Der findes flere definitioner af det metaboliske syndrom, men samlet omfatter det metaboliske syndrom: insulinresistens, abdominal fedme, hypertension og hyperlipidæmi. International Diabetes Federation (1) definerer det metaboliske syndrom, som følgende:
Abdominal fedme, dvs. taljemål >94 cm for mænd og >80 cm for kvinder, plus mindst 2 af følgende 4 risikofaktorer:
- Plasmakoncentration af triglycerider > 1,7 mol/l
- Plasmakoncentration af HDL-Kolesterol ≤1,03 mmol/l for mænd og <1,29 mmol/l for kvinder
- Blodtryk Systolisk blodtryk ≥130 mmHg eller Diastolisk blodtryk ≥85 mmHg eller i antihypertensiv behandling
- Plasmakoncentration af glukose (faste) >5,6 mmol/l eller diagnostiseret og behandlet type2-diabetes
I Danmark har ca. 30 % af midaldrende mænd og halvt så mange midaldrende kvinder metabolisk syndrom. Det metaboliske syndrom forekommer sjældent hos normalvægtige, men vær opmærksom på at der er mange elementer af arv og miljø i det metabolisk syndrom og ses hyppigere hos pakistanske og tyrkiske indvandrere i Danmark end i baggrundsbefolkningen med samme BMI.
Metabolisk syndrom er associeret med øget risiko for udvikling af hjertekarsygdom, erektil dysfunction og type 2-diabetes, men dog kan selv let vægttab eller lettere fysisk aktivitet, nedsætter risikoen for at tilstanden udvikler sig og giver progression til diabetes.
Store epidemiologiske studier viser, at vægtreduktion og/eller regelmæssig fysisk aktivitet, bare 30 minutter daglig, nedsætter risikoen for udvikling af det metaboliske syndrom væsentlig, men tilsvarende også at både lave niveauer af fysisk aktivitet samt mere stillesiddende adfærd i weekender var associeret med udvikling af det metaboliske syndrom.
At have metabolisk “syndrom” betyder, at du har “flere samtidige” forstyrrelser i metabolismen, – kroppens samlede omsætning af næringsstoffer og hormoner. Den grundlæggende fejl er overdreven kulhydrat indtag og at kroppen efterhånden har udviklet nedsat glukosetolerance, – en slags præ-diabetes med insulinresistens og siden videre øget insulinresistens…..
Insulin er det hormon, der regulerer blodsukkeret i kroppen. Ved insulinresistens virker insulinet ikke som det skal, hvilket betyder, at blodsukkeret kan forblive let for højt.
Foruden det svækkede insulin ses yderligere to eller flere af følgende tilstande ved metabolisk syndrom:
- Overvægt, især omkring midjen/taljen
- Overvægt defineres som BMI over 25 kg/m2 og/eller
- Taljemål over 94 cm hos mænd og over 80 cm hos kvinder –
- Højt blodtryk – et blodtryk over de almindelige grænseværdier på 140/90 mmhg. Værdier over dette betegnes som forhøjet blodtryk (hypertension), men ved overvægt og metabolisk syndrom skal vi ikke gerne over 130/85 mmhg. – (Normal blodtryk er 120/80 mmhg.).
- Medicinsk behandling med vanddrivende- eller blodtryks-medicin.
- For høje fedt- og kolesterolværdier
- Det vil sige triglycerider over 1,7 mmol/l, lavt HDL-kolesterol (det “gode” kolesterol) under 1,03 mmol/l hos mænd, under 1,29 mmol/l hos kvinder.
- Forhøjet faste-blodsukker (over 6,0 mmol/l)
Jo flere af disse tilstande du har, jo større er risikoen for skade på din krop og truet sundhed.
– En tommelfinger-regl omkring normale kolesterol værdier er: “1-2-3-5”. -triglyserider under 1, HDL over 2, LDL under 3 og total-kolesterol gerne under 5…. – ( høje værdier af der “gode” kolesterol HDL kan gøre total-kolesterol over 5 acceptabel).
Det er vist, at mænd, som har to af disse risikofaktorer, har dobbelt så stor risiko for at få slagtilfælde og tre gange højere risiko for at få hjertesygdom sammenlignet med dem, der ikke har nogen af disse måleværdier/tilstande.
Mænd med alle risikotilstandene har næsten fire gange højere risiko for hjertesygdom eller slagtilfælde og mere end 24 gange højere risiko for at få diabetes.
Oftest er der ikke symptomer, når syndromet er i sin “opstart”. Hvis du bare er røget et par ekstra kilo på badevægten, måske lidt hurtigere end du synes det har været tidligere og du nu jævnligt har lidt hovedpine, kan dette være udtryk for let forhøjet blodtryk, og så vil det være en god idé at få det tjekket. – Øget tørst samtidigt kan være et tegn på begyndende sukkersyge.
En læge kan iøvrigt undersøge dig, måle dit taljeomfang og dit BMI, dit blodtryk, dit kolesteroltal og blodsukker. Når disse informationer er samlet, vil lægen kunne afgøre, om du har udviklet metabolisk syndrom og tage stilling til, om tingene er så langt fremskreden det er nødvendigt med medicinsk behandling.
Årsagen til denne samling af risikofaktorer fremkommer, er måske bare en lille smule arvelig belastning og formeget indtag af energigivende næringsstoffer og særligt nogle af de forskellige kulhydrat. Her er det især hvidt industrisukker tilsat vores fødevare og rigeligt stivelsesholdige produkter i vores kost-indtag som udfordre. Der til kommer syndromets hovedårsag nemlig, en kropstilstand med ændrede sukkerstofskifte ( glukoseintollerance ) og en modstand mod insulinets virkning indtræder (insulinresistens) – det ligner “et svækket insulin”. Dette udvikles imidlertid langsomt og ses sidenhen typisk ved svær overvægt.
Insulinhormonet produceres og lagres i bugspytkirtlen og regulerer mængden af sukker i blodbanen.
Normalt nedbryder fordøjelsessystemet noget af den mad du spiser til sukker/glukose til “blodsukker”. Kroppen bruger så insulin til at transportere glukosen fra blodbanen og ind i kroppens celler. Her bruges glukosen som energiforsyning, så cellerne og kroppen er i stand til at udføre sine forskellige opgaver.
Hvis kroppen ikke reagerer normalt på insulin, har man insulinresistens. Det betyder, at omsætningen af glukose i kroppen blive forstyrret. Kroppen reagerer på dette ved at udskille stadig mere insulin i et forsøg på at få glukosen ind i cellerne. Dette ekstra insulin hjælper til at opretholde sukkerbalancen i blodet for en tid, samtidig med andre enzymer fjerner blod glukose ved øget fedtdeponering og der af en langsom men øget vægtøgning.
Til sidst kan bugspytkirtlen dog ikke klare at øge insulinproduktionen mere. Som et resultat vil glukose hobe sig op i blodet. Dette fører til type 2 diabetes (“gammelmands sukkersyge”). Dette er den mest almindelige form for diabetes og desværre i stærk stigning verden over i disse år.
Det metaboliske syndrom optræder tidligt i forløbet og før du når dette “Tipping point”, – det vil sige, før du får type 2 diabetes. Glukosemængden i blodet er lidt unormalt højt, men dog ikke høj nok til at blive kaldt diabetes, men høj nok til at øge risikoen for andre sundhedsskader.
Mængden af kolesterol og andre fedtstoffer i blodet vil stige og det skader kroppens pulsårer, blandt andet kranspulsårerne i hjertet, – koronararterierne.
Høje insulinværdier kan også forstyrre nyrernearterierne, hvilket kan øge blodtrykket.
Årsagen til insulinresistens fremkommer er ikke helt kendt. Det skyldes sandsynligvis mest en uheldige kombination af arv og miljø. Det er sandsynligt, at nogle mennesker er arveligt mere sårbarhed i forhold til at få denne insulinresistens.
Men miljøfaktoren med overvægt, gennem øget energiindtag og relativt fysisk inaktivitet er væsentlige bidragsydere.