Noget om Åreforkalkning.

Arteriosklerose og Aterosklerose = Åreforkalkning er aflejringer af kolesterol og fedt på indersiden af blodårer, hvorved blodplader har let ved at sætte sig fast og der kan opstå blodpropper. Disse kan evt. løsrive sig og lave prop i andre blodårer. Åreforkalkning rammer os alle, men kun får har symptomer. Øget risiko for åreforkalkning er forbundet med mange faktorer og behandlingen går mod symptomerne. Man kan bremse udviklingen, ikke kurere åreforkalkning.

Definition og årsager:
Med alderen vil alle mennesker udvikle stivere arterier (pulsårer). Arteriosklerose betyder hårde arterier og dækker over alle  ændringer, der gør arterierne stivere. Den langt overvejende grund til arteriosklerose er såkaldt aterosklerose, – åreforkalkning.

Fremskreden åreforkalkning i et blodkar.

Allerede i teenageårene kan der udvikles såkaldte fedtstriber, som er aflejringer af kolesterol og fedt på indersiden af de store arterier. Hvis dette udvikler sig, kan striberne flyde sammen til større områder og danne et såkaldt aterom (deraf navnet aterosklerose, som betyder hårdt aterom). Ateromet består af fedt og betændelsesceller, der kan have en tynd forkalket skal. Der er derfor opstået betegnelser som åreforfedtning eller åreforsnævring i stedet for det lidt misvisende åreforkalkning.

Den ujævne overflade på ateromet gør, at blodpladerne i blodet nemmere sætter sig fast og klumper sammen her (en trombe, også kaldet en blodprop). Det fører til endnu en forsnævring af arterien. Klumpen af blodplader kan enten vokse sig så stor, at den af klemmer for ilt tilførslen til det væv, som pulsåren forsyner med blod, men den kan også rive sig løs og danne en såkaldt emboli, – en “blodklump”. Denne føres med blodet og kan sætte sig fast i andre lidt mindre arterier f.eks. i hjerne, nyrerne eller ben.

Udbredt aterosklerose beskadiger arterievæggene, så de mister deres elasticitet. Det gør, at blodtrykket stiger lidt, hjertet skal pumpe mod en højere modstand, og hjertet bliver belastet. Blodtrykket stiger yderligere af samme grund.

Åreforkalkning rammer alle….. – Næsten alle vil med tiden udvikle tegn på aterosklerose i deres blodkar, men det er langtfra alle, der vil mærke noget til det. Forandringerne ses overvejende i aorta og i hjertets, hjernens, nyrenes og benenes arterier, men kan forekomme i alle store og mellemstore arterier.

Der er adskillige faktorer, der er forbundet med øget risiko for udvikling af aterosklerose:

  • Rygning. Ses meget ofte i sammenhæng med sygdommen, og i alle aldre nedsættes ens risiko markant ved rygestop
  • Mandligt køn. Mænd udvikler aterosklerotiske følgesygdomme ca. 10 år tidligere end kvinder
  • Arvelige forhold. Der er øget risiko, hvis åreforkalkning forekommer i familien
  • Manglende motion. Selv ½-1 times daglig gang er forebyggende for åreforkalkning. – Gå bare + 15 minutter rask gang daglig…… så gør du noget godt!
  • For højet kropsvægt og Fedme
  • Øget kolesterol i blodet. Især såkaldt LDL-kolesterol er skadeligt
  • Diabetes, – type 1 og type 2
  • Forhøjet blodtryk
  • Stress i længere periode
  • Indtagelse af sukker/kulhydrater i større mængde…… her under stivelse.

Symptomer på åreforkalkning:
Åreforkalkning giver først symptomer, når ca. 2/3 af karrets tværsnit er aflukket, eller hvis en emboli løsriver sig og forårsager skade i andet væv. Symptomerne er forskellige afhængigt af, hvor i kroppen de viser sig.

Benene:
Ved trombedannelse i lysken eller lårenes arterier opstår der gradvist smerter fra benene. Smerterne viser sig ved gang, når musklerne har brug for mere ilt. Da ilt kravet ikke kan opfyldes pga. en forsnævret arterie, opstår der smerterne, og man er nødt til at stoppe op og vente, til der kommer blod til benene igen. Symptomet har på dansk derfor fået navnet “vindueskigger syndrom” (på latin hedder symptomet “claudicatio intermittens”).

I alvorligere tilfælde kan det give smerter om natten, og mange er nødsaget til at sidde op og sove, så der kommer mere blod til benene. De vågner ofte med meget hævede ben.

Der kan opstå vedvarende smerter i tæerne, og hvis man får sår på benene, kan disse være meget lang tid om at hele, og de kan blive så dybe, at de går ind til musklerne. 

I værste tilfælde kan der gå “tør koldbrand” i benet, og man er nødsaget til at amputere.

En emboli kan løsrive sig fra en trombe i f.eks aorta eller hjertet og sætte sig fast i en pulsåre i benet. Dette kan give pludselige smerter i benet, og hvis embolien er tilpas stor, skal der akut operation til for at redde benet.

Hjernen:
Hvis en trombe eller en emboli afklemmer et kar i hjernen, får man et slagtilfælde (en apopleksi ). Grundet åreforkalkning kan arterievæggen blive skrøbelig og ved samtidigt forhøjet blodtryk kan væggen bule ud i et såkaldt aneurisme. Brister dette, opstår der en hjerneblødning, der også giver apopleksi.

Det er ikke sjældent, at små embolier opløses igen, efter at de har sat sig fast i en pulsåre i hjernen. Symptomerne på apopleksi går da over igen, og man snakker om transitorisk cerebral iskæmi (TCI).

Hjertet:
Det er sjældent, at der opstår embolier i hjertets kranspulsårer, men aterosklerose i disse er en meget hyppig sygdom. Trombedannelse kan vise sig ved hjertekrampe, anginapectoris eller blodprop i hjertet. Det kan give hjertesvigt,- hjertepumpesvigt i forskellige grader af hjerteinsufficiens til egentlig hjertestop .

Som det fremgår af ovenstående, vil en løsrevet emboli, der pludselig tilstopper en arterie, give større symptomer end en trombe, der langsomt vokser og over tid blokerer arterien. Dette skyldes, at de fleste organer har blodforsyning fra en stor pulsåre, men samtidig også en lille blodforsyning fra en eller flere små pulsåre (såkaldte kollateraler). Hvis den store arterie langsomt stopper til, får de kollaterale arterier tid til at udvide sig, og de kan til en vis grænse hjælpe til med blodforsyningen.

Ved en emboli sker tillukningen for hurtigt til, at de mindre arterier kan bidrage med nok blod, og organet har stor risiko for at gå til grunde, hvis ikke der hurtigt bliver opereret.

Hjertets muskulatur har ikke så mange kollateraler som andre organer, og en blodprop her er derfor ofte mere alvorlig.

Nyrene:
Embolier i nyrearterien kan give akut nyresvigt og den er næsten altid ensidigt. Åreforkalkning med trombedannelse kan lede til nyre-insufficiens.

Kønsorganerne:
Åreforsnævring i arterierne til penis kan give rejsningsproblemer, erektil dysfunktion.

Forholdsregler og diagnose:
I alle aldre, og især hvis man oplever begyndende symptomer på åreforkalkning, er det vigtigt, så vidt muligt, at undgå de ovenfor nævnte udløsende faktorer.

Er man ikke arveligt belastet, er der en meget lille risiko for at få sygdomsgivende åreforkalkning, hvis man er normalvægtig, dyrker lidt motion, undgår stress og ikke ryger.

Er man overvægtig, fed,  har familiær hyperkolesterolæmi eller diabetes i familien, skal man være særlig opmærksom på begyndende symptomer og søge læge.

Diagnosen claudicatio intermittens (vindueskiggersyndrom ) stiller lægen ud fra den typiske sygehistorie. Åreforkalkning i andre organer viser sig ofte ved en sygdomstypisk historie.

Man skal til hver en tid følge den behandling og de retningslinjer, som ens læge foreskriver.

Behandling af åreforkalkning:
Ingen behandling kan kurere aterosklerose, men der findes behandling, der kan bremse processen.

Behandlingen retter sig specifikt mod de enkelte symptomer og generelt mod nedsættelse af forhøjet blodtryk og forhøjet kolesteroltal. Der vil samtidig iværksættes behandling med let blodfortyndende medicin som f.eks. hjertemagnyl.

Der findes mange “angrebspunker” til behandling af forhøjet blodtryk.
Ofte vil man starte med et eller to stoffer i mindre doser. Hvis virkningen udebliver, tillægges ét nyt præparat ad gangen til den ønskede virkning fremkommer.

Forhøjet kolesterol behandles med kolesterolsænkende medicin, kaldet statiner. Disse er uden væsentlige bivirkninger, men meget effektivt.

Forløb og komplikationer:
Mange lever et normalt liv med aterosklerose, men hvis der ikke sker en livsstilsændring (rygestop, motion, kostomlægning), vil sygdommen kunne udvikle sig hastigt.
Et moderat alkoholindtag (1-2 genstande daglig og ikke mere) har vist sig at have en positiv effekt på aterosklerose, da det bl.a. sænker kolesteroltallet.

Blodtryksænkende-, kolesterolsænkende- og blodfortyndende-medicin bedrer prognosen betydeligt, hvorfor det er vigtigt at følge lægens anvisninger mht. medicin. Men den eneste måde at “tærer” på forfedtningen i blodkarrene er ved moderat motion og kostomlægning.

Symptomgivende aterosklerose udvikles ofte i en sen alder, og prognosen er alvorlig, dels pga. den høje alder, dels pga. øget risiko for især hjerte- og hjerneblodpropper.

Claudicatio kan være svært invaliderende og i værste fald ende med amputation. – “det gider man vel nødvendigvis heller ikke at stille op til, hvis man kan undgå det….”