Der er skrevet meget om stress-påvirkning andre steder, men når jeg her skriver “Lidt om stress response” er det i relation til sitets tema, – “manual til varigt vægttab”. Det fordi at vægt øgning kan hænge sammen med overspisning som forsøg på at dæmpe stress-påvirkning i kroppen. Det kan hænge sådan sammen at kroppen vil sende dig signaler til at spise for at mod-stimulere den påvirkning som det moderne samfund udsætter dit ur-menneske-nervesystem for.
For stress, bekymringer, spekulationer og tankemylder er i særlig grad noget. som kan påvirke et underbevidst dragen efter “at proppe noget i munden”, som både påvirker spise-rytme og ernærings-indtaget. – Og det kan ofte også gå ud over natte søvnen. – “Ja, og så stå man lige pludselig og kikket ind i køleskabet….”
Situationen kan også opstå i forbindelse med skiftende arbejdstider, natarbejde eller bare en periode med lidt ekstra travlt på arbejdet, – ja…. i mange job er det efterhånden mere normalt end specielt med press og ekstra krav.
Men problematikken kan naturligvis også være kendt og tilstede, hvis man mangler noget at tage sig til eller ikke har noget job. Hvis det givet anledning til bekymring.
Det kan være på grund af en ubelejlig ekstra eller uventet regning, en irriterende chef, kollega, svigermor eller problemer i parforholdet. Hvad som helst…
Når, ja…. den der har driften efter “noget at spise” kender det godt. …. begynder at søge lidt “føde”. Ur-instinktet efter at “finde føde”…. “for at overleve” bliver vækket….
Hos ur-mennesket i før stenalderen var det meget fornuftig at søge noget spiseligt i rimelig tid. Der var knappe med spiselige ressourcer og måske skulle man søge længe….
Men, når “ur-instinktet” bliver vækket i det moderne menneske uden tilsvarende ressourcer knaphed. Vare det ikke længe for “at finde et byttedyr at nedlægge”. – man….”Finder noget”…. forholdsvis rutinemæssigt.
Ja, ofte ikke det mest fornuftig set ud fra et ønske om “at holde lidt igen”, “ikke at lægge flere kilo på badevægten”, beslutningen om “ at nu skal det ALTSÅ være slut med…” osv. eller hvad “den indre dialog” har gået på….
Så bliver man “ærgelig” eller “ked af det”….. også køre det igen. Så kommer “den indre kritikker” på banen…. Med selv-ransagelse og selv-irettesættelse og, og, og…. så svare du og den indre dialog : “nu er det altså slut!”….. – men så står du der pludselig igen og kikker ind i køleskabet/ køkkenskabet. Du er på vej efter noget “take away” snak eller hånden er igen på vej til munden med “en god bid”….
– du kender det…. Måske….
Men nu skal du hører….
Det kan forklares ud fra din organismes fysiologi. Ikke sådan, at jeg kan love dig, man kan få det til at forsvinde. Men måske således at du kan blive bedre til at håndtere det. Du kan måske give det lidt modstand og en bevidst håndtering.
En håndtering hvor du styrer tingene mere bevist i en retning…. Det handler her meget om “manualen” til vores krop, som vi aldrig fik med i købet.
Det er helt basalt vores nervesystem som overtager styringen. Det er den del af nervesystemet som er “autonomt”, – selvregulerende. Det autonome-nervesystem. – Nervesystemet…..Hvad ved du om nervesystemet? – Først skal vi lige have “stemt violinen”.
Måske ved du alt om nervesystemet og så kan du bare springe dette over eller også få du her en lille opdatering.
- Anatomisk har vi i nervesystemet en opdeling i to:
- Central-nervesystemet – hjernen, den forlængede marv og rygmarven
- Perifere-nervesystem – er væsentligt de nerver som er uden for kraniet og rygsøjlen
- Efter funktion eller fysiologisk opdeles nervesystemet tilsvarende i to:
- Somatisk-nervesystem – under viljens styring
- Autonome-nervesystem – selvregulerende og således ikke under viljens herredømme
Nu nærmer vi os noget der kan betyde noget for at forså stress problematikken i en ernæringsmæssig tilgang. – Det er her det bliver rigtig spændende.
- Det autonome-nervesystem – den selvregulerende del, kan også deles op i to dele:
- Sympatisk-nervesystem – vedr. jagt, kamp eller flugt
- Parasympatisk-nervesystem – afslapning, søvn og hvile, føde indtagelse og fordøjelse, udskillelse af affaldsstoffer samt sexualitet og reproduktion.
Så er der tilstrækkelig baggrunds-update om nervesystemet til at der her kan komme noget videre forklaring:
Vi mennesker er jo i den situation at vores krop er konstrueret og hjernen er programmeret til at leve i før stenalderen med en tilværelse som jæger og samler. – En tilværelse som måske bedst kan illustreres med en løve på savannen eller tilsvarende jæger-dyr. :
- Det meste af tiden er det Parasympatisk-nervesystem på arbejde -, efter afsluttet jagt, så er det roligt og afslappet, fyldt af glæde, hjem til hule eller boplads. Så er der føde indtagelse, afslapning, søvn, hvile og fordøjelse, udskillelse af affaldsstoffer samt måske sexualitet og reproduktion. Blodkar udvides i fordøjelsesorganerne og blodkar trækkes samme med begrænsning omkring hjerte og muskler.
- roligt tempo, afslapning, døse og dovne, leg, nusse, omsorg for familien.
Altsammer er det parasympatisk-nervesystem styret og stimuleret. Og når det parasympatisk-nervesystem bliver aktiveret, har det også den funktion at det hæmmer, “lægger låg på” eller dæmper det sympatisk-nervesystem’s aktivitet. -i det hele taget har det para-sympatisk-nervesystem dæmpende og en “lettere beroligende funktion”….
- Åh, så begyndte maven at knurre og sulten at melde sig lidt. Lidt stræk øvelser, så ryste pelsen og en enkelt strækøvelser mere… så må vi hellere til det igen. Man skal finde noget at spise, – afsted på jagt.
Så er det det sympatiske-nervesystem som skal vægges og aktiveres. Let lunten afsted øges hjerte-frekvens og -puls. – Det er let opvarmning.
- Opmærksomheden og sanserne skærpes på jagt og byttedyr. Blodkar udvides så øget blod forsyning kan nå frem til hjerne, muskler og vitale organer. “Tændt, parat og klar”, – jagten begynder. Men du har også forladt din trykke hule og farer lurer derude. – Parat til kamp eller flugt. – det er så somatisk- og sympatisk-nervesystem tager over og para-sympatisk funktioner bliver dæmpet.
Det er sådan du skal forstå det ur-menneske-liv, som du som udgangspunkt, er programmeret til at leve.
Evolution går sin gang, men den teknologiske udviklingshastighed har overhalet mennesketet’s evolution.
Det er her ur-menneskets stress-respons bliver udfordret i den moderne økonomiske og teknologiske styrtede verden. Således er verden som den er i dag, ikke som den verden vi mennesker er skabt til.
Verden kan vi som enkelt individ ikke gøre så meget ved. – Men vi har egen vilje og valg. – Kan træffe beslutninger som kan gælde for os selv og hvordan vi reagerer på vores omgivelser og kroppens respons. Men kun hvis vi er bevidst om vores krops funktioner og behov. En organisme som uden indgriben bare kører på “automatpilot”.
Ur-menneske programmeringen i den moderne verden er udfordret.
Kroppen prøver i første omgang at “råbe os op” og forsøger der efter at mod-regulere for at få lidt beroligelse ind i systemet. En mod-regulering der har, for ur-mennesket i den industrialiserede verden, den store bivirkning at det også “påvirker os på badevægten”.
Det der sker med menneske i den moderne tilværelse i forhold til ur-menneske er at:
- Vi får alt for lidt tid til søvn, ro og hvile. Det moderne menneske er i “jagt-mode/kamp eller flugt-mode” mere eller mindre heletiden. Ingen ro, – nogen steder.
Men ur-menneske-kroppen vil noget andet.
Det antal beslutninger og valg et ur-menneske på et år skulle træffe, ud over deres “rutine liv” styrtet af traditioner, overleveringer og tro, er meget begrænset. Det kommer det moderne menneske til over overstige alene ved et enkelt besøg i et supermarked.
Så er scenen sat…..
I det moderne menneskes tilværelse er det det sympatiske-nervesystem som konstant aktiveres. Hele tiden “på jagt” eller “på flugt”. Med let øget hjerte-frekvens og -puls. – Opmærksomheden og sanserne er hele tiden skærpet omkring udfordringer i vores omgivelser. På de fare og “gode tilbud” som hele tiden vælter ind over os.
- Blodkar udvides, blodtrykket stiger så øget blod forsyning kan nå frem til hjerne, muskler og vitale organer. “Tændt, parat og klar”, over alt og hele tiden.
Der hjemme musik, apparater der tændes, slukkes og siger “bip”. Fjernsynet er hurtige lys og lyd glimt, som skal bearbejdes, samtidigt med at et utal af meddeler, som strømmer i mod os skal sutters i kategorier “vigtige”, “mindre vigtige” og “uden betydning”. Og samtidig begynder en analyse i kategorier “handle nu”, “vent og se an” og “glem det”……. – selv i vores “trykke hule” lurer farerne. – Ja, så kommer smart-Phone oven i.
Forstå at der er konstant uro på linjen og i hjernen. Det autonome-nervesystem er og bliver stimuleret eller udfordret. Din krop mærker signaler om tiltagende uballance og vil skabe balance/homostase ved at mod-regulere.
En modregulering kan ske ved at sende signaler til din hjerne om at komme i para-sympatisk-mode. I første omgang med at sende trætheds signaler, som du måske tolker som “Lavtblodsukker”… som du belønner med “sukker-bidder”. Det hjælper så ikke på grund morbus og kroppen vil ha’ mere og så begynder hele fordøjelseskanalen at “skrige” efter noget at arbejde med, for der ved får vi massiv para-sympatisk-påvirkning og dæmpning sympatisk. Det er umiddelbart rigtig godt for kroppen og beroligelse af det sympatiske-nervesystem.
Men det er som slags overspringshandling…lige som en struds som gemmer hoved, så faren forsvinder, – fra øjenene…
Det er her det moderne samfunds menneskelige udfordringer begynder.
Det er kroppens stress responce, et overflodssamfund med talrige industriforarbejdede fødemidler, din refleks handling om at vælge det nærmeste og, sådan nærmest ukritisk, at proppe det i munden… Alt dette render sammen. Og, ja – så den “manglende manual” til kroppens funktioner, – få det hele til at “kortslutte” med en massiv vægt øgning til følge.
Under normale ur-menneske forhold ville det hele fungere upåklageligt. Under jagten vil hormonet adrenalin sikre optimale jagt betingelser. Trækker jagten ud vil langtids-stress-hormon, – cortison, sørgefor at tempoet dæmpet en lille smule og nødvendig energi-ressourcer bliver mobilisere fra kroppens lagre.
Men når vi som ur-menneske i det moderne samfund er kronisk i “kamp-flugt” udfordret, er vores langtids-stress-hormon konstant aktiveret og skulle således mod-regulere lavt blodsukker. Det gør den også initialt i et stress forløb og folk taber sig. Men når stress niveauet fortsætter bliver den mekanisme overtaget af spise trang. Nu begynder koppen så småt at “skriger” efter noget til mavetarm-kanalen for at dulme på det sympatiske nervesystemet og vi samtidig føler en beroligelse i kroppen ved at spise. Ja så spiser vi nærmest per autopilot…. ofte helt ukritisk og afhængig af hvad fødevare industrien med fristende reklame-tilbud har fået dig til at slæbe hjem. – og du ser konsekvensen på badevægten.
Således ved vi:
Når vi indtager føde, udspiles mavesækken, og der sendes via mekanoreceptorer et vagusmedieret signal til centralnervesystemet om fyldthed af maven. I den forbindelse kan energitætheden af maden påvirke vores følelse af mæthed, da mad med en højere energitæthed vil fylde mindre i maven,- det var det med “tomme kalorier” og “glykæmisk indeks”. Fra mavesækken kommer også det eneste appetitfremmende hormon, – ghrelin. Koncentrationen af ghrelin i blodet er stigende op til et måltid og falder efter indtagelse af et måltid, og ghrelin menes bl.a. på denne baggrund at være et såkaldt måltidsinitierende hormon.
Foruden udspilingen af mavesækken og koncentrationerne af ghrelin ved man, at mavesækstømningshastigheden er af betydning for vores sultfornemmelse. Således vil en langsommere mavesækstømningshastighed bevirke en øget mæthedsfornemmelse sammenlignet med en hurtigere tømning af mavesækken. Dette har betydning i relation til f.eks. flydende fødeemner, såsom læskedrikke, der menes at mætte mindre end en tilsvarende energimængde fra et fast måltid.
- Både fibre, protein og fedt kan også nedsætte mavesækstømningshastigheden og således bevirke en langsommere optagelse af det indtagne måltid.
Noget andet du har mulighed for er at “snyde” den “falske” spisetrang, er ved selv at tage initiativ til at gøre alternative aktiviteter der er Parasympatisk-nervesystem stimulerende, ligesom når kroppen forsøger at få dig til at spise snack og små-spise uafbrudt. – lidt motion som at gå ture eller lunte løb, afslapning og meditation, søvn og hvile, tilbered et godt og solidt måltid mad som lødig føde indtagelse og som fremmer lang tids fordøjelse, udskillelse af affaldsstoffer samt sexuel stimulation.
- Sexuel stimulation – dog uden præstations endemål som ejakulation eller eksplosiv orgasme. – Mere afslapning, omsorg og leg, – men, Stop før “point of no return”!
– Se denne YouTube video fra Christina Lopes: “Learn what sacred sexuality is, how it’s so different from regular sex, and the top 7 tips for practicing sacred sex by yourself or with a partner”, – https://youtu.be/MV9IW7shmz8 - Ejakulation for mænd og eksplosiv orgasme for kvinder er stærkt induceret af det sympatisk nervesystem og giver ofte efterfølgende udtalt træthed. Er man i forvejen sympatisk overstimuleret og stresset kan det føre til manglende lyst og glæde….
Ellers alt sammen noget som kan dæmpe et over loadede stress responce på det sympatiske-nervesystem. – men det skal man måske øve sig lidt med.
Vi er alt for meget beskæftiget med noget som forgår oppe i hoved og alt for lidt orienteret om det der forgår nede i kroppen. Men kroppen kan være dit “Tempel”, det sted du kan søger hen for at få nødvendig ro og hvile.
Det jeg skrivere her for at dæmpe stress, er måske ikke nyt for nogen. Det vigtige er at du nu er klar over og forstår, at du kan gøre visse ting som alternativ til at “spise og proppe i hoved”, for også på den måde at give kroppen mindre stimulation af det sympatiske-nervesystem og understøtte et varigt vægttab.
Når spise-instinktet melder og det para-sympatiske-nervesystem “kalder” på dine “spise / overlevelses-drifter”, – altså uden umiddelbart tilknytning dine hovedmåltider, kan du forsøge at hjælpe det para-sympatiske-nervesystem lidt på vej med at dæmpe stress-respons ved ( – ja og helt uden at nogle andre kan se eller skal vide om det), at fokusere på dit underliv og bækkenets muskulatur. – Gælder både for kvinder og mænd….
Altså:
- Lige der hvor du eller hånden skal til at bevæge sig efter det spiselige…..Så sender du alt din opmærksomhed ned i bækkenet, tager en vejrtrækning og laver en serie forsigtige og lette bækkenbunds-, knibe-øvelser. Derved kan man forsøge at stimulere para-sympatiske og dæmpe sympatiske nervesystem og der med spise-trangen et øjeblik. Ligesom hvis du havde spist en snacks….
Det er nemt og enkelt, kan gentages i det uendelige. Det kan foretages over alt og i alt hemmelighed for alle andre end dig selv. Og væsentligst i denne sammenhæng, – det kan understøtte et varigt vægttab.
En sådan serie med fokus ned i kroppen og knibe-bækkenbunds-øvelser, kan have samme effekt på nervesystemet som de tygge-bevægelser, som man ville fortage ved indtagelse af en smule et eller andet “tom kalorie” snack.
Sådan træning af bækkenets muskulatur sætter sig ikke på hofterne og kan have ikke uvæsentlig andre fordele…. En stærk bækken muskulatur støtter bl.a. rygsøjlen, kan forbygge smerter og andre ryg gener.
Jeg kan som nævnt ikke love at det hjælpe dig, men prøv det, – det kan være dig en mulighed.