Spis som jægere og samlere i det moderne overflodssamfund. Det er noget nær det nærmeste menneskets naturlige ernæring vi kan komme og vil kunne give dig god ernæringsmæssig balance og varigt vægttab.
– Brød og andre stivelses-kulhydrat er på ingen måde livsnødvendigt i et overflodssamfund.
De senere års forskning vedrørende “Stenalderkost” tyder på at glykæmiskindeks og syre-base balance er nøgleord til forståelse af menneskets naturlige ernæring.
“Glykæmiskindeks” er et nøgleord til forståelse af menneskets naturlige ernæring.
I millioner af år har mennesket spist mad med et lavt glykæmiskindeks, fødevare der ikke udløser nævneværdig blodsukkerstigning og insulinresponce.
Ernæringsforskere har i mange år forsøgt at finde frem til den rigtige brug af begreb “glykæmiskindeks”. En lang række fødevarer udløser ikke blodsukkerstigning og insulin responce.
Det er fødevare som bønner, kød, fjerkræ, fisk, æg og mange grønsager som asparges, avocado, auberginer, bladselleri, bladgrønsager, broccoli, blomkål, champignon, hvidløg, løg, peberfrugt, porre, kål, rosenkål, squash, tomat, hasselnødder og valnødder. – Det kan vi roligt spise, få en mæthedsfølelse og føle os veltilpas.
“Syre-base balance” er det andet nøgleord til forståelse af menneskets naturlige ernæring.
Ved nedbrydning af svovlholdige aminosyrer i kroppen dannes svovlsyre. Ved nedbrydning af frugt og grønt dannes bikarbonat, der neutraliserer svovlsyre. Svovlsyren bør neutraliseres for at undgå at der hentes calcium fra knoglerne. Fuldkornsbrød og brune ris er syredannende på grund af et forholds højt proteinindhold. Hvis vi i årevis forsømmer at spise frugt og grønt øges risikoen for udvikling af osteoporose (knogleskørhed).
Behovet for planteføde kan forklares ved at vi blandt andet nedstammer fra afrikanske menneskelignende aber, der levede af planteføde.
Mennesket er ikke altædende.
Menneskets store succes sammenlignet med andre dyrearter skyldes sandsynligvis evne til at overleve ved at spise hvad naturen kunne tilbyde, der hvor nu mennesket levede eller flyttede os hen som nomader og det således på grund af vores nedarvet mulighed at spise fødeemner fra både havet, pante- og dyre-riget.
Civilisationen har udviklet sig hurtigere end menneskekroppen kan følge med til. Således er det også blevet en populær opfattelse, “at mennesket er altædende”. – Men det er vi ikke….
En omformulering af et centralt spørgsmål kunne se sådan ud:
“Hvis katte tager mus, køer æder græs og løver æder store græsædende dyr. De større fisk og havdyr spiser de mindre…… – Hvorledes skal så menneskets naturlige ernæring sammensættes?”
Det er vigtigt at forstå at mennesket ikke på længere sigt tåler at være “et altædende dyr”, når der pludselig i historisk perspektiv er rigelig at ernære sig af og man står over for de enorme mængder af forskellige fødevarer, man tilbydes i det moderne “civiliseret” overflodssamfund.
Menneskekroppen tåler ikke hvad som helst. En lang række fødevarer kan vi ikke spise ubegrænset uden det ødelægger vores normal stofskifte og vores nedarvede mulighed for at gemme energi reserver til tider med trænge kår, – vintertiden, fejlslagen høst eller hungersnød, er udfordret. Livsvilkår der nu udebliver og ikke kommer regelmæssigt i vores moderne tid.
Ja, så bliver vi i stedet lidt mere runde her og der….. – tøjet hænger og bliver for småt i klædeskabet eller hvad man ellers kan finde på at undskylde sig med. Det komplicerer vores hverdag og lægger kilo for kilo på badevægten.
Det burde ikke længere være en gåde hvilke fødemidler det drejer sig om. Men det er det i praksis, fordi vi har glemt hvilken ernæring vores gener er skabt til at håndtere og hvilken teknologisk udvikling som vores fødevare historie der er gået forud vores tid eller hvordan vi er kommet frem til den mad eller “normalkost” som de fleste mennesker spiser i dag. – Den industri- og industriforarbejdet-kost som vi af reklamer ledes til at fylde indkøbskurven og os selv med, men også i alle forhold driver årsagen til den verdens omspændende fedme epidemi.
Udgangspunktet for et varige vægttab eller samfundets kampen mod fedmeepidemien må nødvendigvis være menneskets naturlige ernæring, – vitalkost.
En kat får diabetes når den bliver fodret med mange kulhydrater. Mennesket risikerer også at få problemer med stofomsætning i kroppen eller får diabetes ved at indtage for mange kulhydrater som brød, pizza, pasta, kartofler og sodavand med sukker…..
Men vores arvemæssige grundlag for at udvikle diabetes viser sig at være afhængig af vores forfædres oprindelse og afstamning.
Medens hyppigheden for at udvikle type2 diabetes blandt den europæiske befolkning ligger omkring 4 %, er hyppigheden tilsvarende 12% blandt tyrkere og deres efterkommere i Tyskland. Medens tilsvarende tal 24% blandt pakistaner og deres efterkommere i England, bosat i og omkring London.
Vores ernæringsmæssige historie.
Det er nødvendigt at forstå hvorledes det moderne menneske, “homo sapiens”, er udviklet. Vores ernæringsmæssige historie fortæller at planteføde og senere også kød var en forudsætning for menneskets overlevelse og udvikling gennem flere millioner år.
I Europa drev de indvandrede mennesker intensiv jagt på store græsædende dyr i tiden mellem 40.000 og 10.000 år siden.
Det var koldt og kulden skabte afhængighed af kød. De fleste nord-europæere nedstammer fra rensdyrjægere, der ved jægerstenalderens begyndelse indvandrede sydfra ved sidste istids ophør for 15.000 år siden. Det kaldes “Jægerstenalderen” eller “ældre stenalder”.
Det blev varmere og i de følgende årtusinder blev der jaget vildsvin, kronhjort, rådyr og urokse. Øget jagttryk reducerede bestanden af urokser. Senere søgte folk ud til søer, floder og kysterne for at supplerede det dalende jagtudbytte med føde fra vandet i søer, floder og havet.
Jægerstenalderen sluttede for 6000 år siden, da bonde og agerbrugsrevolutionen kom. Tiden der fulgte kaldes “bondestenalderen” eller “yngre stenalder”. Man blev mere fastboende og ophørte med nomadelivet som jæger og samlere.
Vi har i store træk samme genetik og nedstammer fra disse mennesker, der levede som jægere, fiskere og samlere. Antropologiske undersøgelser af disse menneskers tænder og isotopundersøgelser af deres knogler, viser at græsædende dyr udgjorde en stor del af deres ernæring. Vores mave- tarmkanal viser stor strukturel lighed med kødædende dyrs.
Udbredte kostråd er den fejltagelse, er med til at vedligeholde fedmeepidemien.
Det er en udbredt misforståelse at brød, pasta kartofler og ris er “basiskost og “livsnødvendige” fødemidler. Denne misforståelse fremmes af de mange kostcirkler og kostpyramider, der bruges overalt i verden af sundhedsmyndigheder og “kostkloge” til at belære befolkningen om hvad der er “sund ernæring”.
De gamle kostpyramider og kostcirkler indeholder store mængder brød, pasta, ris og kartofler som basiskost, men den basis er ikke længere livsnødvendige i et overflodssamfund.
Det er en ulogisk sammenblanding af livsnødvendige og ikke-livsnødvendige fødemidler i disse kostsymboler, der er opstået af sukker- og fødemiddel-industriens interesser og interesserkonflikt med ernæringsforsker og af den tidligere ernæringsmæssige katastrofe, der begyndte for kun 6000 år siden med tidlige stenalder-bosætning, bondekulturen og agerbrugets indførelse.
Med de anbefalede store mængder af stivelse i “basiskost”, i form af brød, pasta , kartofler, og ris er vildledende, fordi de blander grønneblad-grønsager, grøntsager og stivelsesholdige landbrugsprodukter sammen, uden klart at viser “hvad der er overlevelseskost i krise og krigstid”, “hvad der er og bør være menneskets naturlige- og dagligdag-ernæring, i det 21. århundrede”.
Mejeriprodukter, kornprodukter, bønner, salt, forarbejdede fedtholdige fødemidler og forfinede kulhydrater som sukker, glukose-, fruktose-sirup og alkohol er ikke menneskets naturlige ernæring. Der er ikke brug for disse kostemner i et overflodssamfund. – Det er grus i maskineriet og giver øget fedt på sidebenene.