Meditation rykker – også vægten
Meditation er vores tids vidundermiddel til mange ting. Blandt andet til vægttab.
En af de mest fantastiske måder at bringe sin krop i ro på – og dermed mindske den stress, som får dig til at spise og tage på, – er meditation. Både visualisering og meditation er utrolig effektive metoder, der kan mindske den hormonelle stress, som kan være med til at drive til overvægt.
Meditation virker i sin grundsubstans stimulerende på det parasympatiske nervesystem og på den måde som modvægt til, den i det moderne samfund alt overvejende, sympatisk nervesystem stimulerende livsstil og stress-påvirkning.
Meditation er slet ikke så svært, som det måske lyder. Egentlig handler det bare om at sætte sig et roligt sted, hvor man ikke bliver forstyrret, – og “finde ro i sindet”, som man siger….
Det kan man gøre ved at holde sit mentale fokus ét sted og på den måde lukke ned for det bevidste sinds summende dialog, – altså den indre stemme, som forsøger at minde dig om manglende gøremål, dårlig samvittighed, rengøring og indkøbslister med videre…
Fokuserer du i stedet på kun én ting, kan du få denne konstante stemme og alle dens to-do-lister til at dæmpe sig eller forstumme.
Nogen bruger åndedrætsteknikker som fokuspunkt, nogen bruger et mantra og andre bruger guidede meditationer, hvor en stemme fører dig gennem meditationen. Selv foretrækker jeg guidede meditationer, som ex. kan hentes på YouTube.
Det gør det meget lettere for mig, at slippe min tankestrøm. Bare giv slip, slap af, mærke din krop og de følelser der går igennem den. Men konstaterer blot de lyde eller tanker der skulle komme og undlad at lade tankerne følge efter.
Meditation og vægttab
Øh! Men en meditation forbrænder jo ikke kalorier, så hvordan kan det hjælpe med at man kan tabe sig?
Undersøgelser af meditations påvirkning af hjernen viser, at regelmæssig meditation øger mængden af så kalde “alfastråler”, som hænger sammen med denne afslappende og fredfyldte sindstilstand.
En øget aktivitet af alfastråler, sænker blodtrykket og hjertefrekvensen. Sindet bliver rolig og der igennem sænkes niveauet af stresshormoner i kroppen markant. “Parasympaticus mode”
Meditation kan således være et effektivt middel, når du gerne vil slanke dig.
Som en ekstra gevinst gør meditation det lettere at holde fokus og overblik, så du ikke så let lader dig friste og drive dig til at spise per refleks eller via autopilot af alt det du ikke bør spise.
Du bliver endda mere glad og kommer i kontakt med dine følelser, din krop og din intuition. – men den tid du mediter ser du ikke på dine “skærmen” og spiser ikke. – Husk at drikke et par glas vand umiddelbart efter din meditation.