et resultat vil glukose hobe sig op i blodet. Dette f\u00f8rer til type 2 diabetes (“gammelmands sukkersyge”). Dette er den mest almindelige form for diabetes og desv\u00e6rre i st\u00e6rk stigning verden over i disse \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Det metaboliske syndrom optr\u00e6der tidligt i forl\u00f8bet og f\u00f8r du n\u00e5r dette \u201cTipping point\u201d, – det vil sige, f\u00f8r du f\u00e5r type 2 diabetes. Glukosem\u00e6ngden i blodet er lidt unormalt h\u00f8jt, men dog ikke h\u00f8j nok til at blive kaldt diabetes, men h\u00f8j nok til at \u00f8ge risikoen for andre sundhedsskader. <\/p>\n\n\n\n M\u00e6ngden af kolesterol og andre fedtstoffer i blodet vil stige og det skader kroppens puls\u00e5rer, blandt andet kranspuls\u00e5rerne i hjertet, – koronararterierne.<\/p>\n\n\n\n H\u00f8je insulinv\u00e6rdier kan ogs\u00e5 forstyrre nyrernearterierne, hvilket kan \u00f8ge blodtrykket.<\/p>\n\n\n\n \u00c5rsagen til insulinresistens fremkommer er ikke helt kendt. Det skyldes sandsynligvis mest en uheldige kombination af arv og milj\u00f8. Det er sandsynligt, at nogle mennesker er arveligt mere s\u00e5rbarhed i forhold til at f\u00e5 denne insulinresistens. Der findes flere definitioner af det metaboliske syndrom, men samlet omfatter det metaboliske syndrom: insulinresistens, abdominal fedme, hypertension og hyperlipid\u00e6mi. International Diabetes Federation (1) definerer det metaboliske syndrom, som f\u00f8lgende: Abdominal fedme, dvs. taljem\u00e5l >94 cm for m\u00e6nd og >80 cm for kvinder, plus mindst 2 af f\u00f8lgende 4 risikofaktorer: Plasmakoncentration af triglycerider > 1,7 … <\/p>\n
Men milj\u00f8faktoren med overv\u00e6gt, gennem \u00f8get energiindtag og relativt fysisk inaktivitet er v\u00e6sentlige bidragsydere.
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"