Hvis vi undgår overflødig fedtstof og hvidt industriforarbejdet sukker og spiser en varieret mængde vital fødemidler, som grønsager er, giver vi vores organisme superbrændstof.
For 150 år siden regnede man ikke med at grønsager var af nogen særlig betydning i vores daglige kost-indtag. Udvalget og mængden af grønsager var begrænset og efterspørgslen, som daglig kosttilbehør, var ringe. I dag er udvalget af forskellige grønsager, både konventionel som økologisk dyrket, af en helt anden størrelse i et almindelig supermarked.
Grønsager omfatter alle plante og plantedele, som kan bruges til menneske-føde. Det betyder at der ikke er nogen afgørende forskel mellem grønsager, frugter, nødder og kornsorter. I daglig tale er grønsager en hver plante eller plantedel almindeligt brugt i kostsammensætningen.
Der er naturligvis lidt overlapning med korn, nødder og frugter. Majs er en kornsort som ofte anvendes som grøntsag, bønner og ærter er frø af bælgfrugter, – melon, agurk, paprika og tomater er frugter af planter.
Grønsagernes næringsværdi er varierende, alt efter hvilken del af planten der anvendes. Rødder og frø er plantens oplagringssted og vil derfor indeholde langt mere oplagret energi end øvrige dele. Blade, stinker og blomster indeholder de næringsstoffer der er nødvendig for plantens vækst.
Mørkegrønne er bedst….
Generelt indeholder grønne bladgrønsager så som spinat, rosenkål, broccoli, sølvbeder, grønkål, spidskål og asparges store mængder vitaminer og mineraler. De er rige på jern, A-vitamin, C-vitamin, kalium og kalk. Jo grønnere blade des større a-vitaminindhold. Deres C-vitaminindhold tåler sammenligning med citrusfrugter.
Rodfrugter…
Knolde og rodfrugter indeholder flere kulhydrater og mindre vand end blade, stængler og blomster. Derfor leverer de mere oplageret energi eller kalorier. En kop gulerødder eller rødbede indeholder ca. 50 kcal., en middelstor kartofel 100 kcal.
Gulerøder indeholder karotin som kroppen omdanner til a-vitamin. Kun en potion kraftig orangefarvet eller mørkegrønne grønsager omdagen er nok til at dække vores behov for A-vitamin. Det er heldigt, efter som alle andre fødevaregrupper, untaget enkelte frugter, har lavt A-vitaminindhold eller helt mangler det.
Den uregelmæssig indtagelse af grønsager kan være en årsag til at A-vitaminmangel er den næst-hyppigste mangelsygdom i verden, kun overgået af jernmangelsygdommen anæmi. Dette skyldes ikke så meget, at man har manglende mulighed for at skaffe sig grønsager, som uvidenhed og ensidige kostvaner. Med det udbud af friske og frosne grønsager der i dag er tilgængelig er der næsten ingen grænser for at kunne tilrettelægge en fornuftig alsidig kostsammensætning.
Bælgfrugter…
En anden gruppe grønsager, der i høj grad har bidraget til menneskets ernæring gennem tidligere tider er bælgfrugterne. Disse omfatter ærter, bønner og linser. Sammen med kornsorterne hører de til de første fødevare mennesket har kulturdyrket. Selv om kornet har fået æren for den seneste sundheds- , velfærds- og civilisations-fremgang, ville mennesket ikke have levet og udviklet sig uden bælgfrugterne. Ikke alene har bælgfrugter et højt proteinindhold, men deres aminosyre indhold yder et glimrende supplement til kornsorternes. Spiser vi bælgfrugter sammen med kornprodukter, vil vi få proteinerne i en mere fyldestgørende form og sammensætning, end ved en hvilken som helst plantekost alene.
I mellemøsten skaffede befolkningen sig således tilstrækkelig protein af høj biologiskværdi gennem en kombination af hvede og garbanzo-bønner eller linser og ris. I Latinamerika udgjorde ris og bønner eller majs og bønner en fast bestanddel af dagligdagskosten. I østen var ris og sojabønner civilisationens hoved ernæringskilde.
Spis bare løs af grønsagerne. Lad grønsager, rodfrugter og bælgfrugter fylde mere i din ernæring på bekostning af hvidt industrisukker, hvidt hvedemel og hvedemelsprodukter samt kartofler som stivelseholdige fødemidler. – det kunne også være opskriften på varigt vægttab…..