Noget om gå motion

Vil du tabe dig lidt ekstra? – Så ud at gå….

Gå motion, er god motion

Der skal 16.000 skridt til hver dag, hvis du alene vil bruge vandreture til at tabe dig.

Man kan tabe sig ved at gå en rask tur og det er en rigtig god måde at tabe sig på.

Mange undersøgelser har i tidens løb vist, at rask gang er en rigtig god måde at få motion på. 

  • Du forbrænder en masse kalorier uden at blive så sulten, således at du ikke blot spiser dem på igen.
  • Du opbygger lige så stille muskler – musklerne især i ryg, balder og lår.
  • Det er nemmer at komme afsted på en god gåtur, mens det kan være svært at komme op af sofaen for at løbe eller gå i motionscentret.
  • Går du mindst en halv time i frisk luft om dagen, forebygger du også stress.

300 kalorier i timen

Du forbrænder ca. 300 kcal i timen ved at gå, medens du også styrker din forbrænding på længere sigt. 

Gang styrker nemlig musklerne især i ryg, balder og lår, og det giver dig på sigt en øget forbrænding. Find gerne nogle trapper eller bakker på din rute. 

Jo mere muskelmasse du har i kroppen, jo mere forbrænder din krop, ved bare du bevæger dig og alene på at holde sig i gang.

Når du bruger gang som motionsform, kan du også meget nemmere holde styr på dit kalorieindtag – særligt efter træning. Når du dyrker lav-intens motion som gang, finder din krop nemlig en stor del af sit brændstof i dine fedtdepoter. Et lille fald i dine fedtdepoter truer ikke kroppen nævneværdigt og får ikke blodsukkeret til at falde – og dermed heller ikke kroppen til at sende sultsignaler til hjernen.

Når du derimod dyrker højintens motion, skal din krop bruge en stor del af sit brændstof fra sukkerdepoter i muskler og blod. Det får dit blodsukker til at falde – og kroppen til at skrige af sult, – efter sukker, fordi et faldende blodsukker er signal om, at der er ved at være mangel på energi.

16.000 skridt til en slank talje

Undersøgelser viser, at hvis du skal bruge gang som regulær slanketræning er her nogle milepæle.

  • 10.000 skridt/6 kilometer forbrænder ca. 300 kalorier – og det er fint, hvis det kun gælder din sundhed
  • 12.000 skridt/7 kilometer forbrænder ca. 360 kalorier- og det er fint, hvis du skal holde vægten
  • 16.000 skridt/10 kilometer forbrænder ca. 450 kalorier – og det er fint, hvis du vil tabe dig eller holde et større vægttab ved lige.

Bemærk! – at ca. 450 kalorier er fin hvis du vil tabe dig ved gang alene og det er 16.000 skridt.

Men gå 5-6 kilometer kombineret med selv en lille reduktion i indtagelse af sukker og stivelse, kan snart give samme resultat.
Mindre pasta, kartofler eller ris, – ja selvfølgelig, bare lidt mindre sodavand/cola og en god gåtur. Så er 450 kilokalorier snart nået og du er på vej mod varigt vægttab.
– 100 g pasta 356kcal, 1/2 l sød sodavand eller cola indeholder ca. 240 kcal, så der skal ikke så meget gå tur til, – hvis man vil gå lidt ved siden af….

Hvis du for alvor vil holde styr på dine skridt, kan en skridttæller være et meget motiverende redskab ligesom et par gangstænger til Nordic-walking kan øge kalorie forbruget på gåturen.