Hvad sker der med hjernen under meditation?
Der forekommer adskillige ændringer i hjernen under meditation. Forskere har brugt magnetisk resonansbillede til at bestemme nøjagtigt, hvordan meditation påvirker hjernen.
Man har således i registreret at hjernebølgernes frekvens ændres og disse egenskaber under meditation ændre forskellige områder i hjernen, – dele af cortex (hjernebarken) bliver fysisk tykkere, hippocampus ( hjernebroen) bliver mere aktiv og amygdalaen er mindre aktiv. – Amygdala (på dansk mandelkernen) er et lille område i hjernens tindingelaper, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner. Den er en del af det den del af hjernen der har forbindelser til lugtesans, hypofysen, binyrerne og til indtagelse af føde og væske. Amygdala er således central forbindelses punkt og kan udløse forskellige autonome reaktioner omkring vejrtrækning, kredsløb, mave-tarmkanal og der med føde og væske indtag.
Med regelmæssig meditations praksis, forbliver nogle af disse ændringer vedvarende, selv efter at den meditative tilstand er ophørt og du er vendt tilbage til din vågen tilstand.
Elektrisk aktivitet ændres radikalt i hjernen under meditation. Betabølger, ca. 15 til 30 cyklusser pr. sekund, falder markant under meditation. De er involveret i logisk tænkning, dialog og mange, hvis ikke de fleste, af de daglige aktiviteter i livet.
Theta-bølger, mellem 4 og 7 cyklusser pr. sekund, er forbundet med dagdrøm, høj kreativitet og meditative tilstande. De øges under meditation.
Cykling med 7 til 13 cykler i sekundet, alfa-hjernebølger er til stede i afslappede tilstande og signalere et fravær af stress eller angst. Alfa-bølger stiger i hjernen under meditation. Da disse bølger bidrager til evnen til at lære nyt, vil meditation over en periode på uger eller måneder øge udøverens evne til at absorbere information og ny viden.
En person, der mediterer, er i en meget fokuseret, opmærksom og dybt fredfyldt tilstand. Åndedræt og hjerteslag er begge langsomme og blodtrykket falder. Udøverens fokus vender indad og det resultere i meget specifikke ændringer i hjernen under meditationen. Cortex, som er det ræsonnerende centrum af hjernen, hvor selvbevidsthed, følelser og logik har sin tilstedeværelse, lukker stort set ned.
I stedet forøges aktiviteterne de dele af hjernen, (den præfrontale cortex og den højre anterior insula), fysisk på grund af en udvidelse i blodkarene.
Det er de områder af hjernen der er involveret i sanseindtryk, disses informationers behandling og bemærkning af de små detaljer.
Stress er ikke kun ubehageligt; det ændrer fysisk hjernen. Det se ved at få hippocampus-neuroner til at reducere i størrelse. Hippocampus er den del af hjernen, der tillader hukommelse, bidrager til en følelse af velvære og understøtter læring.
Gennem længere tids meditation medfører reduktion af stress, at hippocampus genopbygges. Hippocampus får ikke kun gang i uvisse hjernestoffer, men også øget aktivitet i amygdalaen, den del af hjernen, der håndterer vrede, sorg og angst, reduceres under meditation. Dette giver derved stress og ubehagelige følelser en dobbelt nedskalering.
Meditation har bogstaveligt talt magten til at omdirigere og omregulere hjernen. Mennesker, der kæmper med stress, depression, har vredeproblemer eller lider af angstanfald, kan gennem fokuseret meditativ praksis, skabe nye og sundere tanker, følelsesvaner og faktisk danne nye veje i hjernen.
En sund hjerne bidrager også til en sund krop. Forskere har bemærket, at folk, der deltager i regelmæssig meditation over en lang periode, er mindre tilbøjelige til at lide af kroniske lidelser. For dem, der gør det, minimeres ubehag netop gennem meditation.