“The end is near…”
Og, hvor skal vi hen du?
Vi skal på en tur på et “kulhydrat-sukker/sukkerstof-kontinuum” strækkende fra lidt friskfrugt eller grøntsager til et total sukker-kulhydrat over-load, – med alt det ind imellem. Men i over-load situationen er sukker/kulhydrat/sukkerstof indtag, så meget for meget, at selv det mest sunde æble vil forværre situationen i din organisme og vil være “endnu et søm til kisten”, “leg med ilden” eller “mere benzin på bålet”. – Kald det hvad du vil……
Når over-load situatinen er “on-going” er det, om det er selv det sundeste æble, sød-sodavand, cola eller andet kulhydrat/sukkerarter, helt uden forskel og bare for meget….. I den situation/scenariet er det den samlede mængde sukker/kulhydrat/sukkerstof/stivelse der er problemstillingen.
Her gælder det om at få “De store klumper”, stivelse og Sød-sodavand/cola, ud af ligningen….. væk fra munden, væk fra dit kostindtag, – kulhydrat og enagi-indtag.
Læs : “Drop det!”
Vi vil i det kommende skriv kikke lidt nærmere på et par forskellige scenarier på det omtalte “kulhydrat-indtag kontinuum”.
Her kommer:
Konklusion / sammendrag eller en form for afslutning….. “Grande finale”.
Her bevæger vi os over i et grænseområde mellem ernæringsfysiologi og biokemi.
Jeg ville gerne have gjort en lang historie kort, men vælger at beskæftige mig med det væsentligste, og i nogen grad gå uden om omsætning af proteinerne og fedtet da disse ikke udgøre det største ernæringsmæssige problem, og gå direkte ombord i kulhydraterne.
Det bliver alligevel en lidt længere historie, men det kan vanskeligt gøres kort, hvis det skal appellere til en grundlæggende forståelse. Og det er væsentligt…..
Det er muligvis lidt tungt teoretisk, men “bid det eventuelt lidt over” og lad dine egne refleksive-loop danne grundlag for dit, – måske, nye videns niveau.
Sukker er ikke kun det søde….
Kulhydrater er sakkerider eller sukkerstof, som er en stor gruppe af organiske forbindelser, der overvejende indeholder ilt, brint og kulstof.
- Monosakkarider og disakkarider er søde og omfatter de almindelige sukkertyper, såsom monosakkariderne glukose, fruktose, galaktose og disakkeriderne laktose, sukrose, og maltose.
- Stivelse, kostfibre og glykogen er polysakkarider, væsentlig velkendte fra landjordens planter. Tang indeholder også polysakkarider.
Disakkarider er sammensat af to monosakkarider (heraf di-sakkarider). Polysakkarider er meget store molekyler (polymerer) som f. eks. stivelse eller glykogen, som er dannet ved sammensætning af mange monosakkarider (poly-sakkarider).
KULHYDRATER findes i forskellige former og inddeles oftest efter deres størrelse i monosakkarider, disakkarider og polysakkarider. De forskellige kulhydrater kan endvidere inddeles i fordøjelige og ufordøjelige, hvilket referer til, om kulhydraterne kan optages i kroppen eller om de passerer helt eller delvis uspaltede. De ufordøjelige kulhydrater kaldes også kostfibre.
Monosakkarider:
De ernæringsmæssige vigtigste monosakkarider er glukose, fruktose og galaktose.
Glukose og fruktose findes i deres rene form i honning og frugter, medens galaktose findes i mælk. Imidlertid kan forskellige industrifremstillede glukose og fruktose varianter findes tilsæt i vores industri-bearbejde eller -fremstillede fødevare.
Monosakkariderne er fordøjelige kulhydrater.
Disakkarider:
De ernæringsmæssige vigtigste disakkarider er laktose og sakkarose.
Sakkarose er det, vi kender som almindeligt hvidt sukker og som er tilsat i diverse slik og søde sager. Laktose er mælkesukker og findes derfor kun i mælkeprodukter.
Disakkarider kan spaltes til monosakkarider og er således ligeledes fordøjelige kulhydrater. Sakkarose det hvide industri-sukker spaltes til et glukose- og et fruktose-molekyle
Polysakkarider:
De ernæringsmæssige vigtigste polysakkarider er stivelse, cellulose, hemicellulose, pektin og stoffet lignin, som ikke per definition er et kulhydrat, men som indgår i gruppen kostfibre. Stivelse er udelukkende opbygget af glukose, men resten af polysakkariderne hører til gruppen af kostfibre. Stivelse findes i kartofler og kornprodukter. Stivelse spaltes til glukose.
Cellulose, hemicellulose og pektin findes alle i planters cellevægge. Særligt i skaldele af korn og findes derfor i produkter som havregryn, hvedeklid, samt i diverse frugter og grøntsager.
Størstedelen af de kulhydrater, mennesket får igennem kosten, bør i følge de “gense anbefalinger” være polysakkerider.
Vi kan lige her repetere kost-anbefaleningerne…
Anbefalinger:
- Det anbefales i dag, “som god latin” fra ernæringseksperter, sundhedsmyndigheder, de fedt forskrækkede diætister, landbrug- og fødevareindustri lobbyen, at:
- 45-60% af det samlede energiindtag bør komme fra kulhydrater. Heraf bør højst 10% stamme fra mono- og disakkariderne, som er de hurtigt fordøjelige kulhydrater. ( – det vender vi tilbage til….)
- Indtaget af kostfibre bør endvidere være på mindst 25-35g/dag eller 3g/MJ.
Så langt så godt….
Så længe at du holder dig til vitalkost, som frisk frugt og rå grønsager er der ingen problemer…..
Men bevæger vi os over til varmebehandle stivelses produkter eller industri bearbejdede kulhydrat, færdigretter eller halvfabrikater begynder problemerne, med mængde af energigivendenæringsstoffer eller sammensætningen af kulhydrater, at vælte frem.
Imidlertid går det helt galt, drejer det sig om sukkertilsætning i vores sukker-stad, slik, kage, juice, sød-sodavand eller cola. Her “falder kæden af” eller “det kommer grus i maskineriet”, set i et ernærings- og sundhedsmæssigt perspektiv eller hvis du blot har udfordringer med at holde din kropsvægt der hvor du gerne vil have den.
Det er det vi kikker nærmere på i denne artikel.
Kulhydrater er vigtige, endda så vigtige at vi mennesker fra naturen, eller vor skaber side, hver især er udstyret med vores eget glukose-sukker/kulhydrat-raffinaderi, – leverens “glykoneogenese”. Og der foruden med den mulighed at lagre sukker/kulhydrat i form af polysakkeridet “glykogen”, – ca. 400g i muskler og ca. 100g i leveren. – Så er vi godt garderet til at stå imod mangel på glukose-kulhydrat til muskler og hjerne det første stykke tid….
Det er netop så vigtigt, da hjernen behøver kulhydrat for at kunne fungere, og da kulhydrater er musklernes fortrukne energikilde. Særligt ved fysisk aktivitet er det essentielt at der er kulhydrater til rådighed, så musklerne har brændstof til rådighed til arbejdet. Men det er ikke noget vi almindeligvis behøves at spekulere på i dagligliv og trivsel.
Således kan organisme, som nævnt, under særlige omstændigheder selv tilvejebringe yderligere glukose-kulhydrat fra i første omgang fedtvæv og siden hen fra muskler og indre organer ved at omdanne protein og fedt herfra til glukose.
På den måde har civilisationer og menneskeslægten overleve trods nærmest umulige livsvilkår i isørken og andre steder med ressource knaphed sult og hungersnød. – Men bemærk også i denne sammenhæng at overlevelse også har været mulig væsentligst ved et kostindtag bestående af kød og spæk, uden særlig omfattende tilbud af kulhydrat ud over måske lidt frugt og bær i en begrænse periode af året.
Det har under ingen omstændigheder været uden komplikationer, men i denne sammenhæng fremhæver jeg disse omstændighed for at synliggøre den menneskelig organisme ernærings-fysiologi og evne til at mobilisere energi i ekstreme situationer.
På den anden side kan man sige at hvis bare der er frugt og grønsager, nøder og bær eller et større byttedyr på bopladsen, så er den menneskelig fysiologi sikret menneske slægten et langt stykke af vejen. Denne samme ernæringsfysiologi udfordre os i nutiden og særlig i dag, hvor forsyningerne af fødevare almindeligvis kommer regelmæssigt og i rigelige mængder.
Så tager vi en dyb indånding og går “et spadestik dybere”.
Vi kikker i denne sammenhæng her og stadigvæk udelukkende på kulhydraterne….
1. Her i første omgang for at forstå hvordan vores organisme vil funger under forhold uden levendsmiddelindustriens produkter og overflod, men med rimelig stabile forsyninger af vital-ernæringsprodukter.
Altså du spiser noget frugt. Lad os sige et æble….
Du tager en bid af æblet og tygger det, hvorefter det findeles mekanisk med tænderne og blandes med spydets ptyalin, hvor ved en kemisk proces starter som gennem mave og tolvfingertarmen yderlig påvirker æblets indholdsstoffer, således at vi nu har vand, salt, nogle vitaminer, glukose- og fruktose-kulhydrat samt lidt fiber og vandopløselig Cellulose, hemicellulose og pektin fra æblets skal og cellevægge. Særligt i skaldele findes disse, så kaldet “ufordøjelige-kulhydrat”, der imidlertid indgå og forarbejdes af tarmens bakterier, hvor yderlig glukose bliver frisat, men praktisk nok sent i fordøjelsensprocessen og når vores første blodsukker stigning er klinget og energibehov måske er mindre i under søvn og hvile. Det er disse kostfibre der er så gode til at holde blodsukkeret under bedre kontrol, som findes i produkter som naturris, havregryn, hvedeklid, samt i diverse frugter og grøntsager.
Meget hensigtsmæssigt bliver energien og glukose-kulhydrat stillet organisme til rådighed i tre faser, – i princippet og teoretisk set. Først og umiddelbart glukose, siden fruktose efter en bearbejdning i leveren og senest yderlig kulhydrat efter tarmbakteriernes virke. Alt sammen foregår i et naturligt tempo uden belastning eller væsentlig stress påvirkning af vores organisme.
2. Hvis nu det var et lidt større måltid og der var lidt overskud af glukose eller fruktose kan det meget praktisk gemmes til senere brug, ved at det overskydende glukose eller fruktose i leveren omdannes til sukker-depot glykogen eller til glycerol og frie fedtsyre som lageres som fedt.
Hvis der så bliver behov for glukose senere på dagen eller om natten, – grundet blodsukker fald, vil glukose kunne mobiliseres. Ved pludselig øget aktivitet og glukose behov, vil glukagon fra bugspyt kirtlen frisætte lever glykogen og danne glukose eller ved lidt mindre pludselig og langsommere blodsukker fald mobilisere Insulin-Grow-Factor-1(IGF1) der frisætte lidt væksthormon fra hypofysen, der foranleder at frisætte depotfedt, der gennem glykoneogenese omdannes til glukose i leveren, som holder blodsukkeret i ballance eller homostase.
Det er i hele processen kun glukose kulhydratet som registreres med blodsukkerudsving og som reguleres højt med insulin, lavt af glukagon+glykogen eller IGF1+væksthormon+fedt+glykoneogenese.
Således, at forstå af denne forklaring, “undgå vi med blandet måltid, uden stivelse-kulhydrat og sukker-søde drikke, men med protein, fedt, frisk frugt og grøntsager høje blodsukker og kraftig insulin responce.
3. Er det nu ikke frisk frugt og grønsager der er på menuen, men måske stivelse som hvidt hvede brød med marmelade eller kage med sukkerglasur, juice og en speciel kaffe variant med sukkersirup. Ja, måske for børn et sukkerholdigt morgen madsprodukt som cornflakes eller frosties. – Så ændre samme situation sig nu pludselig drastisk.
I forhold til “æble-historien” bliver tempoet i processen skruet gevaldigt op på grund af det sukkerchok som det pludselig høje blodsukker, hvor kroppen kommer under stress, for at med insulin at få nedbragt og normaliseret blodsukker niveauet.
( Er der imidlertid tale om en person med type 2 diabetes vil blodsukker niveauet vedblive med at være let forhøjet. Er det en person med ubehandlet type 1 diabetes vil blodsukkeret forblive højt indtil insulinbehandlingen iværksættes med relevante insulin doser, men det er en anden og sygdomsmæssig sag. som jeg i denne sammenhæng vil lade ligge. Her kun nævnt til læsers orientering. )
Her er det igen kun glukose-sukker som “blodsukkeret” registeret medens fruktose ryger under “radaren” og cirkulere rundt i kroppen til leveren til de videre biokemiske processer.
Imidlertid har leveren, i denne glukose overflods tilstand, ikke adgang til fruktose nedbrydningens “nyttige ben”, glykoneogenese – dannelse af glukose og glykogen. Den er helt blokket og overbelastet med glukose-omsætning, hvor overskuds glukose sendes til lager i fedtvæv.
I stedet sendes fruktose-nedbrydningsproduktet af andre veje og danner triglycerid, kolesterol og fedt, affaldsprodukt laktat, som du måske også kender som mælkesyre.
Således ender alt overskydende kostindtag af kulhydrat, sakkarose, glukose og fruktose, som fedt reserver rundt om på vores kroppe.
Det er jo så og naturligvis ikke et enkelte morgenmåltid som her teoretisk beskrevet, som er problemet. Men at det i “real life” efterfølges af yderlig kulhydratrige/sukkerholdige snacks/mellemmåltider, slik, kage og kartofler eller anden stivelsesprodukter ved næste måltid, ved siden af alle andre kalorierige drikke og energigivende næringsstoffer.
Det er mængden af de samlede kulhydrat/sukker som energigivende næringsstof, som udgør “møllestenen” i kampen mod et varigt vægttab.
Nå, men det er ikke slut her….
4. Nu får du måske lige en 1/2 l cola eller 2 oven på alt det andet, lidt sød sodavand, cafelatte eller anden sukkersødt kaffeprodukt, varm kakao, en snak fra “Mac D” eller lignende og så lidt tørrede frugt, – for det er sundt. NEJ!!!!
Forstå lige dette rigtigt…..Sidste beskrevende scenarie er den der helt ukritisk bare “græsser” og spiser hvad der nu kommer forbi.
Det er den person som er havnet i den ulykkelige situation, hvor kroppens normale bremse og mæthedsfølelse er ødelagt af industri-sukker indtagelse…. Nu er det ikke “bare” lidt fruktose, men meget kulhydrat, fruktose og High Fruktose Corn Sirup (HFCS, – majs sirup) som flittigt, ligesom anden sirup, i fødevare industrien bruges, netop fordi det er meget billigere end alm. sukker og søder mere.
Det er i disse mængder af kulhydrat ved siden af almindelig og øvrigt kostindtag, der nærmest ligesom med for meget alkohol indtagelse bliver gift for organismen og giver samme skader. – dog uden den “sjove” alkohol virkning.
Som nævnt foregår fruktose omsætningen i leveren og indgår i mindre mængder fint i glykoneogenese, danner glukose og glykogen, lidt glycerol og fedtsyre. Alt sammen helt fint i et menneskeliv med begrænsede ressourcer og “et overlevelses mode”, som det var situationen for største delen af verdens befolkning for bare 100 år siden.
Tiderne har heldigvis ændret sig. Den tidligere så udbredte fattigdom, ressource mangel og fødevaremangel, er nu afløst af lidt større økonomisk overskud, overflod af varerne på supermarkeds hylder, – hvor det der måske mangler i dag kommer med nye forsyninger og nye tilbud i morgen.
Det er her i denne nye verdensorden at det i den grad kræver forståelse og viden på anvendelsesniveau for at kunne navigere i denne skærgård af faldgrupper. Fordi at i situationen hvor vi mennesker i praksis er “sukker-kulhydrat-glukose overloadet” bliver selv et ellers godt stykke frugt pludselig ligeså uhensigtsmæssig kostindtag som andet slik.
Det er her du skal huske at spise din protein…og ikke være fedtforskrækkelse. “Back to natura”
Jeg siger:
“Spis, spis ikke for meget. Spis væsentlig vitalt, frisk frugt og grøntsager”. Og vil her tilføje: fravælg i størst mulig grad kulhydrat, som sukker-, stivelse- og søde sukker drikke, fra i dit kost indtag.
Selvbedraget eller Balladen med at dit tøj der hænger og bliver for småt i klædeskabet og spejlbilledet der har ændret din facon og krops bygning, hænger ikke sammen med en smule kulhydrat eller en enkelt dessert, i form af nedbrydningsprodukterne – glukose og fruktose.
– Det er den samlede mængden….. af indtaget energigivende næringsstoffer.
– Det er de overskuelige mængder af fødeemner og kulhydrat vi alle vegne bliver tilbudt og fristet af, men også fejlagtigt er blevet vildledt til at indtage.
Nu står du måske selv med “aben” og så bliver du nød til at forstå at du selv skal handle, “selv styrer bussen”, stille og rolig “dreje din bus” væk fra fedme epidemiens afgrund…. Undgå de store kulhydratholdige fødemidler, så vel industri tilvirket og/eller varme behandlede stivelse… ellers går det ganske galt for dig ligesom det vil gå den vej for så mange andre som uvidende er på vej ud i “Fedmeepidemiens afgrund”
Nu skal du hører og forstå alvoren her….
5. Den megen kulhydrat, (- nedbrudt til fruktose og glukose) ved siden af alt øvrige energigivende næringsstoffer fra vores måltider, som vores moderne kostindtag indeholder, nedbrydes i leveren. Det er næsten identisk med alkohol nedbrydning, og medfører stort set de samme skader som store mængder alkohol over længere tid…..
Denne nedbrydning af store mængder kulhydrater foranleder mange forandringer i vores organisme som benævnt under samlebetegnelsen “metabolisk syndrom”.
Det omfatter: fedtlever, lever degeneration, skrumpe lever, insulin resistens, hjertekar sygdomme, blodprop, diabetes, fedme, forhøjet blodtryk og gigt (urinsyre produktion), oxidativt stress og skadelige frie radikaler og hvad deraf følger fx. Cancer.
Nogle gange kan du selv se fruktose tilstedeværelse i din mad, da netop fruktose er ansvarlig for den brune farve (cola-farven) når du opvarmer sukkeret (aminomeret sukker), ved at brød bliver brunt, sukker brunede kartofler eller kødet bliver brunt ved stegning.
Fruktosen indgår i kemisk forbindelse med aminosyrer og det er netop det samme der kan foregår i din krop og blodårer, når fruktose danner forbindelser med aminosyrer…..
Den meget store mængde glukose og fruktose omdannes til triglycerider (fedt) i leveren, der skyller ud fra leveren ud i blodkarrene via VLDL – molekyler (very low density lipoprotein) for i blodet at omdannes til LDL-molekyler som transporterer fedtet, triglyceriderne, til lagring rundt i kroppen.
LDL-molekylet, bliver af mange fejlagtigt betegnet som LDL-kolesterol, eller det “lede” kolesterol, men LDL (low density lipoprotein) er et carrier-molekyle og er blot en transportør med mange funktioner. En af dem er at transportere det nødvendige kolesterol rundt i blodbanen, en anden at transportere beta-caroten (A-vit forstadie), en tredje er at transportere Q10 rundt og en fjerde at transportere triglycerider rundt, som i dette tilfælde beskrevet.
Vi kan nemt give kolesterol hele skylden for LDL-stigning, og behandle med kolesterol sænkende medicin. Men uden varig kostomlægning er det kun en stakket frist, som med tiden blot bliver værre og værre, kun videre ad det metabolisk syndroms stenede vej, – ad helvede til, – til et helvede på jord….eller til himlen, død for tidligt.
Tro nu ikke at fordi en behandling med kolesterolsænkende medicin kan sænke dit LDL-kolesterol, at du er helbredt og faren er drevet over. – Jo, ok faren er i første omgang udsat…
Kolesterol-sænkende medicin virker bedst i høje doser og på dem med de højeste kolesterol værdier. Men fjerner ikke årsagen uden kostomlægning, fra netop – “et alt for stort energiindtag og særligt et mega stort kulhydrat indtag”, foranledet af industri forarbejdning, industri tilsætning eller industri fremstillet produkter baseret på billig sukker-kulhydrat og glukose- og fruktose- sirup.
Forklaringen er at VLDL medfører dannelse af frie radikaler som igen giver anledning til en universel betændelseslignende tilstand i kroppen, – herunder indvendigt i blodkarrene ( blodåreforkalkning = hjertekar sygdom) og kan starte cancer mm.
Det er IKKE kolesterol i sig selv der fører til åreforkalkning (Arteriosklerose og Aterosklerose), hjerte-kar sygdom og blodprop. Det er den betændelsesligende tilstand (Inflammation) i blodkarrene forårsaget af bl.a. alt for rigeligt kostindtag af kulhydrat, frugtsukker, glukose og mængder af det skadelige omega-6 (fler-umættet fedt), – mens mættet fedt, kolesterol og omega-3 modvirker betændelse.
Dannelsen af VLDL og dermed evnen til at transportere fedt ud af leveren, er afhængig af cholin (B-vit compleks) og metionin, – en essentiel aminosyre.
En mangel på disse komponenter forværrer fedtleveren, da fedtet ikke kan komme ud, men ophobes i leveren istedet. Desuden store mængder omega-6 olier (solsikke mm.) synes at fremme fedtlever, mens mættet fedt sammen med cholin og metionin og fravær af omega-6, synes at forebygge og måske helbrede leveren (choline and fatty lever).
Cholin findes i æg, lever, rejer, tun, laks, oksekød og kan dannes i kroppen ud fra aminosyren metionin. Metionin findes i kød, fisk og mejeriprodukter og lidt i grøntsager.
Frugtsukker-sirup og alkohol medfører såkaldt metabolisk syndrom. En af forandringerne er Fedtlever, – senere skrumpe lever.
Det er over de senere år blevet mere og mere udbredt med denne non-alkoholiske lever påvirkning som er tilsvarende og nu også at finde hos meget kraftige børn og unge mennesker. Meget få er opmærksomme på denne skadelige udvikling omkring det store kulhydrat/sukker, glukose-sirup og fruktose-sirup indtaget…, vi hører yderst sjældent om dette eller advarsler i den retning.
Det var den store finale og enden på min beretning…
Nu har du en vis indsigt i disse forhold til at kunne beskytte dig selv mod kulhydrat udløste skader på din krop og har viden til at opnå varigt vægttab.
En viden og forståelse der har gjort dig i stand til aktivt at tage skridt i den rigtige retning og handle hensigtsmæssigt.
– Så mit ønske er her for dig som læser: “ Gør i det mindste noget der kan gavne dig, hjælp dig selv og lad så tiden arbejde!”